Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt
1598057_0001.png
Skatteudvalget 2014-15 (2. samling)
SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 137
Offentligt
23. november 2015
J.nr. 15-2816833
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 137 af 23. september 2015 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Karsten Lauritzen
/ Mads Peter Rostock Jacobsen
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 177: Spm. om, hvad der gøres for at overvåge nystartede virksomheders reelle aktivitet, til skatteministeren
1598057_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes oversende et resumé af afrapporteringen om aktiviteten ”Organiseret
svig med negativ MOMS” i 2014, jf. SKATs indsatsplan for 2014 og 2015.
Svar
Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra SKAT:
”Projekt ”Organiseret svig med negativ moms 2014-2016” blev igangsat d. 1. januar 2014.
Projektet er en videreførelse af et tidligere projekt, som ifølge den nuværende planlægning
forventes afsluttet d. 31. marts 2016. Der foreligger således endnu ikke en slutafrapporte-
ring, og der oplyses her kun om de foreløbige resultater af projektet.
Formålet med projektet er at imødegå organiseret svig med udbetaling af negativ moms.
Projektet analyserer negative momsangivelser for svigmønstre, hvor der systematisk angi-
ves ukorrekte momstal. Via udsøgninger og risikovurderinger blandt samtlige 300.012
negative momsangivelser er der udvalgt 213 negative momsangivelser til nærmere kontrol.
I mange tilfælde udvides kontrollen til også at omfatte tidligere momsangivelsesperioder.
Dette sker, hvis der findes fejl i aktuel angivelse, som også forekommer i tidligere perio-
der.
Kontrolindsatsen er fokuseret på momsangivelser modtaget fra personer, der stif-
ter/driver momsregistrerede virksomheder og på organiseret vis forsøger at få udbetalt
negativ moms på et svigagtigt grundlag fx via fiktive transaktioner.
Projektet har ud over fokus på momsregistrerede virksomheder, som SKAT allerede har
erfaringer med, også et særligt fokus på nyregistrerede virksomheder. Det er projektets
erfaring, at når virksomhederne søges udsøgt, eller på anden måde identificeres så tidligt
som muligt, kan det bidrage til at begrænse statskassens tab ved at forhindre, at de beløb,
som unddrages statskassen, vokser sig alt for store.
Projektet bidrager desuden til at identificere og udvikle arbejdsmetoder og processer,
herunder udvikle udsøgninger, der identificerer den type af svigsager, som projektet har
til formål at finde og stoppe. Der udarbejdes forslag til procesforbedringer og eventuelle
lovinitiativer på baggrund af de erfaringer, der opsamles i projektet.
Der er i 2014 anvendt 22 årsværk på projektet.
Som det fremgår af tabel 1, er der foretaget 213 kontroller, som samlet har ført til 96,9
mio. kr. i reguleret moms og 6,5 mio. kr. i nettoreguleret skat. Herunder er 30,1 mio. kr. i
anmodninger om udbetaling i form af negative momsangivelser ikke blevet udbetalt som
følge af enten svig og/eller manglende dokumentation.
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 177: Spm. om, hvad der gøres for at overvåge nystartede virksomheders reelle aktivitet, til skatteministeren
1598057_0003.png
Tabel 1. Projektets kontrolresultater i perioden 01.01.2014 – 31.12.14
Reguleringer af moms
Reguleringer af skat
Ikke udbetalt negativ moms:
Antal afsluttede kontroller:
96,9 mio. kr. (netto)
6,5 mio. kr. (netto)
30,1 mio. kr.
213
Anm.: ”Ikke udbetalt negativ moms” er udtryk for anmodninger om udbetalinger (negative momsangivelser), som helt er
slettet/ikke udbetalt pga. svig og/eller manglende dokumentation. Beløbet er indeholdt i det samlede reguleringsbeløb.
Side 3 af 3