SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 238: Spm. om kommentar til præsentation fra foretrædet for udvalget den 11/2-16 vedrørende kunstneres beskatning i forhold til fradrag for rejser og ophold, til skatteministeren

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt

4. marts 2016

J.nr. 16-0173553

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 238 af 11. februar 2016 (alm. del).

Karsten Lauritzen

/ Søren Schou

SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 238: Spm. om kommentar til præsentation fra foretrædet for udvalget den 11/2-16 vedrørende kunstneres beskatning i forhold til fradrag for rejser og ophold, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes kommentere Dansk Skuespillerforbunds præsentation fra foretrædet for

udvalget den 11/2-16 vedrørende kunstneres beskatning i forhold til fradrag for rejser og

ophold, jf. SAU alm. del - bilag 105.

Svar

I henvendelsen peger Danmarks Skuespillerforbund på to problemstillinger, som ifølge

forbundet er af afgørende betydning for medlemmernes arbejdsliv.

For det første anfører forbundet, at fradragsloftet for rejseudgifter er for lavt og ikke

tager hensyn til kunstneres arbejdsmarked. Loftet kan således medføre, at kunstnere bli-

ver begrænset i at tage korte ansættelser rundt i landet. Forbundet foreslår, at loftet op-

hæves for udøvende kunstnere. For det andet er det ifølge forbundet urimeligt svært at

opnå fradrag for vedligehold og arbejdsredskaber, og fradraget baseres på tilfældige skøn.

Jeg vil indledningsvis gerne understrege, at jeg anser kunstnere for at være en vigtig del af

vores kulturliv.

Jeg har også stor forståelse for, at udøvende kunstnere med mange forskellige ansættelser

og stor rejseaktivitet kan have problemer med rejsereglernes fradragsloft på årligt 26.200

kr. (i 2016-niveau). Generelt mener jeg dog ikke, at det er en god idé at give en særlig

faggruppe særlige skatteregler.

Ad fradrag for rejseudgifter

Den problemstilling, som forbundet peger på, vedrører kun lønmodtagere. Selvstændigt

erhvervsdrivende og honorarmodtagere kan fradrage de faktisk dokumenterede udgifter.

Overordnet set er det vigtigt at have for øje, at udgifter til kost og logi må anses for at

være en privat udgift. Det er udgifter alle har, også lønmodtagere med fast arbejde, der

bor det samme sted år efter år.

En lønmodtager, der på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted

ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, kan i et vist omfang vælge at

foretage fradrag for de faktiske udgifter eller fradrag efter standardsatser.

Med Forårspakke 2.0 blev der i begge tilfælde indført et loft på 50.000 kr. for rejseudgif-

ter for bl.a. at begrænse de meget store rejsefradrag, som bl.a. udenlandske arbejdstagere

kunne opnå ved arbejde i Danmark. Ved skattereformen i 2012 blev loftet nedsat til

25.000 kr. (26.200 kr. i 2016-niveau) for yderligere at begrænse store rejsefradrag.

Kunstnere som eksempelvis skuespillere er kun én blandt flere grupper, der i perioder

arbejder meget væk fra den faste bopæl. Kunstnere er omfattet af samme fradragsloft

som fx bygningshåndværkere og montører, der også kan være meget væk fra bopælen.

Side 2 af 4

Det er kun for rejsefradraget, at der er fastsat en beløbsmæssig grænse. Kunstnerne kan i

stedet få skattefri rejsegodtgørelse af arbejdsgiveren uden noget loft, så længe godtgørel-

sen ikke overstiger standardsatserne. Endvidere kan arbejdsgiveren dække kunstnerens

rejseudgifter efter regning skattefrit, ligesom arbejdsgiveren skattefrit kan stille kost og

logi til rådighed for ansatte, der er på rejse.

På baggrund heraf, og da det efter min opfattelse ikke er hensigtsmæssigt på denne måde

at give en særlig persongruppe særlige fradragsmuligheder, kan jeg ikke imødekomme

ønsket om at ophæve fradragsloftet for rejseudgifter for udøvende kunstnere.

Ad fradrag for vedligehold og arbejdsredskaber

Der er fradrag for erhvervsmæssige driftsomkostninger, der anvendes til at erhverve, sikre

og vedligeholde indkomsten. Dette grundlæggende udgangspunkt er ens for alle.

Der

kan gives fradrag, hvis det i forbindelse med et engagement er nødvendigt at afholde

udgifter til rekvisitter og påklædning, der typisk ikke kan anvendes privat, fx stylter, ballet-

sko og særlig teatermake-up. Skuespillere mfl. vil ofte kunne fradrage udgifter til påklæd-

ning, make-up, musikanlæg, redskaber mv. Udgiften skal dokumenteres.

Lønmodtagere, der afholder udgifter i forbindelse med udførelsen af deres arbejde, har

fradrag herfor ud over et bundfradrag på

5.800 kr. (2016-niveau). Det gælder også skue-

spillere m.fl.

Forbundet anfører, at det ikke er rimeligt, at kunstneres arbejdsrelaterede udgifter skatte-

mæssigt set ikke er ligestillet med andet arbejde.

Hertil bemærkes, at de udøvende kunstnere er undergivet helt samme skatteregler som

andre erhvervsgrupper. Udøvende kunstnere kan have udgifter, der ligger i grænseområ-

det mellem det erhvervsmæssige og privatsfæren. Det gælder også andre erhvervsgrupper.

En medarbejder på en arbejdsplads med dresscode (fx jakke, slips og skjorte) får fx ikke

fradrag for udgiften til tøjet, da beklædningen er egnet til privat brug – og det er uanset, at

det lægges til grund, at medarbejderen rent faktisk ikke bruger tøjet privat.

Forbundet mener, at praksis vedrørende fradrag er blevet strammet meget op de seneste

år. Ifølge forbundet anser SKAT nu fx enhver udgift til noget, som skønnes også at ville

kunne bruges privat, som helt privat og dermed ikke fradragsberettiget. Hvad den ene kan

trække fra, får den anden afslag på. Forbundet har gentagne gange oplevet, at SKAT afvi-

ser fradrag for udgifter, hvor Landsskatteretten efterfølgende godkender fradrag.

Jeg har bedt om SKATs bemærkninger til forbundets udsagn.

Jeg kan på den baggrund oplyse, at SKAT ikke har søgt at stramme praksis vedrørende de

generelle fradragsregler. Praksis har længe været sådan, at det skal dokumenteres eller

Side 3 af 4

sandsynliggøres, at det er erhvervsmæssigt, når en skatteyder vil have fradrag for udgifter

til indkøb, der typisk vedrører privatsfæren.

SKAT kan ikke bekræfte, at der på dette område sker mange underkendelser af SKATs

afgørelser, eller at der skulle være en så uensartet praksis, som forbundet mener. Det

bemærkes i den forbindelse, at det er svært at sammenligne afgørelser på området, idet de

bygger på vurderinger af konkrete forhold, der formodentlig meget sjældent er identiske.

Der er på den baggrund efter min opfattelse ikke behov for en særlig vejledning for

kunstnere. SKATs Juridiske Vejledning indeholder særskilte afsnit, der beskriver de fra-

dragsmæssige forhold for skuespillere, kunstnere og artister samt musikere. Ud over Den

Juridiske Vejledning søger SKAT på forskellig måde at sikre en ensret vurdering. På

www.skat.dk

offentliggøres fx ”styresignaler”, afgørelser, domme mv.

SKAT er i øvrigt generelt lydhør over for konkrete ønsker om eventuel uddybning mv. af

Den Juridiske Vejledning i forbindelse med den halvårlige tilretning.

Side 4 af 4