SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 249: Spm. om, hvordan det kvalitative arbejdsudbud defineres, og hvilken empirisk forskning støtter Skatteministeriet sine antagelser om et kvalitativt arbejdsudbud på, jf. svar på spm. 185, til skatteministeren

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt

14. marts 2016

J.nr. 16-0223028

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 249 af 15. februar 2016 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).

Karsten Lauritzen

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 249: Spm. om, hvordan det kvalitative arbejdsudbud defineres, og hvilken empirisk forskning støtter Skatteministeriet sine antagelser om et kvalitativt arbejdsudbud på, jf. svar på spm. 185, til skatteministeren

Spørgsmål

I forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 185, bedes ministeren redegøre for føl-

gende forhold i svaret:



Hvordan defineres det kvalitative arbejdsudbud, og hvilken empirisk forskning støtter

Skatteministeriet sine antagelser om et kvalitativt arbejdsudbud på?



Hvordan skal et begreb om et ”bredere arbejdsudbud” forstås?



Hvordan skal ”en forøgelse af arbejdsindsatsen i bred forstand” forstås?



Anerkender ministeren med dette svar, at timeeffekten er overvurderet og dermed

stærkt begrænset, som også vist i analysen ”Arbejdstid og familien” udgivet af Rock-

wool Fondens Forskningsenhed i februar 2016, siden Skatteministeriet nu arbejder

med andre dynamiske effekter for arbejdsudbuddet som ikke fremgår af Finansmini-

steriets publikation Fordeling og incitamenter” fra 2002.

Svar

Skatteministeriets beregninger af dynamiske effekter af ændringer i personskatter mv. føl-

ger ministeriernes sædvanlige regneprincipper, hvor der som udgangspunkt skønnes over

adfærdsvirkningen i form af ændringer i arbejdsudbuddet. De pågældende beregnings-

principper for adfærdsvirkninger af skat på arbejde har bl.a. været anvendt af Skattekom-

missionen, jf. Skattekommissionens rapport

Lavere skat på arbejde,

februar 2009, og meto-

den er bl.a. dokumenteret i

Fordeling og Incitamenter 2002,

Finansministeriet, juni 2002.

Virkningerne på arbejdsudbuddet af ændringer i personskatter er sammensat af en delta-

gelseseffekt og en timeeffekt.

Deltagelseseffekten

angiver ændringen i antallet af beskæfti-

gede, når gevinsten ved at være i beskæftigelse frem for at være på overførselsindkomst

ændres.

Timeeffekten

angiver ændringen i antallet af arbejdstimer for allerede beskæftigede

personer ved ændringer i den marginale gevinst af den sidst tjente krone.

Den specifikke funktionelle form, der ligger til grund for beregningerne af ændringer i ar-

bejdsudbuddet målt i timer, er taget fra et studie på danske data fra 2001:

Overtime Work,

Dual Job Holding and Taxation, Frederiksen, Graversen og Smith, 2001.

Dette studie har bl.a.

også været anvendt af De Økonomiske Råd. Parametrene i arbejdsudbudsfunktionen er

skaleret, så der opnås en gennemsnitlig lønvægtet substitutionselasticitet på 0,1, hvilket

svarer til resultaterne i det omtalte studie af Frederiksen m.fl. (2001).

Mens studiet af Frederiksen m.fl. (2001) alene undersøger det kvantitative arbejdsudbuds

følsomhed med hensyn til ændringer i marginallønnen efter skat, har en række senere stu-

dier på danske data undersøgt virkningen på den

skattepligtige arbejdsindkomst,

hvilket – som

nævnt i

svaret på SAU alm. del spørgsmål 185 af 18. januar 2016

– kan opfattes som et bre-

dere mål for arbejdsindsatsen, der omfatter både kvantitative og kvalitative afledte effek-

ter på arbejdsudbuddet.

De kvalitative effekter på arbejdsudbuddet omfatter fx højere personlig produktivitet – i

form af blandt andet større flid og omhu, øget fleksibilitet og større geografisk og/eller

faglig mobilitet – som kan bidrage til at øge indkomsten fx gennem lønforhøjelser og til-

læg, forfremmelse etc., uden at det nødvendigvis afspejler en forøgelse af det målte antal

Side 2 af 3

arbejdstimer. Øget tilskyndelse til uddannelse, der øger den personlige produktivitet og

dermed indkomstpotentialet, kan også ses som en afledt effekt på det kvalitative arbejds-

udbud. Det er sådanne effekter, der sammen med ændringer i det kvantitative arbejdsud-

bud er omtalt som et ”bredere arbejdsudbudsbegreb” i svar på

SAU alm. del – spørgsmål

185.

Med ministeriernes normale regneprincipper skønnes som nævnt alene over de afledte

ændringer i det kvantitative arbejdsudbud, og der tages ikke højde for andre potentielle

adfærdsrelaterede ændringer, der kan påvirke den skattepligtige indkomst gennem pro-

duktivitetsændringer mv.

Det skal bl.a. ses i lyset af, at øget produktivitet som udgangspunkt antages at have om-

trent neutral virkning på de offentlige finanser, idet generelle produktivitetsstigninger,

som resulterer i højere timelønninger og dermed øger det offentliges skatteindtægter, fø-

rer til en nogenlunde parallel stigning i det offentliges lønudgifter og udgifterne til ind-

komstoverførsler.

Rockwool Fondens Forskningsenhed udgav 8. februar 2016 analysen ”Arbejdstid og fa-

milien”. Ifølge en pressemeddelelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed samme dag

kan analysen ikke anvendes til at konkludere noget om, hvorvidt en lavere topskat eller

lavere bundskat fører til højere eller lavere arbejdsudbud.

Side 3 af 3