SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 195: Spm. om, hvilken provenueffekt det vil have at beskatte kapitalindkomst på samme vilkår som aktieindkomst beskattes i dag, til skatteministeren

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt

25. februar 2016

J.nr. 16-0111050

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Martin Lidegaard (RV).

Karsten Lauritzen

/ Peter Bach Mortensen

SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 195: Spm. om, hvilken provenueffekt det vil have at beskatte kapitalindkomst på samme vilkår som aktieindkomst beskattes i dag, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes oplyse, hvilken provenueffekt det vil have at beskatte kapitalindkomst

på samme vilkår som aktieindkomst beskattes i dag, samt hvilken fælles skattesats der kan

sikre en provenuneutral harmonisering af vilkårene for kapital- og aktieindkomst i fri

opsparing.

Svar

Reglerne for beskatning af aktieindkomst og kapitalindkomst adskiller sig på en række

punkter, herunder ved opgørelsen af indkomstgrundlaget til beskatning samt i opgørelsen

af fradragsværdien af eventuel negativ indkomst.

Overordnet set gælder det for aktieindkomst, at der er symmetri i skattesatserne for hen-

holdsvis positive og negative indkomster – svarende til at fradragsværdien af negativ aktie-

indkomst er den samme som skattesatsen af positiv aktieindkomst,

jf. figur 1.

Det samme er ikke

tilfældet for nettokapitalindkomst, hvor det gælder, at fradragsværdien af negativ nettokapital-

indkomst er mindre end skatten af positiv nettokapitalindkomst.

Figur 1. Skattesatser for aktieindkomst og nettokapitalindkomst på positivt og negativ indkomst (for

ugifte), 2015-niveau

Pct.

-100.000 -75.000

100.000

-50.000

-25.000

25.000

50.000

75.000

Nettokapitalindkomst, topskatteyder

Aktieindkomst

Anm.: Beskatningen af positiv nettokapitalindkomst afhænger af skatteyderens øvrige indkomstforhold. Den viste profil er for en skatteyder, der

betaler topskat af fx lønindkomst.

For en fuldt skattepligtig person beskattes aktieindkomst (udbytter og aktieavancer) op til pro-

gressionsgrænsen på 50.600 kr. i 2016 (50.000 kr. i 2015-niveau) med 27 pct., mens aktieind-

komst over progressionsgrænsen beskattes med 42 pct.

Der gælder for aktier optaget til handel på et reguleret marked en såkaldt kildeartsbegrænsning,

således at tab ved salg af aktierne alene kan modregnes i aktieindkomst fra samme kategori af

aktier (både udbytter og gevinster). Der er ret til fremførsel af uudnyttede tab til senere år uden

tidsbegrænsning.

Side 2 af 5

For negativ aktieindkomst vedrørende aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret mar-

ked (unoterede aktier), fratrækkes skatteværdien af den negative aktieindkomst i de øvrige ind-

komstskatter (hvis der ikke er anden aktieindkomstskat, herunder fra noterede aktier, som tabet

kan modregnes i). Skatteværdien beregnes af det negative beløb med samme skattesatser og

progressionsgrænse, som gælder for positiv aktieindkomst.

Både positiv og negativ nettokapitalindkomst medregnes i den skattepligtige indkomst, idet der

dog er større fradragsværdi af negativ nettokapitalindkomst under beløbsgrænsen på 50.000 kr.,

jf. nærmere omtale nedenfor. Herudover medregnes positiv nettokapitalindkomst i beskat-

ningsgrundlagene for bund- og topskat, mens der ikke gives fradrag for negativ nettokapital-

indkomst i disse grundlag. Ved opgørelsen af topskattegrundlaget medregnes alene positiv

nettokapitalindkomst, der overstiger et bundfradrag på 41.900 kr. (83.800 kr. for ægtepar) i

2016 (41.400 kr./82.800 kr. i 2015-niveau).

Marginalskattesatsen for nettokapitalindkomst afhænger således af skatteyderens (og evt. ægte-

fælles) indkomstforhold. For skatteydere med negativ nettokapitalindkomst er marginalskatte-

satsen 32,9 pct. i en gennemsnitskommune (ekskl. kirkeskat), hvis den negative nettokapital-

indkomst udgør mindre end 50.000 kr. (100.000 kr. for ægtepar). Denne beløbsgrænse regule-

res ikke. For skatteydere med negativ nettokapitalindkomst over 50.000 kr. (100.000 kr. for

ægtepar) er skattesatsen i en gennemsnitskommune 27,9 pct. i 2016 faldende med 1 pct.point

årligt til 24,9 pct. i 2019 (som følge af udfasningen af sundhedsbidraget) for den del af den

negative nettokapitalindkomst, der overstiger beløbsgrænsen.

For bundskatteydere med positiv nettokapitalindkomst – og for topskatteydere med positiv

nettokapitalindkomst under bundgrænsen på 41.900 kr. – er marginalskatten for nettokapital-

indkomst i 2016 på 36,9 pct. i en gennemsnitskommune. Den højeste marginalskattesats for

positiv nettokapitalindkomst udgør 42,0 pct., idet der gælder et særligt skatteloft for positiv

nettokapitalindkomst på 42,0 pct. fra 2014. Dermed reduceres topskattesatsen for positiv net-

tokapitalindkomst over bundgrænsen på 41.900 kr. (83.800 kr. for ægtepar) i 2016 (41.400

kr./82.800 kr. i 2015-niveau) med knap 10 pct.-point til 5,1 pct. i en gennemsnitskommune i

2016.

I besvarelsen er det lagt til grund, at der indføres samme symmetri for nettokapitalind-

komst, som gælder for aktieindkomst. Der er i forbindelse med beregningen ikke taget

højde for en eventuel videreførelse af kildeartsbegrænsningen. Beregningen er foretaget i

følgende trin.

Først

udgår kapitalindkomst af skattegrundlaget af indkomstgrundlaget for kommuneskat,

kirkeskat, bundskat og topskat. Dette giver isoleret set anledning til et merprovenu sva-

rende til ca. 20,1 mia. kr.,

jf. række A i tabel 1 nedenfor.

Herefter

dannes et selvstændigt indkomstgrundlag for nettokapitalindkomst, der beskattes

med samme satser, som gælder for aktieindkomst – svarende til en skattesats på 27 pct.

under progressionsgrænserne og 42 pct. over progressionsgrænsen på 50.600 kr. (og det

dobbelte for ægtefæller). Samme regler er forudsat at gælde ved negativ nettokapitalind-

Side 3 af 5

komst. Det forudsættes videre, at kapitalindkomst følger fradragsreglerne for unoterede

aktier, således at negativ nettokapitalindkomst kan modregnes i den øvrige skat. Dette

giver isoleret set anledning til et mindreprovenu svarende til ca. 19,5 mia. kr. (i forhold til

udgangspunktet i række A),

jf. række B i tabel 1.

Samlet set skønnes en sådan (delvis) ensartning af beskatningen af nettokapitalindkomst

med aktieindkomst dermed at indebære et merprovenu svarende til ca. 0,6 mia. kr.,

jf.

række C i tabel 1.

Endelig

ophæves progressionsgrænsen, og der indføres én skattesats, der sættes til 21,3

pct. for både kapitalindkomst og aktieindkomst, hvilket skønnes at indebære, at den sam-

lede omlægning bliver provenuneutral opgjort efter tilbageløb, men før adfærd,

jf. tabel 1.

Tabel 1. Provenukonsekvenser af at kapitalindkomst beskattes på samme vis som aktieindkomst

Mia. kr., 2016-niveau

Umiddelbar

virkning

A. Indkomstskat uden kapitalindkomst

B. Skat af kapitalindkomst efter samme struktur som

aktieindkomst

C = A+B Samlet virkning af ensartet beskatning

D. Én skattesats på 21,3 pct. uden progressionsgrænse

E. = A+B+D Samlet virkning

Kilde: Egne beregninger på baggrund af 33 pct. stikprøve af befolkningen.

Anm.: Beregningen afspejler 2023-skatteregler, dvs. når skattereformen fra juni 2012 er fuldt indfaset. På baggrund af

Konvergensprogram 2015 er nettokapitalindkomsterne justeret svarende til den forventende udvikling frem til 2023, herun-

der en vis stigning i renteniveauet i forhold til de aktuelt meget lave renter. Således er det lagt til grund, at negative netto-

kapitalindkomster og positive nettokapitalindkomster er øget med henholdsvis ca. 66 pct. og ca. 53 pct. i 2023.

Efter

tilbageløb

15,2

20,1

-19,5

0,6

-0,6

0,0

-14,7

0,5

-0,5

0,0

For personer med negativ kapitalindkomst indebærer den samlede omlægning isoleret set

en reduktion i skatteværdien af negativ nettokapitalindkomst svarende til i alt ca. 18,6 mia.

kr. Den omfattede personkreds vil i høj grad være boligejere.

Omvendt indebærer lempelsen af aktieindkomst over progressionsgrænsen isoleret set, at

personer, der i dag betaler progressiv aktieindkomstskat, opnår en lempelse af beskatnin-

gen af deres aktieafkast svarende til i alt ca. 5 mia. kr. Personer, der betaler progressiv

aktieindkomstskat, har typisk en høj samlet indkomst.

Det bemærkes, at beskatningen af aktieindkomst med ovenstående omlægning fortsat

adskiller sig fra kapitalindkomst, idet fradragsreglerne for aktieindkomst, som tidligere

nævnt, er forskellige for henholdsvis noterede og unoterede aktier. Provenuvirkningerne

vil i et vist omfang afhænge af, hvilken antagelse der konkret gøres med hensyn til negativ

nettokapitalindkomst. Som nævnt er der ikke taget nærmere stilling til en eventuel videre-

førelse af kildeartsbegrænsningen, når kapital- og aktieindkomst lægges sammen.

Side 4 af 5

En lavere realbeskatning af afkastet af husholdningernes formue som følge af indførelsen

af én skattesats på 21,3 pct. (som ligger væsentlig under nugældende skattesatser for hhv.

aktieindkomst og kapitalindkomst, jf. ovenstående gennemgang) vil alt andet lige øge

opsparingsniveauet (og reducere forbruget på kort sigt).

En asymmetrisk beskatning af afkastet af husholdningernes opsparing på tværs af anbrin-

gelsesformer vil i udgangspunktet indebære en forvridning af porteføljesammensætnin-

gen. Mindskes forskellene i realbeskatning af afkastet på tværs af anbringelsesformer, vil

opsparingen i højere grad blive placeret der, hvor den giver det højeste afkast før skat.

Omvendt indebærer forslaget umiddelbart en markant forstærkelse af det såkaldte ”ho-

vedaktionærproblem”. For hovedaktionærer vil der således skabes incitament til at trans-

formere højere beskattet arbejdsindkomst til lavere beskattet aktieindkomst. I det nuvæ-

rende skattesystem løses hovedaktionærproblemet ved, at beskatningen for hovedaktio-

nærer er omtrent uafhængig af, om afkastet fremtræder som løn eller som overskud. Den

højeste aktieindkomstskattesats på 42 pct. indebærer således, at kombinationen af selskabsskat

og aktieindkomstskat på 54,8 pct. (= 22 pct. + (1-0,22)*42 pct.)

omtrent svarer til den højeste

marginalskat for lønindkomst (ekskl. kirkeskat) på 55,6 pct. (= 8 pct. + (1-0,08)*51,95 pct.).

Ved en ny marginalskat på aktieindkomst på 21,3 pct. vil kombinationen af selskabsskat

og aktieindkomstskat føre til en samlet beskatning på ca. 38,6 pct., hvilket er væsentligt

lavere end den højeste marginalskat for arbejdsindkomst på 55,6 pct. (ekskl. kirkeskat).

Det medfører en markant nedsættelse af skatten på den arbejdsindkomst, der af fx ho-

vedaktionærer allerede i dag tages ud som aktieindkomst, samt et betydeligt incitament til

at omlægge indkomst fra løn- til aktieindkomst. Provenuvirkningen af sidstnævnte effekt

er ikke indregnet i skønnet ovenfor.

Omlægningen af aktie- og kapitalindkomstbeskatning vil medføre en række adfærdsvirk-

ninger, herunder som nævnt øget opsparing og ændret porteføljesammensætning. Disse

medfører en styrkelse af det fremtidige skattegrundlag og derfor positive afledte virknin-

ger på de offentlige finanser. Omvendt trækker den skærpede boligbeskatning (via lavere

arbejdsudbud) samt omlægning af hovedaktionærers indkomst til lavt beskattet aktieind-

komst i retning af at svække finanserne. Fortegnet for de samlede, afledte virkninger kan

således ikke fastslås på forhånd. I de ovenstående provenuskøn i tabel 1 indgår ikke afled-

te adfærdsvirkninger.

Når nedsættelsen af selskabsskattesatsen fra 25 pct. til 22 pct. er fuldt indfaset i 2016.

Side 5 af 5