SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 215: Spm. om de elasticiteter, der anvendes til beregningen af dynamiske effekter ved en topskattelettelse, forholder sig til dæmpende effekter såsom lønmodtageres søgeomkostninger efter flere arbejdstimer, til skatteministeren

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt

1. marts 2016

J.nr. 16-0132667

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 215 af 2. februar 2016 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).

Karsten Lauritzen

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 215: Spm. om de elasticiteter, der anvendes til beregningen af dynamiske effekter ved en topskattelettelse, forholder sig til dæmpende effekter såsom lønmodtageres søgeomkostninger efter flere arbejdstimer, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for, om de elasticiteter, der anvendes til beregningen af dyna-

miske effekter ved en topskattelettelse, forholder sig til dæmpende effekter såsom løn-

modtageres søgeomkostninger efter flere arbejdstimer samt arbejdstidsregler fastsat i

overenskomsten (jf. Chetty m.fl., Adjustment Costs, Firm Responses and Micro vs.

Macro Labor Supply Elasticities: Evidence from Danish Tax Records – 2011).

Svar

Skatteministeriets beregninger af dynamiske effekter af ændringer i personskatter mv. føl-

ger ministeriernes sædvanlige regneprincipper, hvor der som udgangspunkt skønnes over

adfærdsvirkningen i form af ændringer i arbejdsudbuddet. Ved opgørelse af de afledte ef-

fekter heraf er indregnet ændringer i skatteprovenu, herunder indtægter fra både person-

skatter, moms og afgifter, samt ændringer i udgifter til sociale ydelser. De pågældende be-

regningsprincipper for adfærdsvirkninger af skat på arbejde har bl.a. været anvendt af

Skattekommissionen, jf. Skattekommissionens rapport

Lavere skat på arbejde,

februar 2009,

og metoden er bl.a. dokumenteret i

Fordeling og Incitamenter 2002,

Finansministeriet, juni

2002. Der henvises i øvrigt til besvarelsen af

Skatteudvalgets spørgsmål nr. 214 af 2. februar

2016

for en nærmere beskrivelse af den anvendte metode.

Den specifikke funktionelle form, der ligger til grund for beregningerne af ændringer i ar-

bejdsudbuddet målt i timer, er taget fra et studie på danske data fra 2001:

Overtime Work,

Dual Job Holding and Taxation, Frederiksen, Graversen og Smith, 2001.

Dette studie har bl.a.

også været anvendt af De Økonomiske Råd. Parametrene i arbejdsudbudsfunktionen er

skaleret, så der opnås en gennemsnitlig lønvægtet substitutionselasticitet på 0,1, hvilket

svarer til resultaterne i det omtalte studie af Frederiksen m.fl. (2001).

Studiet af Frederiksen m.fl. (2001) undersøger arbejdsudbuddets følsomhed med hensyn

til lønnen efter skat på grundlag af data fra en spørgeskemaundersøgelse, dvs. der tages

udgangspunkt i den faktiske arbejdstid, som respondenterne opgiver. Denne må i sagens

natur afspejle såvel skattemæssige som andre rammevilkår – herunder de i spørgsmålet

nævnte mulige begrænsninger på arbejdstidens fleksibilitet.

Det er et kendt fænomen i den økonomiske litteratur, at arbejdsudbudselasticiteten ved

personskatteændringer kan være forskellig på kort og lang sigt. Det skyldes, som det også

fremgår af den i spørgsmålet nævnte artikel, at der for det enkelte individ på kort sigt kan

være en række søgeomkostninger samt øvrige begrænsninger forbundet med at øge ar-

bejdsudbuddet. I tråd hermed finder Bækgaard,

Elasticiteten af skattepligtig arbejdsindkomst,

2012

empiriske resultater, der peger på, at langsigtede arbejdsudbudselasticiteter er større

end kortsigtede arbejdsudbudselasticiteter.

Givet at en skattenedsættelse, herunder en topskattenedsættelse, fører til et ønske om at

øge antallet af arbejdstimer blandt personer, der i forvejen er i beskæftigelse, afhænger

konsekvenserne af, hvordan forøgelsen af arbejdstiden i praksis finder sted.

Side 2 af 3

Personer på deltid eller nedsat tid vil ofte kunne øge arbejdstiden og eventuelt overgå til

fuldtidsbeskæftigelse. Denne gruppe udgør imidlertid kun en meget begrænset andel af

topskatteyderne.

For de i forvejen fuldtidsbeskæftigede (som en topskattelempelse primært vedrører) er

det en mulighed i større omfang at påtage sig eller opsøge merarbejde og eventuelt fra-

vælge afholdelse af afspadsering og feriefridage mv. Netop topskatteyderne må forventes

at være mere fleksible også på kort sigt, fordi de oftere end andre skatteydere har job

uden reel fast arbejdstid.

Hvis der er tale om fast månedsløn uden overtidsbetaling, vil der ikke umiddelbart være

en økonomisk gevinst ved overarbejde, men der kan dog stadig være økonomiske incita-

menter til at arbejde mere, da gevinsten ved forfremmelse eller individuelle tillæg også

øges ved en skattenedsættelse. Endvidere er det en mulighed at tage et bijob eller at skifte

til et andet job, hvor indkomsten i højere grad afhænger af arbejdstiden.

Et eventuelt jobskifte indebærer typisk en vis søgeomkostning. Det bemærkes, at en

række studier finder, at elasticiteten ved større skatteændringer isoleret set er større end

ved relativt små skatteændringer. Det kan netop afspejle, at den økonomiske gevinst i for-

hold til søgeomkostningerne forbundet med et jobskifte alt andet lige er større ved rela-

tivt store skatteændringer.

På lidt længere sigt vil et mere udbredt individuelt ønske om længere arbejdstid også

kunne påvirke den aftalte arbejdstid eller andre vilkår i forbindelse med overenskomstfor-

handlingerne.

Derudover vil tilskyndelsen til at tage en uddannelse øges, fordi den potentielle indtægt

ved et fremtidigt job er højere. Da uddannede alt andet lige i gennemsnit har et højere be-

skæftigelsesniveau set over et helt livsforløb, vil dette også isoleret set kunne øge arbejds-

udbuddet.

Tilpasningen af arbejdsudbuddet vil desuden ikke udelukkende ske som følge af ændrin-

ger for allerede beskæftigede personer. På længere sigt vil disse trække sig tilbage og blive

erstattet af nye generationer, som ikke er bundet af valg foretaget i en situation med hø-

jere skatter.

Side 3 af 3