SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 186: Spm. om at oversende samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 12. februar 2016, til finansministeren, kopi til skatteministeren

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt

1. februar 2016

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 12. februar

2016

1) Tiltag mod skatteundgåelse på selskabsskatteområdet

Præsentation fra formandskabet

KOM(2016) 23/2, KOM(2016) 24, KOM(2016) 25, C(2016) 271

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

2) Implementering af det styrkede banksamarbejde (bankunionen) mv.

Status

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

3) Bekæmpelse af terrorfinansiering

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

4) Forberedelse af G20-møde den 25.-27. februar 2016

Godkendelse af fælles EU-holdning

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

5) Rådets henstilling om decharge til Kommissionen for budgetimplementeringen i 2014

Rådshenstilling

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

6) Retningslinjer for EU-budgettet i 2017

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

7) Arbejdet i højniveaugruppen for EU’s Egne Indtægter

Status

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 186: Spm. om at oversende samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 12. februar 2016, til finansministeren, kopi til skatteministeren

Dagsordenspunkt 1:

Præsentation af tiltag mod skatteundgåelse

KOM(2016)23/2, KOM(2016)24, KOM(2016 25), C(2016) 271

1. Resume

Kommissionen har den 28. januar 2016 fremlagt en pakke med tiltag mod skatteundgåelse på

selskabsskatteområdet. Pakken består af to direktivforslag, en meddelelse om en ekstern strategi

for effektiv selskabsbeskatning i forhold til tredjelande samt en henstilling vedrørende indholdet af

de enkelte EU-landes dobbeltbeskatningsoverenskomster. Det ene direktivforslag (”Skatteund-

gåelsesdirektivet”) omhandler tiltag mod skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning vedrø-

rende selskabsskat (bl.a. udsprunget af OECD’s anbefalinger på området). Det andet er et

forslag til ændring af direktivet om administrativt samarbejde (DAC4), som indfører krav om

automatisk og obligatorisk udveksling af land-for-land-rapporter for store multinationale kon-

cerner. Der er tale om en samlet pakke af tiltag, som skal bidrage til at sikre effektiv selskabs-

beskatning (at skatten betales der, hvor værdierne er skabt) og større gennemsigtighed om skatte-

betalinger.

2. Baggrund

I regi af OECD og G20 har der gennem de senere år været stor fokus på selskabs-

skatteområdet, særligt bekæmpelse af skatteundgåelse og imødegåelse af aggressiv

skatteplanlægning vedr. selskabsskat (såkaldt ”Base Erosion and Profit Shifting” –

BEPS). BEPS-projektet i OECD og G20 blev afsluttet i november 2015 med en

række anbefalinger.

EU-Kommissionen har ligeledes stor fokus på generelt at sikre mere fair og effek-

tiv selskabsbeskatning og fremlagde i juni 2015 en handlingsplan. De aktuelle for-

slag er et led heri. ECOFIN vedtog den 8. december 2015 rådskonklusioner, der

bakker op om, at gennemførelsen i EU af OECD’s BEPS-anbefalinger fortrinsvis

bør ske i form af EU-direktiver.

3. Formål og indhold

Kommissionen har den 28. januar 2016 fremlagt en pakke med tiltag mod skatte-

undgåelse på selskabsskatteområdet (en såkaldt ”Anti Tax Avoidance”-pakke). I

pakken indgår forslag til

et direktiv, der implementerer OECD’s BEPS-

anbefalinger (”Skatteundgåelsesdirektivet”),

et forslag til ændring af direktivet

om administrativt samarbejde,

en meddelelse om en ekstern strategi for effektiv

selskabsbeskatning i forhold til tredjelande samt

en henstilling om EU-landenes

implementering af visse tiltag til imødegåelse af misbrug af dobbeltbeskatnings-

overenskomster på selskabsskatteområdet.

1) Skatteundgåelsesdirektivet

Direktivforslaget indeholder regler til imødegåelse af selskabsskatteundgåelse. Der

er tale om et minimumsdirektiv. Det enkelte EU-land vil således have mulighed

for at tilpasse reglerne og have mere restriktive regler.

Direktivforslaget indeholder en række af elementerne fra OECD’s projekt om

selskabsbeskatning. Kommissionen lægger vægt på, at skatteundgåelse og aggres-

siv skatteplanlægning har negativ effekt på EU’s indre marked gennem en forvrid-

ning af konkurrencen mellem selskaber, og at en ukoordineret og uens implemen-

tering af OECD’s konklusioner kan skabe nye smuthuller, som selskaberne vil

kunne udnytte i forsøg på at undgå selskabsbeskatning.

Direktivforslaget indeholder seks regler, der ifølge Kommissionen skal imøde-

komme de mest udbredte former for selskabsskatteundgåelse og aggressiv skatte-

planlægning.

Der foreslås

regler for beskatning af udenlandske datterselskaber,

såkaldte CFC-regler

(Controlled Foreign Company). Reglerne skal imødegå, at koncernforbundne sel-

skaber kan undgå selskabsbeskatning. Koncernforbundne selskaber kan undgå

selskabsbeskatning ved at flytte indkomstskabende aktiver (fx finansielle eller im-

materielle aktiver) og dermed overskud fra (et højt beskattet) moderselskab til et

lavere beskattet udenlandsk datterselskab. Det vil fortsat være muligt for moder-

selskabet at flytte sit overskud, men CFC-reglerne betyder, at moderselskaber vil

blive beskattet af indkomsten i de udenlandske datterselskaber,

jf. bilagsfigur 1.

Hvis

datterselskabet er hjemmehørende i et andet EU-/EØS-land skal reglerne dog

alene gælde i omgåelsessituationer. Det vil sige i situationer, der ikke kan begrun-

des af såkaldt velbegrundede kommercielle årsager.

Der indgår således

en regel om begrænsning af koncerners rentefradrag,

der skal hindre, at

koncerner placerer renteudgifter i lande med høj selskabsbeskatning, mens egen-

kapitalen placeres i lavt beskattede lande. Reglen skal imødegå situationer, hvor en

koncern kan trække uforholdsmæssigt store renteudgifter fra i skat. Det kan for

eksempel være tilfældet, hvis et moderselskab etablerer et datterselskab (uden for

EU), og placerer egenkapital i datterselskabet, hvorefter at datterselskabet yder et

lån (med høje renter) til moderselskabet i EU,

jf. bilagsfigur 2.

Det kan for eksempel

også være tilfældet, hvis en koncerns eksterne gæld placeres i selskaber i EU-lande,

mens egenkapitalen placeres uden for EU (med en lavere beskatning af afkastet).

Det foreslås derfor, at koncerner som udgangspunkt ikke kan fradrage nettofinan-

sieringsudgifter (herunder renteudgifter) der overstiger 30 pct. af den skattepligti-

ge indkomst før fradrag for skatter, finansieringsudgifter, afskrivninger og ned-

skrivninger. Uanset bestemmelsen vil koncerner dog altid kunne fradrage nettofi-

nansieringsudgifter på 1 mio. EUR.

Der indføres også en regel, som skal håndtere såkaldte

hybride mismatches.

Det vil

sige en regel rettet mod de situationer, hvor to EU-lande anvender en forskellig

skattemæssig vurdering (skatteretlig kvalifikation) på selskabsskatteområdet. Det

kan både være forskellig skattemæssig vurdering af selskabsenheder og af finan-

sielle instrumenter. Når to lande opererer med forskellige skattemæssige vurderin-

ger af fx selskabsenheder opstår der en risiko for, at ingen af landene opkræver

skat (dobbelt ikke-beskatning) eller at selskabet fx opnår fradrag for renteudgifter i

begge lande (dobbelt fradrag), mens renteindtægten kun medregnes en gang.

Et eksempel er forskellige skattemæssige vurderinger af en betaling mellem et

moder- og et datterselskab, hvor ét land karakteriserer indkomst som ”udbytte”,

men som et andet land opfatter som en ”rente”. Den situation kan forekomme,

hvis et moderselskab indskyder kapital i et datterselskab. Overførslen i modersel-

skabets hjemland anses for at være et indskud af egenkapital i datterselskabet. Det

betyder, at datterselskabet betalinger retur til moderselskabet betragtes som et

udbytte, der ikke betales skat af. Hvorimod datterselskabets hjemland anser kapi-

talindskuddet som et lån. Det betyder, at datterselskabets betalinger til modersel-

skabet betragtes som renteudgifter, der er fradragsberettiget,

jf. bilagsfigur 3.

Forslaget indeholder tillige en såkaldt

”Switch-over klausul”,

som indebærer, at EU-

landene skal ændre reglerne, hvis selskaberne har skattefrihed på indkomst skabt i

tredjelande. Forslaget skal imødegå, at ubeskattet eller lavt beskattet indkomst fra

tredjelande kommer ind i EU og cirkulerer mellem EU-landene. De nuværende

regler betyder, at der i mange EU-lande gives skattefrihed til selskaber for udbytte

og aktieavancer fra aktiebesiddelser i tredjelande samt skattefrihed for indkomst

fra selskabernes faste driftssteder (filialer mv.) i tredjelande. Med forslaget til

switch-over klausulen

vil indkomsten genereret i tredjelande blive skattepligtig ind-

komst ved indførelsen i EU, og der vil blive pålagt skat efter reglerne i det pågæl-

dende EU-land. Dog vil der vil kunne modregnes den skat, der evt. er betalt i

tredjelandet,

jf. bilagsfigur 4.

Klausulen vil dog alene finde anvendelse, hvis den

udenlandske selskabsskattesats er mindre end 40 pct. af det pågældende EU-lands

skattesats for indkomsten.

Der indgår yderligere

en generel omgåelsesklausul

til at undgå misbrug. Dette indebæ-

rer, at der skal ses bort fra arrangementer, der er indgået med det hovedformål at

opnå en skattefordel og således ikke er tilrettelagt af såkaldt velbegrundede kom-

mercielle årsager. Omgåelsesklausulen skal imødegå misbrug, der ikke er omfattet

af de specifikke værnsregler, der er indsat i direktivforslaget eller i øvrigt fremgår

af national ret. Klausulen svarer i store træk til den omgåelsesklausul, der blev

indført ved en ændring af moder-/datterselskabsdirektivet i januar 2015.

I tillæg til ovenstående elementer fra OECD’s BEPS-anbefalinger indeholder di-

rektivforslaget også

en regel om exitbeskatning af aktiver.

Reglen skal imødegå situatio-

ner, hvor indkomstskabende aktiver flyttes ud af et EU-land uden beskatning.

Reglen sikrer et EU-land beskatningsret, når selskaber laver en intern overførsel af

aktiver til en filial i udlandet (eller hvis selskabet bliver hjemmehørende i udlan-

det). Reglen medfører konkret, at aktivet beskattes i forhold til handelsværdien på

overførselstidspunktet. Det skal forhindre, at aktiver med urealiserede skattepligti-

ge avancer kan overføres til udlandet uden beskatning,

jf. bilagsfigur 5.

Ved over-

førsler til andre EU/EØS-lande opgøres skatten ved overførslen, men der kan

gives henstand, således at skattebetalingen afdrages i rater over 5 år.

2) Forslag om ændring af direktivet om administrativt samarbejde (DAC4)

Forslaget ændrer direktivet om administrativt samarbejde (DAC4), og indfører en

regel om, at større multinationale koncerner skal udarbejde en rapport til skatte-

myndigheden i det EU-land, hvor koncernens ultimative modelselskab er hjem-

mehørende. Reglen vil gælde for multinationale koncerner med en konsolideret

årlig omsætning på 750 mio. EUR (ca. 5,6 mia. kr.) eller derover. Der vil stilles

krav om, at koncernen udarbejder en ”land-for-land-rapport”, hvoraf bl.a. omsæt-

ningen, overskuddet, skattebetalingen, antallet af medarbejdere og værdien af ma-

terielle aktiver pr. land vil fremgå. Koncernen pålægges at indsamle disse oplys-

ninger fra alle dens datterselskaber og faste driftssteder. Derudover vil der stilles

krav om en obligatorisk, automatisk udveksling af oplysningerne mellem skatte-

myndighederne i EU-landene. Det nuværende direktiv indeholder ikke regler om

land-for-land-rapportering.

Land-for-land-rapportering er en international standard udarbejdet i OECD, som

blev anbefalet som en minimumsstandard i forbindelse med BEPS-projektet.

3) Meddelelse om en ekstern strategi for effektiv beskatning i forhold til tredjelande

Kommissionens pakke indeholder også en meddelelse, der præsenterer tiltag for

en mere koordineret EU-tilgang til tredjelande på skatteområdet. I meddelelsen

opdateres de nuværende kriterierne for good governance vedr. åbenhed og fair

skattekonkurrence af 6. december 2012.

Tredjelande opfordres således til at følge de seneste anbefalinger fra G20 og

OECD vedr. fair skattekonkurrence. De nuværende kriterier for good goverance

vedr. fair skattekonkurrence bygger på kriterierne for EU’s såkaldte adfærdsko-

deksgruppe for skadelige skattekonkurrence, som er fra december 1997.

Kommissionen opfordrer desuden tredjelande til samme grad af åbenhed, som

der ligges op til mellem EU-landene. Kriterierne opdateres bl.a. som følge af ud-

viklingen vedrørende åbenhed på skatteområdet, hvor der i regi af OECD’s

BEPS-projekt er opnået enighed om automatisk udveksling af land-til-land-

rapporter mv.

I strategien beskrives også, hvordan EU bedre kan fremme de internationale stan-

darder for good governance på skatteområdet globalt og yderligere hjælpe udvik-

lingslande med at følge disse standarder.

Meddelelsen indeholder også detaljer for en ny proces i EU med at vurdere og

liste tredjelande i forhold til overholdelsen af de internationale standarder. Det

foreslås, at igangsætte et arbejde med en fælles EU-liste for ikke-samarbejdende

tredjelande. Listen skal udarbejdes ud fra ens kriterier, og således erstatte de for-

skelligartede lister, der eksisterer i flere medlemsstater. Danmark har ikke en til-

svarende liste.

4) Henstilling om indholdet af EU-landenes dobbeltbeskatningsoverenskomster

Kommissionens henstilling vedrører tiltag, der skal modvirke misbrug af EU-

landenes aftaler om ikke at dobbeltbeskatte (de såkaldte dobbeltbeskatningsover-

enskomster). Der er tale om to tiltag, der begge anbefales af OECD.

Henstillingen indeholder for det først en opfordring til, at EU-landene efterlever

BEPS-minimumstandarden om en omgåelsesklausul i fremtidige dobbeltbeskat-

ningsoverenskomster og i forbindelse med justering af de eksisterende overens-

komster. BEPS-minimumsstandarden tilsiger, at der medtages en omgåelsesklau-

sul, der er baseret på den såkaldte ”principal purpose test”. Det betyder, at der fx

skal ses bort fra transaktioner, der er indgået med det hovedformål at opnå en

skattefordel. Omgåelsesklausulen er et nyt element i OECD’s modeloverens-

komst, der danner grundlag for hovedparten af de overenskomster, der indgås af

EU-lande.

Henstillingen indeholder for det andet en opfordring til, at EU-landene i deres

fremtidige og i forbindelse med justering af de eksisterende dobbeltbeskatnings-

overenskomster medtager OECD’s opdaterede definition af et fast driftssted. Et

fast driftssted er en filial m.v. af et udenlandsk selskab, som kan beskattes i det

land, hvor filialen er placeret. Der er tale om en opdatering, som har til formål at

imødegå en kunstig omgåelse af reglerne vedrørende faste driftssteder. En omgå-

else af reglerne vil kunne betyde, at selskabet kan undgå selskabsbeskatning, der

hvor det faste driftssted er (kildelandet). Det kan fx være en omgåelse ved at op-

dele tilstedeværelsen i kildelandet således, at forskellige koncernselskaber har be-

grænsede aktiviteter i kildelandet, der ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at udgøre et

fast driftssted. Med opdateringen vil denne form for omgåelse ikke være mulig.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om den fremlagte pakke med tiltag rettet

mod skatteundgåelse på selskabsskatteområdet, men vil i overensstemmelse med

proceduren i TEUF artikel 115 skulle høres om de to direktivforslag, der indgår i

pakken. EU-Parlamentet har tidligere opfordret Kommissionen og medlemslan-

dene til effektivt at bekæmpe skatteundgåelse på selskabsskatteområdet.

5. Nærhedsprincippet

Det er Kommissionens opfattelse, at de to direktivet er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet. Kommissionen peger bl.a. på, at målene for ”Skatteundgåel-

sesdirektivet” ikke kan opnås af EU-landene ved, at hvert enkelt land tager selv-

stændige initiativer. Kommissionen peger desuden på, at forslaget om ændring af

direktivet om administrativt samarbejde (DAC4) er nødvendig for at sikre, at alle

EU-lande vil modtage land-for-land-rapporterne. Der er ikke foretaget en vurde-

ring af nærhedsprincippet på nuværende tidspunkt. Den vil blive foretaget i for-

bindelse med grund- og nærhedsnotatet for hvert af de to direktivforslag.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Den fremlagte pakke med tiltag rettet mod skatteundgåelse på selskabsskatteom-

rådet har ikke i sig selv betydning for gældende dansk ret. Konsekvenserne for

gældende dansk ret af de to direktivforslag vil blive vurderet med grund-og nær-

hedsnotater.

Det kan dog nævnes, at Danmark allerede har værnsregler vedrørende de elemen-

ter, der indgår i forslag til ”Skatteundgåelsesdirektivet”. Danmark har i en række

tilfælde værnsregler, der mindst svarer til de forslåede regler. I enkelte af tilfældene

kan det dog være nødvendigt at justere de danske værnsregler, hvis Rådet skulle

vedtage direktivet i sin nuværende udgave.

Derudover kan det nævnes, at Danmark allerede har implementeret OECD-

standarden for land-til-land-rapporter med lov nr. 1884 af 29. december 2015 og

har den 27. januar 2016 undertegnet en multilateral OECD-aftale om udveksling

af land-for-land-rapporter. Dette medfører, at danske koncerner (ultimative mo-

derselskaber) med konsolideret årlig omsætning på 5,6 mia. kr. (svarende til 750

mio. EUR) eller derover allerede er forpligtet til at udarbejde land-for-land-

rapporter.

For så vidt angår henstillingen vedrørende indholdet af dobbeltbeskatningsover-

enskomster har Danmark allerede indført en omgåelsesklausul i dansk ret, hvor-

ved den har virkning for alle eksisterende og fremtidige dobbeltbeskatningsover-

enskomster. Det er endvidere intentionen at få den opdaterede definition af faste

driftssteder med i fremtidige dobbeltbeskatningsoverenskomster.

7. Økonomiske konsekvenser

De økonomiske konsekvenser vil blive vurderet i forbindelse med et grund-og

nærhedsnotat, der vil blive udarbejdet for hvert af de to direktivforslag. Det er

ikke muligt på nuværende tidspunkt at skønne over de økonomiske konsekvenser

af ”Skatteundgåelsesdirektiv”-forslaget. Det vurderes umiddelbart, at direktivfor-

slag om administrativt samarbejde mellem skattemyndigheder ikke vil indebære

yderligere administrative byrder for erhvervslivet, i og med reglerne for land-til-

land-rapportering allerede er gældende i Danmark.

8. Høring

Der gennemføres ikke en høring af den fremlagte pakke med tiltag rettet mod

skatteundgåelse på selskabsskatteområdet, men de to direktivforslag, der indgår i

pakken, vil blive sendt i høring hos interesseorganisationer og andre relevante

høringspartnere. Høringssvarene vil tilgå Folketinget i forbindelse med oversen-

delsen at grund- og nærhedsnoterne om de to direktivforslag.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det er forventningen, at der overordnet set vil være opbakning til formålet bag

Kommissionens pakke. Mange EU-lande har i OECD bakket op om arbejdet med

bekæmpelse af skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning. En række lande

ventes at lægge vægt på, at EU-landene koordinerer implementeringen af OECD’s

anbefalinger, og at der implementeres et sæt fælles minimumsregler. Nogle EU-

lande ventes at foretrække national lovgivning fremfor EU-lovgivning på nogle

punkter.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil i udgangspunktet støtte de to direktivforslag – ”Skatteundgåelsesdi-

rektivet” og ændringen af direktivet om administrativt samarbejde (DAC4) – i og

med at de indeholder en udmøntning af elementer fra arbejdet i OECD om sel-

skabsbeskatning, som Danmark har bakket op om.

Regeringen finder det vigtigt, at der er fokus på at dæmme op for skattespekulati-

on og derved sikre fair og lige konkurrencevilkår for virksomheder i EU samt at

de enkelte landes skattegrundlag ikke udvandes. Regeringen lægger vægt på, at

”Skatteundgåelsesdirektivet” - som der også er lagt op til - bliver et minimumsdi-

rektiv, således at de enkelte lande selv kan have højere standarder.

Tilsvarende kan Danmark støtte henstillingen om indholdet af dobbeltbeskat-

ningsoverenskomsterne. Danmark har som OECD-medlem bakket op om dette

arbejde. Danmark kan desuden støtte, at der indledes en proces med henblik på at

fremme tredjelandes overholdelse af good governance på selskabsskatteområdet.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Den aktuelle sag har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Ved

samlenotat af 3. december 2015 vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 8. decem-

ber har Folketingets Europaudvalg modtaget en orientering om rådskonklusioner

om implementeringen i EU af OECD’s anbefalinger om BEPS.

Bilag. Illustrative eksempler på regler i ”Skatteundgåelsesdirektivet”

Figur 1

Illustativt eksempel af regler for beskatning af udenlandske datterselskaber (CFC-regler)

Før:

Et immaterielt aktiv flyttes til et datterselskab, der ligger i et land med lav selskabskat uden for EU, og derved

kan moderselskabets have et mindre overskud, der kan beskattes i EU-landet.

Efter:

Med CFC-regler kan aktiver stadigvæk flyttes til et datterselskab uden for EU, men overskuddet (afkastet fra

det immaterielle aktiv) kan nu beskattes i det EU-land, som moderselskabet ligger i.

Figur 2

Illustativt eksempel af regel om begrænsning af koncerners rentefradrag

Før:

Moderselskabet overfører egenkapital til et datterselskab, der ligger i et land uden for EU med lavere

beskatning. Datterselskabet yder et lån til moderselskabet, der kan få fradrag for renteudgifterne.

Efter:

Med reglen begrænses moderselskabets rentefradrag. Det betyder, at skattebetalingen i EU-landet øges.

Figur 3

Illustativt eksempel af regler for hybride mismatches (dobbeltfradrag)

Før:

Et moderselskab overfører kapital til et datterselskab i et andet EU-land. I det ene EU-land betragtes

overførslen som et indskud af kapital, og dermed er datterselskabets betalinger retur til moderselskabet et (skattefri)

udbytte. I det andet EU-land betragtes overførslen af kapital som et lån til datterselskabet, og dermed er

betalingerne retur til moderselskabet renteudgifter. Datterselskabet kan derved få et fradrag for renteudgifterne.

Efter:

Med reglen fjernes uoverensstemmelserne mellem de to EU-lande, og overførslen betragtes som et lån fra

moderselskabet til datterselskabet. Betalingerne retur fra datterselskabet til moderselskabet betragtes i begge lande

som rentebetalinger. Det betyder, at modelselskabets beskattes af renteindtægten og datterselskabet får et fradrag

for renteudgifterne.

Figur 4

Illustativt eksempel af switch-over klausul

Før:

Et selskab i EU investerer i et selskab, der ligger i et land uden for EU. Det udenlandske selskab betaler et

udbytte tilbage til selskabet i EU. EU-landet kan anse udbyttet som skattefrit med henblik på at undgå

dobbeltbeskatning af indkomsten optjent i det udenlandske selskab, men der er kun i meget begrænset omfang sket

beskatning af indkomsten.

Efter:

Med reglen kan skattemyndigheden i EU-landet beskatte udbyttet, der kommer fra det udenlandske selskab.

Evt. skat, der er betalt uden for EU, kan modregnes.

Figur 5

Illustrativt eksempel af regel om exitbeskatning af aktiver

Før:

Et selskab overfører et aktiv til en filial, der ligger i et land uden for EU. Det kan betyde, at den urealiserede

avance på aktivet ikke beskattes i EU, hvorved indkomsten, der kan beskattes i EU, bliver mindre.

Efter:

Med reglen kan aktivet stadigvæk overføres til en filial, men aktivet kan ved overførslen, beskattes i det EU-

land, som selskabet ligger.