Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt
1603773_0001.png
25. februar 2016
J.nr. 16-0185862
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 200 af 28. januar 2016 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Mikkel Baadsgaard
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 200: Spm. om en opgørelse over virkningen af at hæve den kommunale grundskyldspromille med 10 promillepoint i hver af landets kommuner, til skatteministeren
1603773_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes fremsende en opgørelse over virkningen af at hæve den kommunale
grundskyldspromille med 10 promillepoint i hver af landets kommuner. I sit svar bedes
ministeren skønne over virkningen på de disponible indkomster opdelt på indkomstdeci-
ler – opgjort for hver kommune – samt beregne virkningen på rådighedsbeløbet for føl-
gende indkomstgrupper:
– en enlig kontanthjælpsmodtager uden børn i lejebolig,
– en enlig kontanthjælpsmodtager med to børn i lejebolig,
– et par på kontanthjælp med to børn i lejebolig
– et par, hvor én er på dagpenge og den anden LO-lønmodtager med to børn i ejerbolig
– en LO-familie med to børn i ejerbolig
– en AC-familie med to børn i ejerbolig,
– en familie, hvor den ene er direktør og den anden funktionær, som betaler topskat, med
to børn, i ejerbolig
I sit svar bedes ministeren endvidere beregne virkningen på hver af landets kommuners
økonomi ved separat at opgøre:
– nettoprovenu og
– sanktion (individuel / kollektiv).
Svar
Det skønnes, at en forhøjelse af den kommunale grundskyldspromille med 10 promille-
point vil medføre et umiddelbart merprovenu på 9,3 mia. kr.,
jf. tabel 1.
Beskatningsgrund-
laget for den almindelige type grundskyld er 921 mia. kr., mens beskatningsgrundlaget for
produktionsjordsgrundskylden er 134 mia. kr. Stort set hele merprovenuet kan henføres
til højere grundskyldsbetaling, mens stigningen i dækningsafgiften er relativt begrænset
(under 50 mio. kr.).
Der er ikke foretaget beregninger på kapitaliseringseffekter på grundpriser ved grund-
skyldsforhøjelsen. De lavere grundpriser som følge af grundskyldsforhøjelsen vil alt andet
lige udhule merprovenuet.
Efter gældende lovgivning kan grundskyldpromillen højst fastsættes til 34 promille. Der
er beregningsteknisk set bort fra denne begrænsning, så grundskyldspromillen er forhøjet
med 10 promillepoint i samtlige kommuner.
Derudover er det i beregningerne antaget, at det gældende loft for grundskyldssatsen for
produktionsjord på 22 promille fastholdes. Loftet betyder, at kun 19 kommuner får en
ændret produktionsjordspromille ved forøgelsen af grundskylden med 10 promillepoint.
Tilsvarende er den maksimale promille for dækningsafgiften på offentlige grunde på 15
promillepoint fastholdt i beregningerne.
De viste beregninger skal opfattes som et skatteeksperiment i den forstand, at de viser de
umiddelbare provenumæssige konsekvenser af at forhøje den kommunale grundskylds-
promille med 1 pct.-point. Hertil skal for det første bemærkes, at afledte virkninger fra
tilskuds- og udligningssystemet ikke indgår i beregningerne.
Side 2 af 11
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 200: Spm. om en opgørelse over virkningen af at hæve den kommunale grundskyldspromille med 10 promillepoint i hver af landets kommuner, til skatteministeren
1603773_0003.png
For det andet bemærkes, at det fremgår af regereringsgrundlaget
Sammen for fremtiden,
at
regeringen har indført skattestop. En forhøjelse af grundskyldspromillerne vil derfor skul-
le kompenseres på anden vis, fx ved en nedsættelse af de statslige skatter finansieret ved
modregning af bloktilskuddet. Denne effekt er ikke indregnet i de umiddelbare provenu-
virkninger.
Med hensyn til spørgsmålet om sanktioner har jeg fra Social- og Indenrigsministeriet
modtaget nedenstående bidrag, som jeg kan henholde mig til:
”I de årlige økonomiforhandlinger med KL aftales bl.a., hvilke rammer der gælder for den
kommunale skatteudskrivelse. Bloktilskuddet fastsættes samtidig, så det afspejler det for-
udsatte skatteprovenu mhp., at det aftalte udgiftsniveau er finansieret.
De aftalte rammer for skatteudskrivelsen gælder for kommunerne under ét og for den
samlede kommunale skatteudskrivning, dvs. kommunal indkomstskat, grundskyld og
dækningsafgift for erhvervsejendomme.
Der aftales i nogle år en ramme til skatteforhøjelser. Der har således i en række år været
aftalt en ramme for skatteforhøjelser, som kommunerne har kunnet ansøge om en andel
af med henblik på at være fritaget for en eventuel individuel sanktion i tilfælde af, at der
udløses en sanktion efter reglerne. I de senere år har der samtidig været afsat en pulje,
som yder tilskud til skattenedsættelser. F.eks. indgik det i økonomiaftalen for 2016: ”Der
er forudsat en uændret kommunal skattefastsættelse for kommunerne under ét. Der er
dog enighed om, at nogle kommuner skal have mulighed for at hæve skatten i 2016 inden
for en ramme på 200 mio. kr. Forudsætningen herfor er, at andre kommuner sætter skat-
ten tilsvarende ned. Med henblik på at understøtte dette etableres der en tilskudsordning
til de kommuner, som nedsætter skatten i 2016.”
I praksis vil der være nogle kommuner, der nedsætter skatten, mens andre sætter den op.
Sanktioner udløses kun i tilfælde af, at kommunerne under ét forhøjer skatten ud over de
aftalte rammer for den kommunale skatteudskrivning. I så fald sker det som en kombina-
tion af kollektive og individuelle nedsættelser af kommunernes bloktilskud, så de samlede
kommunale indtægter fastholdes på det forudsatte niveau.
Samtidig vil der i opgørelsen af fordelingen af en eventuel modregning i bloktilskuddet
skulle tages højde for en række forhold som ændringer af medfinansieringen af det skrå
skatteloft, overudligningsbeløb samt kommuner, der tidligere har sat skatten ned og der-
for friholdes for en individuel nedsættelse af bloktilskuddet for den del at en skattestig-
ning, der modsvares af en tidligere skattesænkning.
Det vurderes på den baggrund ikke muligt med de opstillede forudsætninger at foretage
en realistisk beregning af en skattesanktion for hver kommune.”
Endelig skal det bemærkes, at det er kommunerne selv, og ikke staten, der fastsætter de
kommunale grundskyldspromiller.
Side 3 af 11
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 200: Spm. om en opgørelse over virkningen af at hæve den kommunale grundskyldspromille med 10 promillepoint i hver af landets kommuner, til skatteministeren
1603773_0004.png
Grundskyld opgøres på ejendomsniveau og ikke – ligesom ejendomsværdiskatten – på
individniveau. Grundskylden betales som udgangspunkt af ejendommens ejer. Personer,
der bor i leje- eller andelsbolig, må formodes at betale indirekte grundskyld via husle-
jen/boligafgiften. For at få et dækkende billede af fordelingsvirkninger af ændringer i
grundskyld er det nødvendigt at inddrage lejere (og andelshavere) i opgørelserne.
Grundskylden er i tabel 2 fordelt på indkomstdeciler ud fra et mekanisk ”beboerprincip”,
hvor det er ejendommens beboere, der tildeles grundskylden – uanset ejerskabet af bebo-
elsesejendommen. Dermed antages implicit, at grundskylden overvæltes i huslejen. I det
omfang en sådan overvæltning ikke finder sted, beslates ejendommens ejere af den ekstra
grundskyld.
Der er i beregningerne ikke indregnet eventuel afledt effekt på boligstøtten ved ændringer
i huslejen som følge af højere grundskyldsbetaling.
En forhøjelse af de kommunale grundskyldspromiller med 1 pct.-point skønnes i gen-
nemsnit at medføre en reduktion i rådighedsbeløbet (efter boligudgifter) svarende til 0,8
pct. af den disponible indkomst,
jf. tabel 2.
Tabel 3 viser effekten på rådighedsbeløbet for forskellige familietyper, ved en forhøjelse
af de kommunale grundskyldspromiller med 1 pct.-point. For familietyper, der bor i leje-
bolig, er det beregningsmæssigt lagt til grund, at grundskyldsstigningen omvæltes i bolig-
udgiften. De øgede boligudgifter for lejere vil for de konkrete familietyper delvist blive
modsvaret af en højere boligstøtteudbetaling. Samlet set betyder grundskyldsstigningen, at
rådighedsbeløbet reduceres med mellem 0,3 til 0,5 pct. For de konkrete familietyper, der
bor i ejerbolig, betyder forhøjelsen af grundskyldspromillen en reduktion i rådighedsbelø-
bet på mellem 0,7 til 1,2 pct.
Side 4 af 11
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 200: Spm. om en opgørelse over virkningen af at hæve den kommunale grundskyldspromille med 10 promillepoint i hver af landets kommuner, til skatteministeren
1603773_0005.png
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser af at forhøje grundskyldspromillen med 1 pct.-point i 2016
Mio. kr.
Hele landet
Albertslund
Allerød
Assens
Ballerup
Billund
Bornholm
Brøndby
Brønderslev
Dragør
Egedal
Esbjerg
Fanø
Favrskov
Faxe
Fredensborg
Fredericia
Frederiksberg
Frederikshavn
Frederikssund
Furesø
Faaborg-Midtfyn
Gentofte
Gladsaxe
Glostrup
Greve
Gribskov
Guldborgsund
Haderslev
Halsnæs
Hedensted
Helsingør
Herlev
Grundskyld
9.232
53
75
39
126
26
38
75
26
52
96
125
15
56
42
109
71
166
74
88
124
51
331
171
52
127
151
60
53
59
63
176
63
Dækningsafgift
45
-
0
-
0
0
-
1
-
0
0
0
-
0
-
1
0
3
0
-
0
0
2
1
0
0
0
-
0
-
0
0
2
I alt
9.277
53
76
39
126
26
38
75
26
52
96
125
15
56
42
111
72
169
74
88
124
51
333
172
52
127
151
60
54
59
63
176
65
fortsættes
Side 5 af 11
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 200: Spm. om en opgørelse over virkningen af at hæve den kommunale grundskyldspromille med 10 promillepoint i hver af landets kommuner, til skatteministeren
1603773_0006.png
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser af at forhøje grundskyldspromillen med 1 pct.-point i 2016
Mio. kr.
Herning
Hillerød
Hjørring
Holbæk
Holstebro
Horsens
Hvidovre
Høje-Taastrup
Hørsholm
Ikast-Brande
Ishøj
Jammerbugt
Kalundborg
Kerteminde
Kolding
København
Køge
Langeland
Lejre
Lemvig
Lolland
Lyngby-Taarbæk
Læsø
Mariagerfjord
Middelfart
Morsø
Norddjurs
Nordfyns
Nyborg
Næstved
Odder
Odense
Odsherred
Grundskyld
106
123
71
88
59
99
113
98
116
42
35
52
61
30
132
1.035
105
18
49
15
30
206
4
37
48
13
35
31
36
106
41
233
86
Dækningsafgift
7
4
-
-
0
0
0
0
0
0
0
-
-
-
0
-
0
0
0
0
-
4
-
0
0
0
-
0
0
0
-
1
-
I alt
113
127
71
88
59
100
113
98
116
42
35
52
61
30
132
1.035
105
18
49
15
30
210
4
37
48
13
35
31
36
106
41
234
86
fortsættes
Side 6 af 11
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 200: Spm. om en opgørelse over virkningen af at hæve den kommunale grundskyldspromille med 10 promillepoint i hver af landets kommuner, til skatteministeren
1603773_0007.png
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser af at forhøje grundskyldspromillen med 1 pct.-point i 2016
Mio. kr.
Randers
Rebild
Ringkøbing-Skjern
Ringsted
Roskilde
Rudersdal
Rødovre
Samsø
Silkeborg
Skanderborg
Skive
Slagelse
Solrød
Sorø
Stevns
Struer
Svendborg
Syddjurs
Sønderborg
Thisted
Tønder
Tårnby
Vallensbæk
Varde
Vejen
Vejle
Vesthimmerlands
Viborg
Vordingborg
Ærø
Aabenraa
Aalborg
Aarhus
Grundskyld
90
21
78
44
199
273
80
6
137
86
44
96
66
32
38
20
72
69
79
35
38
101
37
76
35
144
25
99
53
6
68
239
563
Dækningsafgift
0
0
-
0
1
0
-
-
0
0
0
0
0
0
0
0
0
-
0
0
0
0
-
-
0
0
-
2
-
-
0
0
9
I alt
90
21
78
44
201
273
80
6
137
86
44
96
66
32
38
20
72
69
79
35
38
101
37
76
35
144
25
101
53
6
69
239
571
Kilde: Registerberegninger foretaget på Ejendomsbeskatningsmodellen. De seneste vurderingsoplysninger fra 2014 er
nedjusteret så de korrekte nedslag tildeles.
Side 7 af 11
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 200: Spm. om en opgørelse over virkningen af at hæve den kommunale grundskyldspromille med 10 promillepoint i hver af landets kommuner, til skatteministeren
1603773_0008.png
Tabel 2. Ændringer i rådighedsbeløb (efter boligudgift) målt som andel af den disponible indkomst
ved en forhøjelse af grundskyldspromillen med 1 pct.-point, fordelt på indkomstdeciler og kommuner
Indkomstdecil
Alle
1.
Hele landet
Albertslund
Allerød
Assens
Ballerup
Billund
Bornholm
Brøndby
Brønderslev
Dragør
Egedal
Esbjerg
Fanø
Favrskov
Faxe
Fredensborg
Fredericia
Frederiksberg
Frederikshavn
Frederikssund
Furesø
Faaborg-Midtfyn
Gentofte
Gladsaxe
Glostrup
Greve
Gribskov
Guldborgsund
Haderslev
Halsnæs
Hedensted
Helsingør
Herlev
-1,2
-1,3
-1,6
-0,8
-1,3
-1,0
-0,6
-1,6
-0,7
-4,0
-1,7
-0,9
-1,7
-0,9
-1,1
-2,0
-1,0
-1,9
-0,8
-1,4
-2,4
-0,8
-8,4
-1,3
-1,3
-1,6
-2,1
-0,7
-1,1
-1,1
-1,6
-1,9
-1,4
2.
-0,8
-1,0
-1,5
-0,7
-1,1
-0,7
-0,6
-0,9
-0,6
-1,9
-1,5
-0,7
-0,9
-0,8
-0,9
-1,3
-0,8
-1,0
-0,6
-1,1
-1,4
-0,7
-1,7
-1,0
-1,0
-1,3
-1,5
-0,5
-0,6
-1,0
-0,9
-1,1
-1,0
3.
-0,8
-1,0
-1,6
-0,7
-1,1
-0,6
-0,5
-1,0
-0,6
-2,1
-1,4
-0,7
-0,9
-0,8
-0,8
-1,3
-0,8
-0,9
-0,6
-1,1
-1,6
-0,7
-1,5
-1,1
-1,0
-1,5
-1,4
-0,5
-0,6
-0,9
-0,8
-1,2
-1,1
4.
-0,8
-1,0
-1,6
-0,6
-1,2
-0,6
-0,5
-1,0
-0,5
-2,0
-1,3
-0,7
-0,8
-0,7
-0,7
-1,4
-0,7
-0,8
-0,5
-1,1
-1,7
-0,6
-1,6
-1,1
-1,0
-1,5
-1,2
-0,5
-0,5
-0,8
-0,7
-1,3
-1,2
5.
-0,8
-1,0
-1,4
-0,6
-1,2
-0,5
-0,5
-1,1
-0,5
-1,9
-1,3
-0,6
-0,7
-0,7
-0,7
-1,4
-0,7
-0,7
-0,5
-1,0
-1,7
-0,6
-1,8
-1,2
-1,0
-1,4
-1,2
-0,5
-0,5
-0,8
-0,7
-1,3
-1,1
6.
-0,8
-1,0
-1,4
-0,5
-1,3
-0,5
-0,5
-1,1
-0,4
-1,8
-1,2
-0,6
-0,7
-0,7
-0,7
-1,4
-0,7
-0,7
-0,5
-1,0
-1,6
-0,5
-1,9
-1,3
-1,1
-1,4
-1,1
-0,5
-0,5
-0,8
-0,6
-1,3
-1,1
7.
-0,8
-1,0
-1,3
-0,5
-1,3
-0,5
-0,4
-1,1
-0,4
-1,8
-1,1
-0,6
-0,8
-0,7
-0,6
-1,4
-0,7
-0,6
-0,5
-1,0
-1,6
-0,5
-1,9
-1,3
-1,0
-1,3
-1,1
-0,4
-0,5
-0,7
-0,6
-1,4
-1,2
8.
-0,8
-1,0
-1,3
-0,5
-1,3
-0,5
-0,4
-1,1
-0,4
-1,6
-1,1
-0,6
-0,7
-0,7
-0,6
-1,3
-0,6
-0,6
-0,5
-0,9
-1,5
-0,5
-1,9
-1,4
-1,1
-1,3
-1,0
-0,4
-0,5
-0,7
-0,6
-1,3
-1,2
9.
-0,8
-1,0
-1,2
-0,5
-1,3
-0,5
-0,4
-1,1
-0,4
-1,6
-1,0
-0,6
-0,6
-0,7
-0,6
-1,3
-0,7
-0,7
-0,5
-0,9
-1,5
-0,5
-1,9
-1,4
-1,1
-1,2
-1,0
-0,4
-0,5
-0,7
-0,6
-1,3
-1,1
10.
-0,9
-1,0
-1,0
-0,5
-1,2
-0,5
-0,5
-1,1
-0,4
-1,2
-0,9
-0,6
-0,5
-0,6
-0,5
-1,0
-0,7
-0,8
-0,5
-0,8
-1,1
-0,5
-1,1
-1,3
-1,0
-1,1
-0,9
-0,4
-0,5
-0,6
-0,7
-1,3
-1,0
-0,8
-1,0
-1,3
-0,6
-1,2
-0,5
-0,5
-1,1
-0,5
-1,7
-1,2
-0,6
-0,7
-0,7
-0,7
-1,3
-0,7
-0,8
-0,5
-1,0
-1,5
-0,6
-1,6
-1,3
-1,0
-1,3
-1,1
-0,5
-0,5
-0,8
-0,7
-1,3
-1,1
fortsættes
Side 8 af 11
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 200: Spm. om en opgørelse over virkningen af at hæve den kommunale grundskyldspromille med 10 promillepoint i hver af landets kommuner, til skatteministeren
1603773_0009.png
Tabel 2. Ændringer i rådighedsbeløb (efter boligudgift) målt som andel af den disponible indkomst
ved en forhøjelse af grundskyldspromillen med 1 pct.-point, fordelt på indkomstdeciler og kommuner
Indkomstdecil
Alle
1.
Herning
Hillerød
Hjørring
Holbæk
Holstebro
Horsens
Hvidovre
Høje-Taastrup
Hørsholm
Ikast-Brande
Ishøj
Jammerbugt
Kalundborg
Kerteminde
Kolding
København
Køge
Langeland
Lejre
Lemvig
Lolland
Lyngby-Taarbæk
Læsø
Mariagerfjord
Middelfart
Morsø
Norddjurs
Nordfyns
Nyborg
Næstved
Odder
Odense
Odsherred
-1,0
-1,6
-0,9
-1,0
-0,8
-0,9
-1,3
-1,1
-6,1
-1,1
-1,2
-0,7
-0,9
-1,0
-1,3
-2,1
-1,2
-1,1
-1,5
-0,5
-0,7
-2,3
-0,9
-0,7
-0,9
-0,7
-0,6
-0,8
-1,0
-1,0
-1,2
-0,8
-1,0
2.
-0,7
-1,3
-0,6
-0,8
-0,6
-0,6
-1,0
-0,8
-1,7
-0,7
-0,9
-0,5
-0,7
-0,8
-0,8
-1,0
-1,1
-0,6
-1,3
-0,4
-0,4
-1,5
-0,6
-0,5
-0,8
-0,4
-0,5
-0,7
-0,7
-0,8
-1,0
-0,6
-0,8
3.
-0,7
-1,2
-0,5
-0,8
-0,6
-0,7
-1,0
-0,9
-1,7
-0,7
-0,8
-0,5
-0,6
-0,8
-0,8
-0,9
-1,1
-0,6
-1,2
-0,4
-0,4
-1,5
-0,5
-0,5
-0,7
-0,4
-0,4
-0,6
-0,7
-0,8
-1,0
-0,7
-0,7
4.
-0,7
-1,3
-0,5
-0,7
-0,6
-0,7
-1,1
-1,0
-2,0
-0,6
-0,9
-0,4
-0,6
-0,7
-0,8
-0,9
-1,0
-0,5
-1,1
-0,4
-0,4
-1,5
-0,5
-0,5
-0,7
-0,4
-0,4
-0,6
-0,6
-0,8
-0,9
-0,8
-0,6
5.
-0,6
-1,3
-0,5
-0,7
-0,6
-0,6
-1,2
-1,0
-1,9
-0,6
-0,8
-0,4
-0,6
-0,7
-0,7
-0,8
-1,0
-0,6
-1,0
-0,3
-0,4
-1,6
-0,4
-0,4
-0,7
-0,4
-0,4
-0,5
-0,6
-0,7
-0,9
-0,7
-0,6
6.
-0,6
-1,3
-0,5
-0,7
-0,5
-0,6
-1,2
-1,0
-2,0
-0,6
-0,9
-0,4
-0,5
-0,6
-0,7
-0,7
-1,0
-0,5
-1,0
-0,3
-0,4
-1,8
-0,5
-0,4
-0,6
-0,3
-0,4
-0,5
-0,6
-0,7
-0,8
-0,7
-0,6
7.
-0,6
-1,2
-0,5
-0,7
-0,5
-0,6
-1,2
-1,0
-1,9
-0,6
-0,9
-0,4
-0,5
-0,6
-0,7
-0,7
-0,9
-0,5
-0,9
-0,3
-0,4
-1,8
-0,4
-0,4
-0,6
-0,3
-0,4
-0,5
-0,6
-0,7
-0,8
-0,7
-0,6
8.
-0,6
-1,2
-0,5
-0,7
-0,5
-0,6
-1,2
-1,0
-1,9
-0,5
-1,0
-0,3
-0,5
-0,6
-0,7
-0,8
-0,9
-0,5
-0,9
-0,3
-0,3
-1,8
-0,5
-0,4
-0,6
-0,3
-0,4
-0,5
-0,6
-0,7
-0,8
-0,7
-0,6
9.
-0,6
-1,1
-0,5
-0,7
-0,5
-0,6
-1,2
-0,9
-1,8
-0,5
-1,0
-0,4
-0,5
-0,6
-0,7
-0,8
-0,9
-0,5
-0,8
-0,3
-0,3
-1,8
-0,4
-0,4
-0,6
-0,3
-0,4
-0,5
-0,6
-0,7
-0,9
-0,7
-0,5
10.
-0,6
-1,0
-0,5
-0,7
-0,5
-0,6
-1,1
-0,8
-1,2
-0,5
-1,0
-0,4
-0,5
-0,6
-0,7
-0,8
-0,8
-0,4
-0,7
-0,3
-0,3
-1,3
-0,4
-0,4
-0,6
-0,3
-0,4
-0,4
-0,6
-0,6
-0,8
-0,7
-0,5
-0,7
-1,2
-0,5
-0,7
-0,5
-0,6
-1,1
-0,9
-1,7
-0,6
-0,9
-0,4
-0,6
-0,6
-0,8
-0,8
-0,9
-0,5
-0,9
-0,3
-0,4
-1,6
-0,5
-0,4
-0,7
-0,4
-0,4
-0,5
-0,6
-0,7
-0,9
-0,7
-0,6
fortsættes
Side 9 af 11
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 200: Spm. om en opgørelse over virkningen af at hæve den kommunale grundskyldspromille med 10 promillepoint i hver af landets kommuner, til skatteministeren
1603773_0010.png
Tabel 2. Ændringer i rådighedsbeløb (efter boligudgift) målt som andel af den disponible indkomst
ved en forhøjelse af grundskyldspromillen med 1 pct.-point, fordelt på indkomstdeciler og kommuner
Indkomstdecil
Alle
1.
Randers
Rebild
Ringkøbing-Skjern
Ringsted
Roskilde
Rudersdal
Rødovre
Samsø
Silkeborg
Skanderborg
Skive
Slagelse
Solrød
Sorø
Stevns
Struer
Svendborg
Syddjurs
Sønderborg
Thisted
Tønder
Tårnby
Vallensbæk
Varde
Vejen
Vejle
Vesthimmerlands
Viborg
Vordingborg
Ærø
Aabenraa
Aalborg
Aarhus
-0,7
-0,7
-0,7
-0,9
-1,6
-5,8
-1,5
-0,7
-1,5
-1,1
-1,0
-0,8
-2,0
-0,9
-1,6
-0,7
-0,9
-0,9
-0,8
-0,6
-1,3
-1,5
-1,2
-0,9
-1,0
-1,3
-0,6
-0,8
-1,0
-1,7
-1,9
-0,8
-1,3
2.
-0,6
-0,6
-0,6
-0,7
-1,2
-1,9
-1,2
-0,6
-0,9
-0,9
-0,6
-0,7
-1,7
-0,7
-1,2
-0,6
-0,7
-0,7
-0,7
-0,5
-0,6
-1,1
-1,0
-0,7
-0,7
-0,7
-0,5
-0,7
-0,8
-0,6
-0,7
-0,6
-0,8
3.
-0,6
-0,5
-0,5
-0,8
-1,3
-1,9
-1,2
-0,6
-0,9
-0,9
-0,6
-0,7
-1,7
-0,7
-1,1
-0,6
-0,7
-0,7
-0,7
-0,4
-0,6
-1,3
-1,3
-0,6
-0,6
-0,7
-0,4
-0,7
-0,7
-0,6
-0,7
-0,7
-0,8
4.
-0,6
-0,5
-0,5
-0,8
-1,3
-2,1
-1,2
-0,5
-0,8
-0,8
-0,5
-0,7
-1,7
-0,6
-1,0
-0,6
-0,7
-0,6
-0,6
-0,4
-0,5
-1,3
-1,3
-0,6
-0,6
-0,7
-0,4
-0,6
-0,7
-0,5
-0,6
-0,7
-0,8
5.
-0,6
-0,4
-0,5
-0,7
-1,3
-2,2
-1,2
-0,5
-0,8
-0,8
-0,5
-0,7
-1,6
-0,6
-0,9
-0,6
-0,7
-0,6
-0,6
-0,4
-0,5
-1,3
-1,4
-0,5
-0,5
-0,7
-0,4
-0,6
-0,6
-0,5
-0,6
-0,7
-0,9
6.
-0,6
-0,4
-0,4
-0,7
-1,3
-2,1
-1,2
-0,5
-0,7
-0,8
-0,5
-0,7
-1,5
-0,7
-0,9
-0,5
-0,7
-0,6
-0,6
-0,4
-0,5
-1,3
-1,3
-0,5
-0,5
-0,7
-0,4
-0,6
-0,6
-0,4
-0,6
-0,7
-0,9
7.
-0,6
-0,4
-0,5
-0,7
-1,3
-2,1
-1,2
-0,4
-0,8
-0,8
-0,5
-0,7
-1,5
-0,6
-0,8
-0,5
-0,7
-0,5
-0,6
-0,4
-0,4
-1,3
-1,3
-0,5
-0,5
-0,7
-0,4
-0,6
-0,6
-0,4
-0,6
-0,7
-0,9
8.
-0,5
-0,4
-0,4
-0,7
-1,2
-2,0
-1,2
-0,4
-0,8
-0,7
-0,5
-0,6
-1,5
-0,6
-0,8
-0,5
-0,7
-0,6
-0,5
-0,4
-0,5
-1,2
-1,3
-0,5
-0,5
-0,7
-0,4
-0,6
-0,6
-0,4
-0,6
-0,6
-1,0
9.
-0,5
-0,4
-0,5
-0,7
-1,2
-1,9
-1,2
-0,4
-0,8
-0,7
-0,4
-0,6
-1,5
-0,6
-0,8
-0,5
-0,7
-0,5
-0,5
-0,4
-0,5
-1,2
-1,3
-0,5
-0,5
-0,7
-0,3
-0,6
-0,6
-0,4
-0,6
-0,6
-1,0
10.
-0,5
-0,4
-0,5
-0,6
-1,1
-1,1
-1,1
-0,4
-0,8
-0,7
-0,5
-0,6
-1,4
-0,6
-0,7
-0,5
-0,7
-0,5
-0,5
-0,4
-0,5
-1,1
-1,1
-0,5
-0,5
-0,7
-0,3
-0,6
-0,5
-0,3
-0,6
-0,7
-1,0
-0,6
-0,4
-0,5
-0,7
-1,2
-1,8
-1,2
-0,5
-0,8
-0,8
-0,5
-0,7
-1,5
-0,6
-0,9
-0,5
-0,7
-0,6
-0,6
-0,4
-0,5
-1,2
-1,2
-0,5
-0,5
-0,7
-0,4
-0,6
-0,6
-0,4
-0,6
-0,7
-0,9
Anm: Alle familier i er inddelt i indkomstdeciler efter deres ækvivalerede disponible indkomst. Indkomsten er opgjort på
familieniveau. Ved ækvivalering opgøres indkomsten på familieniveau og korrigeres for stordriftsfordele ved at være flere i
en familie, hvorefter alle i familien tildeles samme andel af den korrigerede familieindkomst. Dermed bliver det muligt at
sammenligne disponible indkomster for familier med forskellig størrelse. Inddelingen på deciler er sket for hver kommune.
Kilde: Registerberegninger foretaget på Ejendomsbeskatningsmodellen.
Side 10 af 11
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 200: Spm. om en opgørelse over virkningen af at hæve den kommunale grundskyldspromille med 10 promillepoint i hver af landets kommuner, til skatteministeren
1603773_0011.png
Tabel 3. Ændring i rådighedsbeløb ved en forhøjelse af grundskyldspromillen med 1 pct.-point
Ændring, kr.
Enlig kontanthjælpsmodtager uden forsørgerpligt, lejebolig
Enlig på kontanthjælp med 2 børn, lejebolig
Par på kontanthjælp med 2 børn, lejebolig
Par hvor én er på dagpenge og én LO med 2 børn, ejerbolig
LO-par med 2 børn, ejerbolig
Privatansatte funktionærer med 2 børn, ejerbolig
Direktørfamilie med 2 børn, ejerbolig
-534
-441
-834
-4.661
-4.661
-5.685
-5.685
Ændring,
pct.
-0,5
-0,2
-0,3
-1,2
-1,0
-0,9
-0,7
Anm.: Den procentvise ændring er opgjort ændringen i rådighedsbeløb målt i forhold til den disponible indkomst før bolig-og
daginstitutionsudgifter. Børnene går i hhv. børnehave og SFO. For familietyper, der bor i lejebolig, er det antaget, at grund-
skyldsstigningen nedvæltes direkte i huslejen. Grundskyldsstigningerne, for personer der bor i lejebolig, tager udgangs-
punkt i grundskyldsstigninger for almennyttige boliger. Beregninger på familietypemodellen viser konsekvenserne for
konkrete familietyper og resultaterne afhænger af de specifikke antagelser om alder, indkomst, boligforhold, husleje mv.
Kilde: Egne beregninger på Skatteministeriets familietypemodel
Side 11 af 11