Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt
1605789_0001.png
1. marts 2016
J.nr. 16-0132048
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 214 af 2. februar 2016 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).
Karsten Lauritzen
/ Peter Bach Mortensen
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 214: Spm. om de elasticiteter, der anvendes til beregningen af dynamiske effekter ved en topskattelettelse, medtager kapitalindkomst eller kun undersøger lønindkomst, til skatteministeren
1605789_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, om de elasticiteter, der anvendes til beregningen af dyna-
miske effekter ved en topskattelettelse, medtager kapitalindkomst eller kun undersøger
lønindkomst (jf. Kleven & Schultz, Estimating Taxable Income Responses Using Danish
Tax Reforms – 2013).
Svar
De konkrete elasticiteter, der anvendes i forbindelse med skøn for dynamiske virkninger
som følge af ændringer i personskatter, herunder topskattelettelser, afspejler ændringen i
arbejdsudbuddet målt i timer. Det dynamiske provenu i kroner afspejler dermed den af-
ledte effekt i form af ændringen i skatteindtægter som følge af ændringen i arbejdsudbud-
det.
Den specifikke funktionelle form, der ligger til grund for beregningerne af ændringer i
arbejdsudbuddet, er taget fra et studie på danske data fra 2001:
Overtime Work, Dual Job
Holding and Taxation, Frederiksen, Graversen og Smith, 2001.
Dette studie har bl.a. også været
anvendt af De Økonomiske Råd. Parametrene i arbejdsudbudsfunktionen er skaleret, så
der opnås en gennemsnitlig lønvægtet substitutionselasticitet på 0,1, hvilket svarer til re-
sultaterne i det omtalte studie af Frederiksen m.fl. (2001).
Herudover vil ændringer i skattesatser ligeledes have provenumæssige konsekvenser, der
kan henføres til kapitalindkomst, herunder afledte adfærdseffekter i form af ændret op-
sparingsniveau og porteføljesammensætning.
Det bemærkes, at lønindkomst udgør en relativ større skattebase end kapitalindkomst, og
derfor kan størstedelen af de afledte adfærdsmæssige konsekvenser i kroner (typisk) hen-
føres til ændringer som følge af øget arbejdsudbud. Dette gælder også i tilfælde med lem-
pelser af topskattesatsen.
Side 2 af 2