Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt
1598335_0001.png
11. februar 2016
J.nr. 16-0061681
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 184 af 18. januar 2016 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA).
Karsten Lauritzen
/ Peter Bach-Mortensen
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 184: MFU spm. om, hvilken effekt der er størst, når man letter marginalskatten på arbejde – indkomsteffekten eller sustitutionseffekten, til skatteministeren
1598335_0002.png
Spørgsmål
I artiklen "Gambling. Topskattelettelser er et usikkert kort" bragt i Politiken den 7. januar
2016 skriver forskningschefen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Poul Thøis
Madsen, at Skatteministeriet er i tvivl, om hvilken effekt der er størst, når man letter mar-
ginalskatten på arbejde – indkomsteffekten eller substitutionseffekten. Poul Thøis Mad-
sen skriver bl.a.: "Hvilken af disse to effekter er størst? Her er en af de øverste autoriteter
på dette felt lidt i tvivl." Er det korrekt, at Skatteministeriet er lidt i tvivl om, om det er
indkomsteffekten eller substitutionseffekten, der er størst, når man letter marginalskatten?
Svar
En nedsættelse af marginalskatten på arbejde påvirker antallet af arbejdede timer mv.
gennem to modsatrettede effekter:
substitutionseffekten
og
indkomsteffekten.
Substitutionseffekten vil isoleret set trække i retning af et øget antal arbejdstimer, fordi en
nedsættelse af skatten øger den marginale gevinst ved en times ekstra arbejde (i forhold til
værdien af fritid) og dermed øges det økonomiske incitament til at arbejde mere.
Indkomsteffekten vil derimod isoleret set trække i retning af at reducere arbejdstiden,
fordi en nedsættelse af marginalskatten alt andet lige – dvs. ved en uændret arbejdsindsats
– øger den disponible indkomst efter skat, og en del af den øgede indkomst vil da blive
anvendt på mere fritid (dvs. færre arbejdstimer).
Den indbyrdes størrelsesorden af substitutions- og indkomsteffekten – og dermed den
samlede effekt på timearbejdsudbuddet ved ændringer i marginalskatten på arbejdsind-
komst – er belyst i en lang række empiriske studier fra mange forskellige lande. Et gen-
nemgående resultat fra disse studier er, at en nedsættelse af marginalskatten fører til et
større gennemsnitligt arbejdsudbud for de berørte, svarende til at substitutionseffekten
samlet set er større end indkomsteffekten
1
.
Dette hovedresultat genfindes i et studie baseret på danske data:
Overtime Work, Dual Job
Holding and Taxation, Frederiksen, Graversen og Smith, 2001.
De empiriske resultater fra dette
studie ligger til grund for ministeriernes beregninger af arbejdsudbudsvirkninger, dvs.
substitutionseffekten er større end indkomsteffekten, således at lavere marginalskat øger
arbejdsudbuddet.
1
I enkeltstående udenlandske studier findes, at
indkomsteffekten
er større end
substitutionseffekten.
Side 2 af 2