SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 216: Spm. om de elasticiteter, der anvendes til beregningen af dynamiske effekter ved en topskattelettelse, medtager overførselsindkomster i de nederste indkomstdeciler, til skatteministeren

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt

1. marts 2016

J.nr. 16-0132667

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 216 af 2. februar 2016 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).

Karsten Lauritzen

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 216: Spm. om de elasticiteter, der anvendes til beregningen af dynamiske effekter ved en topskattelettelse, medtager overførselsindkomster i de nederste indkomstdeciler, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for, om de elasticiteter, der anvendes til beregningen af dyna-

miske effekter ved en topskattelettelse, medtager overførselsindkomster i de nederste ind-

komstdeciler (jf. Bækgaard, Elasticiteten af skattepligtig indkomst – 2012).

Svar

Skatteministeriets beregninger af dynamiske effekter af ændringer i personskatter mv. føl-

ger ministeriernes sædvanlige regneprincipper, hvor der som udgangspunkt skønnes over

adfærdsvirkningen i form af ændringer i arbejdsudbuddet. Ved opgørelse af de afledte ef-

fekter heraf er indregnet ændringer i skatteprovenu, herunder indtægter fra både person-

skatter, moms og afgifter, samt ændringer i udgifter til sociale ydelser. De pågældende be-

regningsprincipper for adfærdsvirkninger af skat på arbejde har bl.a. været anvendt af

Skattekommissionen, jf. Skattekommissionens rapport

Lavere skat på arbejde,

februar 2009,

og metoden er bl.a. dokumenteret i

Fordeling og Incitamenter 2002,

Finansministeriet, juni

2002.

Virkningerne på arbejdsudbuddet af ændringer i personskatter er sammensat af en delta-

gelseseffekt og en timeeffekt.

Deltagelseseffekten

angiver ændringen i antallet af beskæfti-

gede, når gevinsten ved at være i beskæftigelse frem for at være på overførselsindkomst

ændres.

Timeeffekten

angiver ændringen i antallet af arbejdstimer for allerede beskæftigede

personer ved ændringer i den marginale gevinst af den sidst tjente krone. Der henvises i

øvrigt til besvarelsen af

Skatteudvalgets spørgsmål nr. 214 af 2. februar 2016

for en nærmere

beskrivelse af den anvendte metode.

Den specifikke funktionelle form, der ligger til grund for beregningerne af ændringer i ar-

bejdsudbuddet målt i timer, er taget fra et studie på danske data fra 2001:

Overtime Work,

Dual Job Holding and Taxation, Frederiksen, Graversen og Smith, 2001.

Dette studie har bl.a.

også været anvendt af De Økonomiske Råd. Parametrene i arbejdsudbudsfunktionen er

skaleret, så der opnås en gennemsnitlig lønvægtet substitutionselasticitet på 0,1, hvilket

svarer til resultaterne i det omtalte studie af Frederiksen m.fl. (2001).

En række andre studier på danske data fra de senere år, herunder Bækgaard,

Elasticiteten af

skattepligtig arbejdsindkomst, 2012

– som der henvises til i spørgsmålet – undersøger, hvor-

dan den skattepligtige arbejdsindkomst påvirkes af ændringer i marginalskatten på ar-

bejdsindkomst. Dette studie er ikke direkte sammenligneligt med Frederiksen m.fl.

(2001), men peger også på, at en nedsættelse af marginalskatten fører til en forøgelse af

arbejdsindsatsen i bred forstand. Dette resultat bekræftes også overvejende i internatio-

nale studier.

Med den af ministerierne normalt anvendte metode har en nedsættelse af topskatten kun

lille virkning på arbejdsudbuddet via deltagelseseffekten, idet nedsættelsen er målrettet

personer med forholdsvis høje arbejdsindkomster (og kun i begrænset omfang berører

personer i de nederste indkomstdeciler). En topskattenedsættelse forudsættes således pri-

mært at påvirke arbejdsudbuddet gennem et øget antal arbejdstimer blandt personer, der i

forvejen er i beskæftigelse, dvs. via timeeffekten, jf. nærmere beskrivelse ovenfor.

Side 2 af 3

Det bemærkes, at studiet af Frederiksen m.fl. (2001) er baseret på data fra en spørgeske-

maundersøgelse, som omfatter både beskæftigede og ledige. I studiet skelnes der mellem

frivilligt ledige (personer, der ikke søger job) og ufrivilligt ledige (personer, der er job-sø-

gende). For sidstnævnte gruppe forudsættes en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Idet data i

analysen omfatter et vist antal ledige, kan det ikke afvises, at de estimerede elasticiteter for

timearbejdsudbuddet indeholder et bidrag fra deltagelseseffekten – hvilket isoleret set kan

bidrage til, at elasticiteterne overvurderes, jf. også

Boks 7.1 i Fordeling og Incitamenter 2002,

Finansministeriet, juni 2002.

En række andre forhold kan i øvrigt isoleret set trække i retning af både en overvurdering

og en undervurdering af elasticiteternes størrelse. Den grundlæggende beregningsmæssige

antagelse om en gennemsnitlig lønvægtet substitutionselasticitet på 0,1 pct. anses således

fortsat for et robust skøn.

Side 3 af 3