Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt
1609884_0001.png
Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 185
Offentligt
11. februar 2016
J.nr. 16-0061790
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 185 af 18. januar 2016 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA).
Karsten Lauritzen
/ Peter Bach-Mortensen
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 249: Spm. om, hvordan det kvalitative arbejdsudbud defineres, og hvilken empirisk forskning støtter Skatteministeriet sine antagelser om et kvalitativt arbejdsudbud på, jf. svar på spm. 185, til skatteministeren
1609884_0002.png
Spørgsmål
I artiklen "Gambling. Topskattelettelser er et usikkert kort" bragt i Politiken den 7. januar
2016 skriver forskningschefen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Poul Thøis
Madsen, at der ham bekendt kun eksisterer ét dansk empirisk studie fra 1996 af, hvad der
sker, hvis topskatten lettes. Ministeren bedes oplyse, om det er korrekt, at der kun eksiste-
rer ét dansk empirisk studie af, hvad der sker, hvis topskatten lettes?
Svar
Ministeriernes sædvanlige regneprincipper til beregning af ændringer i timearbejdsudbud-
det ved ændringer i skatten på arbejdsindkomst er baseret på et studie på danske data:
Overtime Work, Dual Job Holding and Taxation, Frederiksen, Graversen og Smith, 2001.
Dette
studie har blandt andet også været anvendt af Det Økonomiske Råd.
Blandt tidligere danske studier kan nævnes Graversen (Work
disincentive effects of taxes among
Danish married men and women, 1997),
der undersøger, hvordan arbejdsudbuddet for gifte
mænd og kvinder i Danmark påvirkes af ændringer i indkomstskatten.
En række studier på danske data fra de senere år, herunder Bækgaard (Elasticiteten
af skat-
tepligtig arbejdsindkomst, 2012)
og Kleven og Schultz (Estimating
Taxable Income Responses
Using Danish Tax Reforms, 2013),
undersøger, hvordan den skattepligtige indkomst påvir-
kes af ændringer i marginalskatten på arbejdsindkomst. Disse studier, der kan siges at
belyse de afledte virkninger af ændringer i såvel det kvantitative arbejdsudbud (antallet af
arbejdstimer) som det kvalitative arbejdsudbud (produktivitet, mobilitet, uddannelse mv.),
undersøger således virkninger af et bredere arbejdsudbudsbegreb end de tidligere studier,
der alene belyser virkningerne på arbejdstiden.
Også disse studier peger under ét på, at en nedsættelse af marginalskatten fører til en
forøgelse af arbejdsindsatsen i bred forstand. Dette resultat bekræftes også overvejende i
internationale studier.
Side 2 af 2