SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 187: Spm. om ministeren kan oplyse, om dette betyder, at der er en aftagende effekt af topskattelettelser, både på topskattesatsen og topskattegrænsen, når der tidligere er gennemført lempelser i topskatten i 2009 og 2012, til skatteministeren

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt

11. februar 2016

J.nr. 16-0062499

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 187 af 19. januar 2016 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).

Karsten Lauritzen

/ Peter Bach Mortensen

SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 187: Spm. om ministeren kan oplyse, om dette betyder, at der er en aftagende effekt af topskattelettelser, både på topskattesatsen og topskattegrænsen, når der tidligere er gennemført lempelser i topskatten i 2009 og 2012, til skatteministeren

Spørgsmål

I svar på SAU alm. del - spørgsmål 19 svarer skatteministeren, at: ”I nærværende svar er

der gennemført konkrete beregninger af arbejdsudbudsvirkningen med udgangspunkt i de

regler og satser m.v., der vil gælde når 2012-skattereformen er fuldt indfaset (dvs. i 2022).

Disse beregninger giver anledning til noget mindre selvfinansieringsgrader på ca. 27-35

pct. Det afspejler bl.a., at udgangspunktet for beregningen er ændret i forhold til tidligere

(bl.a. fordi topskattegrænsen er forhøjet som følge af 2012-skattereformen), samt at selv-

finansieringsgraden af de hypotetiske nedsættelser af topskattesatsen (på hhv. 1, 3, 5 og

10 pct.point) må antages at være marginalt aftagende med størrelsen af nedsættelsen.”

Ministeren bedes i forlængelse oplyse om dette betyder, at der er en aftagende effekt af

topskattelettelser, både på topskattesatsen og topskattegrænsen, når der tidligere er gen-

nemført lempelser i topskatten i 2009 og 2012. Såfremt at der er en aftagende effekt af

topskattelettelser, når der tidligere er foretaget topskattelettelser, bedes ministeren endvi-

dere oplyse, om dette vil betyde en revision af de hidtidigt anvendte niveauer for arbejds-

udbudsrelaterede elasticiteter på 0,1, samt selvfinansieringsgraden på 45 pct., når ministe-

riet skal vurdere forslag til topskattelettelser.

Svar

Besvarelsen af

Skatteudvalgets spørgsmål nr. 19 af 9. oktober 2015

tager udgangspunkt i kon-

krete beregninger af arbejdsudbudsvirkningerne, som følger ministeriernes sædvanlige

regneprincipper. Den samlede ændring i arbejdsudbuddet som følge af et ændret antal

arbejdstimer kan opdeles i henholdsvis en substitutionseffekt og en indkomsteffekt. Det

er størrelsen af disse to modsatrettede effekter, som bestemmer den samlede ændring i

antallet af arbejdstimer blandt den berørte gruppe (dog også afhængig af hvorledes finan-

sieringen af skattenedsættelsen tilvejebringes). Ændringen i arbejdsudbuddet som følge af

et øget antal arbejdstimer benævnes ofte som

timeeffekten.

Den specifikke funktionelle form, der ligger til grund for beregningerne af ændringer i

arbejdsudbuddet, er taget fra et studie på danske data fra 2001:

Overtime Work, Dual Job

Holding and Taxation, Frederiksen, Graversen og Smith, 2001.

Dette studie har bl.a. også været

anvendt af De Økonomiske Råd. Parametrene i arbejdsudbudsfunktionen er skaleret, så

der opnås en gennemsnitlig lønvægtet substitutionselasticitet på 0,1, hvilket svarer til re-

sultaterne i det omtalte studie af Frederiksen m.fl. (2001). Det vil sige, at en stigning i

marginallønnen efter skat på 1 pct. isoleret set øger den gennemsnitlige arbejdstid med

0,1 pct. Dette gennemsnit dækker imidlertid over variation på tværs af køn og indkomst.

Således er substitutionseffekten i det nævnte studie lavere for mænd end for kvinder og

aftagende i takt med stigende indkomst.

Som følge af

Forårspakke 2.0, 2009

Aftale om skattereform, 2012

er topskattegrænsen

gradvis blevet forhøjet. Som følge af

Aftale om skattereform 2012

forhøjes topskattegrænsen

fra at have udgjort 428.400 kr. i 2013 (opgjort i 2016-niveau) til at udgøre 489.000 kr. i

2022. Idet topskatten beregnes efter AM-bidrag, svarer det til en lønindkomst før AM-

bidrag på ca. 531.500 kr. i 2022.

Side 2 af 3

De vedtagne forhøjelser af topskattegrænsen betyder, at der gradvis bliver færre topskat-

teydere, og at disse tilbageværende topskatteydere er personer med relativt højere arbejds-

indkomster samt en relativ lavere substitutionselasticitet, da den anvendte undersøgelse

som nævnt indebærer, at substitutionselasticiteten aftager med indkomsten. Således vil

også en marginal lempelse af topskattesatsen være forbundet med et lavere dynamisk

provenubidrag per krone anvendt i umiddelbart provenu. Dette trækker dermed i retning

af, at de skønnede selvfinansieringsgrader forbundet med en hypotetisk nedsættelse af

topskattesatsen er lavere i et udgangspunkt, hvor topskattegrænsen er forhøjet til niveauet

gældende med 2022-skatteregler, end ved niveauet gældende i fx 2016.

Herudover er selvfinansieringsgraden med den anvendte beregningsmetode marginalt

aftagende med størrelsen af nedsættelsen af topskattesatsen. Det skyldes, at den procent-

vise ændring i marginallønnen efter skat for en given ændring i topskattesatsen bliver

mindre, desto lavere udgangspunktet for marginalskatten er

, ligesom den afledte effekt

på de offentlige finanser svækkes gradvist i takt med en hypotetisk nedsættelse af topskat-

tesatsen. Det indebærer, at den skønnede selvfinansieringsgrad ved en reduktion af tops-

kattesatsen med 1 pct.-point er større end ved en reduktion af topskattesatsen med fx 10

pct.-point.

Endelig skal det understreges, at skøn for selvfinansieringsgraden foretages på grundlag af

eksisterende empiri. Ændringer i skønnede selvfinansieringsgrader fører derfor ikke til

overvejelser om ændringer i de forudsatte adfærdsreaktioner (dvs. arbejdsudbudselastici-

teten).

Som det også fremgår af besvarelsen af

Skatteudvalgets spørgsmål nr. 19 af 9. oktober 2015,

beregningerne i besvarelsen baseret på en række ændrede beregningsforudsætninger i

forhold til tidligere skøn. Således blev der ved forhøjelsen af topskattegrænsen i 2012-

skattereformen med udgangspunkt i de på det tidspunkt gældende satser og regler mv.

anvendt en selvfinansieringsgrad på 45 pct. Endelig bemærkes det, at opdateringer af

datagrundlag vedrørende indkomstgrundlag m.v. også påvirker resultatet af beregningen,

om end typisk i mindre grad end de andre nævnte faktorer.

For en person med et indkomstgrundlag for topskat på 100 kr. vil en reduktion i topskattesatsen med 1 pct.-point fra det

nuværende udgangspunkt på 15 pct. indebære en procentvis ændring i marginallønnen efter skat svarende til ca. 1,8 pct.

En tilsvarende reduktion på 1 pct.-point fra et udgangspunkt på 10 pct. indebærer en procentvis ændring i marginallønnen

efter skat svarende til ca. 1,1 pct.

Side 3 af 3