Skatteudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
8. marts 2016
J nr. 2016-587
Skatteudvalget har i brev af 10. februar 2016 stillet mig følgende spørgsmål 236
alm. del, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jeppe Bruus (S).
Spørgsmål 236
”Som konsekvens af regeringens plan ”Bedre balance – statslige arbejdspladser tætte-
re på borgere og virksomheder” er Geodatastyrelsen blevet delt i to styrelser, hvor den
nye Geodatastyrelsen får ansvaret for ejendomsregistrering og matriklen, der udgør
den juridisk gældende registrering af ejendomme i Danmark, og er grundlag for om-
sætning, belåning, vurdering og beskatning af fast ejendom. I forlængelse heraf bedes
ministeren redegøre for Geodatastyrelsens rolle i forbindelse med udviklingen af et nyt
ejendomsvurderingssystem?”
Svar
Matriklens oplysninger om faste ejendomme i Danmark er centrale oplysninger i
vurderingen af fast ejendom. Matriklen indeholder i dag oplysninger om arealstør-
relser og noteringer (landbrug, skov, strandbeskyttelse, klitfredning m.v.) for alle
samlede faste ejendomme (jordstykker).
Det forventes, at grundregistreringen af ejerlejligheder og bygninger på fremmed
grund fra midten af 2017 vil blive overført til Matriklen fra Tingbogen. Dette sker
som led i Grunddataprogrammet, som blev aftalt mellem regeringen og KL i oktober
2012, og som er etableret som en del af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi
for 2011-2015. Registreringen af disse ejendomstyper vil herefter foregå efter
samme procedure som grundregistreringen af fast ejendom i øvrigt.
Geodatastyrelsen blev pr. 1. januar 2016 opdelt i to styrelser. Den rolle som
Geodatastyrelsen indtil da havde i udviklingen af et nyt ejendomsvurderingssystem
er nu placeret i Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Geodatastyrelsen er
derfor alene inddraget i arbejdet som dataleverandør.
Med venlig hilsen
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
Lars Chr. Lilleholt
Side 1/1
www.efkm.dk