SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 183: Spm. om, hvilken provenueffekt det vil have, at bosteder for børn og unge kan benytte almindelige erhvervsmæssige fradrag og afskrivningsmuligheder, selvom lederen af bostedet har bopæl på ejendommen, til skatteministeren

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt

9. februar 2016

J.nr. 16-0061010

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 183 af 18. januar 2016 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Brian Mikkelsen (KF).

Karsten Lauritzen

/ Lise Bo Nielsen

SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 183: Spm. om, hvilken provenueffekt det vil have, at bosteder for børn og unge kan benytte almindelige erhvervsmæssige fradrag og afskrivningsmuligheder, selvom lederen af bostedet har bopæl på ejendommen, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes oplyse, hvilken provenueffekt det vil have, at bosteder for børn og unge

kan benytte almindelige erhvervsmæssige fradrag og afskrivningsmuligheder, selvom lede-

ren af bostedet har bopæl på ejendommen?

Svar

Det forudsættes i besvarelsen, at spørgeren tænker på bosteder for børn og unge, der er

omfattet af servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5, dvs. opholdssteder for børn og unge.

Den skattemæssige behandling af bosteder afhænger af, hvordan bostedet er organiseret.

Kommuner er skattefri efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 2. Bosteder, der drives af

kommuner, er således fritaget for beskatning.

Offentligt godkendte bosteder, der er organiseret som selvejende institutioner, er fritaget

for beskatning efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 5. Det er en betingelse for skatte-

fritagelsen, at indtægterne udelukkende kan anvendes til den pågældende institutions for-

mål.

Et bosted, der er organiseret som en enkeltmandsvirksomhed, anparts- eller aktieselskab,

vil derimod være skattepligtigt som en erhvervsvirksomhed.

Hvis bostedet er organiseret som et interessentskab, beskattes interessentens forholds-

mæssige andel af den skattepligtige indkomst direkte hos den enkelte interessent. Skatte-

mæssigt ses således igennem interessentskabet. I denne situation vil beskatningen afhænge

af den skattemæssige status for de enkelte interessenter.

Hvis bostedet er skattepligtigt, vil bostedet skulle opgøre indkomsten efter skattelovgiv-

ningens almindelige regler. Det betyder bl.a., at bostedets indtægter vil være skattepligtige,

og at de driftsudgifter, der er forbundet med at drive bostedet, vil kunne fradrages ved

indkomstopgørelsen.

I forhold til afskrivning på bygninger vil der som udgangspunkt ikke være afskrivningsad-

gang til bygninger, der anvendes til beboelse eller dertil knyttede formål. Der kan dog

afskrives på bygninger, der anvendes til døgninstitutioner. Herudover kan der afskrives på

bygninger, der er omfattet af lov om social service, hvis bygningen udsættes for et tilsva-

rende slid som en døgninstitution, jf. afskrivningslovens § 14, stk. 2, nr. 4.

Anvendes kun en del af en bygning til formål, der berettiger til afskrivning, kan der kun

afskrives på den del af anskaffelsessummen, der forholdsmæssigt svarer til den nævnte del

af bygningens etageareal. Der kan ikke afskrives på den del af bygningen, der anvendes

som bopæl for ejeren, lederen eller en anden medarbejder på institutionen.

Som det fremgår, vil skattepligtige bosteder allerede efter de gældende regler have fradrag

for erhvervsmæssige udgifter.

Side 2 af 3

I forhold til afskrivninger gælder det generelt, at afskrivning på bygninger har til formål at

give fradrag for en værdinedsættelse ved slid. I forhold til bosteder vil der således være

afskrivningsadgang, i det omfang bygningerne udsættes for et slid, der svarer til det slid,

som en døgninstitution udsættes for. En lempelse af afskrivningsreglerne for bosteder vil

herefter kun være relevant for bygninger, der ikke udsættes for et tilsvarende slid. Det

bemærkes i den forbindelse, at i det omfang andre erhvervsmæssigt anvendte bygninger

vil kunne sammenlignes med bostederne, vil indførelse af en afskrivningsadgang kunne

skabe et pres på yderligere lempelser af afskrivningsreglerne.

Hvis afskrivningsreglerne ønskes lempet, så der kan afskrives på bygninger, der anvendes

i bosteder for børn og unge, og som er udsat for mindre slitage end bygninger, der indgår

i døgninstitutioner, skønnes dette at have følgende provenumæssige virkninger:

I tabel 1 ses antallet af bosteder for børn og unge omfattet af servicelovens § 66, stk. 1,

nr. 5. Ud af i alt 450 bosteder er 116 bosteder med 831 pladser ikke organiseret som selv-

ejende institutioner eller fonde.

På baggrund af antallet af pladser og bosteder vurderes det, at bosteder, der ikke er selv-

ejende institutioner eller fonde, har et samlet afskrivningsgrundlag på 400 mio. kr., sva-

rende til ca. �½ mio. kr. per plads. Hvis det antages, at ingen af disse bosteder efter de

gældende regler har afskrivningsadgang, vil det medføre et mindreprovenu på ca. 10 mio.

kr. at lempe reglerne, så disse bosteder kan foretage afskrivninger. Det er ved provenube-

regningen forudsat, at ingen af de bosteder, der er organiseret som interessentskaber, har

skattefrie interessenter.

Tabel 1. Bosteder for børn og unge omfattet af § 66, stk. 1, nr. 5

Virksomhedsform

Selvejende institutioner

og fonde

Enkeltmandsvirksomhed

Interessentskab

Anpartsselskab

Aktieselskab

I alt

Kilde: Socialstyrelsen

Antal pladser

3.012

263

451

3.843

Bosteder

334

450

Gennemsnitlige antal

pladser pr. bosted

Side 3 af 3