Folketingets Skatteudvalg
Christiansborg
10. februar 2016
Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 223 (Alm. del) af 4. februar
2016 stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S) og Jeppe Bruus
(S)
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvilke handlemuligheder regeringen ser for sig, når
regeringen skal forhandle land-for-landrapporteringer i EU-regi, herunder om
regeringen vil arbejde for, at flere selskaber bliver omfattet af kravet om land-for-
landrapporteringer, og at land-for-landrapporteringerne skal være offentligt til-
gængelige.
Svar
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet udtalelse fra skatteministeren. Jeg kan
henholde mig hertil.
”EU-Kommissionens forslag til ændring af direktivet om administrativt samarbej-
de indeholder et forslag om land-for-land-rapporteringer. Det foreslås, at indføre
en regel om, at større multinationale koncerner skal udarbejde en rapport til skat-
temyndigheden i det EU-land, hvor koncernens ultimative modelselskab er
hjemmehørende.
Reglen vil gælde for multinationale koncerner med en konsolideret årlig omsæt-
ning på 750 mio. EUR (ca. 5,6 mia. kr.) eller derover. Der vil blive stillet krav om,
at koncernen udarbejder en ”land-for-land-rapport”, hvoraf bl.a. omsætningen,
overskuddet, skattebetalingen, antallet af medarbejdere og værdien af materielle
aktiver pr. land vil fremgå. Koncernen pålægges at indsamle disse oplysninger fra
alle dens datterselskaber og faste driftssteder. Derudover vil der blive stillet krav
om en obligatorisk, automatisk udveksling af oplysningerne mellem skattemyn-
dighederne i EU-landene. Det nuværende direktiv indeholder ikke regler om land-
for-land-rapportering.
I EU-Kommissionens forslag lægges der op til at følge den internationale OECD-
standard for land-for-land rapporter.
Danmark har allerede implementeret OECD’s standard for land-til-land-
rapportering ved lov nr. 1884 af 29. december 2015.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk