Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt
1592506_0001.png
22. januar 2016
J.nr. 15-3284152
Person og Pension
MCA
Samrådsspørgsmål F-I
- Tale til besvarelse af spørgsmål F-I den 22. januar 2016
[Indledning]
Tak for indkaldelsen til dette samråd. Jeg er altid glad for at
få lejlighed til at møde her i udvalget og svare på spørgsmål.
I dag er der tale om fire spørgsmål, der alle vedrører udlig-
ningsskatten på pensioner. Da spørgsmålene indbyrdes
hænger sammen, har jeg efter aftale med spørgeren valgt at
besvare dem samlet.
[Udligningsskatten]
Inden jeg svarer på spørgsmålene, tror jeg, at det vil være
gavnligt, at jeg kort redegør for udligningsskatten og dens
baggrund.
Den daværende VK-regering og Dansk Folkeparti indgik i
2010 aftale om en midlertidig udligningsskat på store pensi-
onsudbetalinger. Aftalen var en udmøntning af Forårspakke
2.0, der medførte en markant sænkning af skatten på arbejde.
Udligningsskatten indgik som finansiering heraf.
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 191: Spm. om at tilsende talepapiret fra samrådet den 22. januar 2016 om udligningsskatten på pensioner, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål F - I, til skatteministeren
1592506_0002.png
Udligningsskatten blev endvidere indført for at neutralisere
den utilsigtede gevinst for eksisterende pensionsopsparinger,
der var fradraget med højere marginalskatter.
Samlet set medførte Forårspakke 2.0 – trods udligningsskat-
ten - også en reduktion af marginalskatten for personer med
store pensionsudbetalinger. Reduktionen var blot ikke så stor,
som den fx var for lønmodtagere.
VK-regeringen og Dansk Folkeparti var enige om, at der ved
udformningen af den konkrete ordning skulle tages en række
hensyn, bl.a. at det fortsat skulle være attraktivt at arbejde og
spare op til egen forsørgelse i alderdommen.
Det endte således med den midlertidige udligningsskat på sto-
re pensionsudbetalinger, der for 2016 udgør 4 pct. af skatte-
pligtige pensionsudbetalinger på over 379.900 kr. De kom-
mende år nedsættes udligningsskatten med 1 pct. om året og
ophører i 2020.
Jeg vil herefter gå over til besvarelsen af de stillede spørgsmål.
Side 2 af 6
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 191: Spm. om at tilsende talepapiret fra samrådet den 22. januar 2016 om udligningsskatten på pensioner, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål F - I, til skatteministeren
1592506_0003.png
[Samrådsspørgsmål F]
I det første samrådsspørgsmål - spørgsmål F- bliver jeg bedt
om at redegøre for, hvordan størrelsen på udligningsskatten
og muligheden for at gøre affaldsgebyret for virksomheder
til en tilvalgsordning, hænger sammen med, at regeringen
sammen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti har besluttet at udskyde de ændrin-
ger af reglerne om boligydelsen, som var skitseret i aftalen
om Finansloven for 2016.
Det er rigtigt, at aftaleparterne bag Finansloven for 2016 den
15. december aftalte, at finanslovsaftalen for 2016 skal præci-
seres på fire punkter. De fire punkter, som er nævnt i aftalen,
er ”Boligydelsespakken”, ”Sanering af fondsområdet”, ”Ud-
ligningsskatten på pensioner” og ”Affaldsgebyret”.
Hverken boligydelse eller affaldsgebyr for virksomheder hører
under mit ressort, og jeg håber derfor, udvalget vil tilgive, at
jeg ikke kaster mig ud i en nærmere redegørelse for reglerne
på disse områder.
Jeg har dog noteret mig, at der er nogle udestående spørgs-
mål, der skal afklares i relation til boligydelsespakken, og at
muligheden for at gøre affaldsgebyret for virksomheder til en
tilvalgsordning skal drøftes.
Ligeledes fremgår det af aftalen, at parterne skal drøfte stør-
relsen af udligningsskatten på pensioner frem mod 2020.
Side 3 af 6
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 191: Spm. om at tilsende talepapiret fra samrådet den 22. januar 2016 om udligningsskatten på pensioner, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål F - I, til skatteministeren
1592506_0004.png
Der er altså tale om nogle forskellige områder, som i henhold
til aftalen fra december skal drøftes nærmere. Herudover er
der ikke sammenhæng mellem områderne på nuværende tids-
punkt. Og det er svaret på spørgsmål F.
[Samrådsspørgsmål G]
I det andet samrådsspørgsmål – spørgsmål G – bliver jeg
bedt om at redegøre for, hvordan regeringen ønsker at fi-
nansiere en ændring af forholdene omkring udligningsskat-
ten.
Spørgeren forhaster sig, når det konkluderes, at regeringen
ønsker at ændre på reglerne. Vi har blot sammen med aftale-
parterne fra Finanslovsaftalen 2016 aftalt at drøfte udlignings-
skatten.
Regeringen har det som en klar målsætning, at vi gerne vil let-
te skatten på arbejde. Det skal der ikke være nogen tvivl om.
Derfor er en lempelse af udligningsskatten heller ikke en prio-
ritet for regeringen.
Men det betyder ikke, at vi på forhånd afviser skattelettelser
på andre områder. Jeg har jo det principielle udgangspunkt, at
pengene har det bedst i borgernes lommer. Derfor er vi også
åbne for at drøfte forslag om skattelettelser fra andre partier.
Side 4 af 6
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 191: Spm. om at tilsende talepapiret fra samrådet den 22. januar 2016 om udligningsskatten på pensioner, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål F - I, til skatteministeren
1592506_0005.png
Det er klart, at hvis man vil nedsætte skatten, så skal der også
sørges for finansiering. Finansiering vil derfor naturligvis skul-
le indgå i en drøftelse om udligningskatten på pensioner. Og
jeg vil da ikke lægge skjul på, at det kan blive vanskeligt i den
nuværende økonomiske situation.
[Samrådsspørgsmål H]
I det tredje samrådsspørgsmål - spørgsmål H – bliver jeg
bedt om at bekræfte, at partierne bag ”Forårspakke 2.0” var
enige om at indføre udligningsskatten, da der ellers ville bli-
ve tale om en utilsigtet gevinst på relativt store eksisterende
pensionsopsparinger, der var indbetalt med gunstige fradrag
og stod til at blive udbetalt med en markant nedsat margi-
nalskat.
Som jeg indledningsvis gjorde rede for, var indførelsen af en
midlertidig udligningsskat på store pensionsudbetalinger et af
finansieringselementerne i Forårspakke 2.0.
Udligningsskatten var således med til at sikre, at skatterefor-
men var fuldt finansieret, og den skal derfor ses i sammen-
hæng med skattelettelserne.
Med Forårspakke 2.0 blev marginalskatten sat markant ned
fra 2010, og dermed blev skatten på udbetalinger fra den pen-
sionsformue, der allerede var opbygget, også sat ned. Det in-
debar en utilsigtet gevinst for den eksisterende pensionsop-
sparing, der var fradraget med højere marginalskatter.
Side 5 af 6
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 191: Spm. om at tilsende talepapiret fra samrådet den 22. januar 2016 om udligningsskatten på pensioner, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål F - I, til skatteministeren
1592506_0006.png
Der blev gjort mange overvejelser, før regeringen og Dansk
Folkeparti lagde sig fast på den endelige udformning af udlig-
ningsskatten.
Det kan jo altid diskuteres, hvor længe sådan en udlignings-
skat skal løbe. Skattekommissionen foreslog faktisk, at den
skulle være permanent. Det var vi i Venstre bestemt ikke eni-
ge i. Nu har den varet i 5 år, og der resterer 4 år, hvor satsen
bliver sænket med 1 pct. om året. I 2020 ophører den helt.
[Samrådsspørgsmål I]
I det fjerde og sidste samrådsspørgsmål - spørgsmål I – bli-
ver jeg bedt om at redegøre for, hvad der har ændret sig si-
den indførelsen af udligningsskatten, der gør, at regeringen
nu ønsker at ændre på reglerne herom, og i den forbindelse
oplyse, hvorfor det ikke var en del af den oprindelige aftale
om finansloven, hvis en ændring var velbegrundet?
Lad mig som svar blot gentage, at en ændring af udlignings-
skatten ikke er en prioritet hos regeringen. Vi ønsker først og
fremmest at lette skatten på arbejde.
Udligningsskatten har som nævnt nu eksisteret i 5 år, og der
resterer 4 år, hvorigennem den gradvist bliver udfaset. Der er
et ønske om et udfase den hurtigere, og det har vi sagt ja til at
drøfte. Så må vi se, hvad drøftelserne fører til.
Side 6 af 6