Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt
1608448_0001.png
Skatteudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
8. marts 2016
J nr. 2016-587
Skatteudvalget har i brev af 10. februar 2016 stillet mig følgende spørgsmål 237
alm. del, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jeppe Bruus (S).
Spørgsmål 237
”Kan ministeren bekræfte, at Geodatastyrelsen, som har fået ansvaret for ejen-
domsregistrering og matriklen, der udgør den juridisk gældende registrering af
ejendomme i Danmark, og er grundlag for omsætning, belåning, vurdering og be-
skatning af fast ejendom, skal flyttes fra København til Aalborg i anden halvdel af
2016, og hvad er vurderingen i så fald af, hvor mange medarbejdere, som agter at
flytte med Geodatastyrelsen fra København til Aalborg?”
Svar
Geodatastyrelsen planlægger at flytte til Aalborg primo november 2016.
Udflytningen medfører, at 96 arbejdspladser i Geodatastyrelsen flytter til Aalborg.
Der flytter også 13 søopmålere fra forsvaret med til Aalborg, som indgår i Geodata-
styrelsens organisation som en samplacering. I forvejen havde Geodatastyrelsen 8
medarbejdere placeret i Aalborg.
Geodatastyrelsen tilstræber at gennemføre udflytningen til Aalborg under stor hen-
syntagen til opretholdelsen af det faglige miljø og en effektiv drift, således der fort-
sat kan sikres høj faglighed og kvalitet i ejendomsregistreringen. Geodatastyrelsen
rekrutterer allerede nu nye sagsbehandlere, der skal være med til at opbygge den
nye arbejdsplads i Aalborg sammen med de kollegaer, der enten flytter fra Køben-
havn til Aalborg eller pendler fra deres nuværende bolig. Styrelsen vil bidrage øko-
nomisk til at understøtte at udvalgte nøglemedarbejdere i København kan medvirke
til oplæringen af nye medarbejdere i Aalborg i en tidsbegrænset periode efter ud-
flytningen.
Der er endnu ikke foretaget varsling af de medarbejdere, som er omfattet af udflyt-
ningen. Det kan derfor endnu ikke siges noget sikkert om, hvor mange medarbejde-
re, som agter at flytte med Geodatastyrelsen fra København til Aalborg. Det er sty-
relsens vurdering, at der er erfarne medarbejdere, der har lyst til at flytte eller pend-
le med, således at oplæring og undervisning af nye kolleger kan fortsætte i en peri-
ode efter flyttetidspunktet.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.efkm.dk
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om at bekræfte, at Geodatastyrelsen, som har fået ansvaret for ejendomsregistrering og matriklen, skal flyttes fra København til Aalborg, til energi-, forsynings- og klimaministeren, kopi til skatteministeren
1608448_0002.png
Ud af de 96 arbejdspladser, der er omfattet af udflytningen, er knap 40 medarbej-
dere direkte knyttet til arbejdet med Matriklen og ejendomsregistreringen. Af de 40
medarbejdere har 12 på nuværende tidspunkt sagt op, hvoraf de 9 er fratrådt. Til
erstatning for disse personer har styrelsen ansat 9 medarbejdere i Aalborg, som er
under oplæring af kolleger i København. I løbet af foråret i 2016 forventer Geodata-
styrelsen at ansætte flere nye medarbejdere i Aalborg til at dække den afgang, som
sker i København.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side 2/2