Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt
1610128_0001.png
14. marts 2016
J.nr. 16-0136689
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 222 af 3. februar 2016 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Karsten Lauritzen
/ Jeanette Rose Hansen
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 222: Spm. om at foretage et skøn over det årlige mindre provenu, hvis al fertilitetsbehandling momsfritages, til skatteministeren
1610128_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes foretage et skøn over det årlige mindreprovenu, hvis al fertilitetsbe-
handling momsfritages.
Svar
Danmark er, i kraft af sit medlemskab af EU, forpligtet til at efterleve momsreglerne i
EU’s momssystemdirektiv. I henhold til EU-Domstolens faste praksis er det udelukkende
behandling af personer, herunder diagnosticering og behandling af en sygdom eller anden
form for sundhedsmæssig uregelmæssighed, der er fritaget for moms.
Fertilitetsbehandling er derfor kun momsfritaget, såfremt behandlingen gennemføres med
baggrund i en lægefaglig vurdering, hvor der er overvejende sandsynlighed for infertilitet
hos den person, som behandles. Øvrig fertilitetsbehandling er momspligtig, da betingel-
serne for momsfritagelse ikke er opfyldt.
På baggrund af tal for antallet af fertilitetsbehandlinger i Danmark samt skønnede gen-
nemsnitspriser og udgifter pr. behandling vurderes en momsfritagelse af nuværende
momspligtige fertilitetsbehandlinger med betydelig usikkerhed at medføre et årligt min-
dreprovenu i størrelsesordenen 5 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.
I øvrigt kan jeg henvise til svar på SAU spørgsmål 76 og 77 af 9. september 2015, som
uddyber den momsmæssige behandling af fertilitetsbehandling.
Side 2 af 2