SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 171: Spm. om effekten på arbejdsudbuddet – fordelt på henholdsvis deltagelseseffekt og timeeffekt såfremt der indføres en bundgrænse i beskæftigelsesfradraget, stil skatteministeren

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt

29. januar 2016

J.nr. 16-0043128

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 171 af 12. januar 2016 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Brian Mikkelsen (KF).

Karsten Lauritzen

/ Søren Schou

SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 171: Spm. om effekten på arbejdsudbuddet – fordelt på henholdsvis deltagelseseffekt og timeeffekt såfremt der indføres en bundgrænse i beskæftigelsesfradraget, stil skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes oplyse, hvad effekten på arbejdsudbuddet – fordelt på henholdsvis del-

tagelseseffekt og timeeffekt – vil være, såfremt der:



indføres en bundgrænse i beskæftigelsesfradraget, således at der først optjenes beskæf-

tigelsesfradrag af erhvervsindkomst, der overstiger 47.800 kr./år (svarende til person-

fradraget/0,92)



merprovenuet herfra anvendes til at hæve beskæftigelsesfradraget, idet loftet over

beskæftigelsesfradraget samtidig justeres således, at det maksimale beskæftigelsesfra-

drag opnås ved samme erhvervsindkomst som før ændringen.

I forlængelse heraf bedes ministeren oplyse, hvilken størrelse henholdsvis ovenstående

bundgrænse og det maksimale beskæftigelsesfradrag (og dermed indkomstgrænse for det

maksimale beskæftigelsesfradrag) bør have for at give den størst mulige deltagelseseffekt,

givet at omlægningen skal være provenuneutral.

Svar

Beskæftigelsesfradraget beregnes af grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget med fradrag

for indskud til pensionsordninger. I 2016 udgør beskæftigelsesfradraget 8,3 pct. af grund-

laget for arbejdsmarkedsbidraget, dog højst 28.000 kr. I 2022, når 2012-skattereformen er

fuldt indfaset, udgør beskæftigelsesfradraget 10,65 pct. af grundlaget for arbejdsmarkeds-

bidraget, dog højst 35.800 kr. (2016-niveau),

jf. tabel 1.

Det maksimale fradrag opnås ved

en arbejdsindkomst på ca. 336.000 kr. og derover.

Spørgsmålet forstås således, at den nævnte bundgrænse i beskæftigelsesfradraget har ka-

rakter af et bundfradrag, således at det kun er arbejdsindkomst ud over bundgrænsen, der

udgør beregningsgrundlaget for beskæftigelsesfradraget.

Hvis der indføres en bundgrænse på 47.800 kr. i beregning af beskæftigelsesfradraget, og

det maksimale beskæftigelsesfradrag på 35.800 kr. i første omgang forudsættes at være

uændret, skal satsen øges til ca. 12,4 pct. Det skønnes at medføre et umiddelbart merpro-

venu på ca. 0,9 mia. kr. Efter tilbageløb og adfærd skønnes et merprovenu på ca. 0,7 mia.

kr.,

jf. scenarie (a) i tabel 1.

Anvendes det skønnede merprovenu til en forhøjelse af satsen og det maksimale fradrag,

skønnes det, at satsen kan forhøjes til godt 13 pct. og det maksimale fradrag til 37.600 kr.,

hvorved omlægningen er provenuneutral efter tilbageløb og adfærd. Givet scenarie (a)

skønnes det at forøge arbejdsudbuddet svarende til et merprovenu på ca. 65 mio. kr.,

jf.

scenarie (b).

Nettoeffekten af at indføre en bundgrænse og forhøje satsen skønnes som nævnt at være

omtrent provenuneutral. Arbejdsudbudseffekten af omlægningen skønnes at svare til et

merprovenu på ca. 80 mio. kr., heraf 50 mio. kr. fra deltagelseseffekten,

jf. scenarie (c).

En sådan provenuneutral omlægning vil medføre en omfordeling til fordel for personer

med større arbejdsindkomster. Således vil personer med en arbejdsindkomst på mindre

end ca. 260.800 kr. få reduceret fradraget i forhold til gældende regler, mens personer

Side 2 af 3

med en højere arbejdsindkomst end 260.800 kr. vil få et større fradrag. Det skønnes, at

personer med en arbejdsindkomst under 260.800 kr. dermed samlet set vil skulle betale

665 mio. kr. mere i indkomstskat (målt i umiddelbar virkning), mens personer med en

arbejdsindkomst over 260.800 kr. vil få en samlet skattenedsættelse på ca. 780 mio. kr.

Der er en skønnet positiv arbejdsudbudseffekt ved en sådan omlægning, herunder en

positiv deltagelseseffekt, men set i relation til omlægningens omfang er den beskeden.

Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser ved at indføre en bundgrænse i beskæftigelsesfradraget

(a)

Bundgrænse

for beskæfti-

gelsesfradrag

(b)

Provenu-

neutral

omlægning

Gældende

regler

(2022)

Satser og beløbsgrænser

Sats (pct.)

Maks. fradrag (kr.)

Bundgrænse (kr.)

Indkomst ved maks. fradrag (kr.)

Provenu (mio. kr., 2016-niveau)

Umiddelbar provenuvirkning

Provenu efter tilbageløb

Arbejdsudbud

- heraf timeeffekt

- heraf deltagelseseffekt

Provenu efter tilbageløb og adfærd

10,65

35.800

336.150

(c)

Nettoeffekt

(a)+(b)

12,40

35.800

47.800

336.150

13,05

37.600

47.800

336.150

890

670

-20

690

-1.015

-765

-5

-700

-125

-95

-10

Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen

Med hensyn til spørgsmålet om at finde den kombination af bundgrænse, det maksimale

beskæftigelsesfradrag samt sats, der sikrer den maksimale deltagelseseffekt, givet at om-

lægningen skal være provenuneutral, skal bemærkes, at der er et endog meget stort antal

kombinationsmuligheder. For mange af disse vil forskellene i skønnene over arbejdsud-

bud, herunder deltagelseseffekt, være beskedne og følsomme overfor de anvendte bereg-

ningsforudsætninger. Bl.a. tages der kun i mindre omfang højde for, at forskellige grupper

reagerer forskelligt på økonomiske incitamenter til beskæftigelse.

På baggrund af ovennævnte usikkerheder og beskedne forskelle mellem de mange for-

skellige kombinationer, kan der ikke med tilstrækkelig sikkerhed angives den kombination

af bundgrænse, det maksimale beskæftigelsesfradrag og sats, der maksimerer deltagelses-

effekten, givet at omlægningen skal være provenuneutral.

Side 3 af 3