SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 161: Spm. om at kommentere de oplysninger, der fremkom i artiklen Skatteekspert: »Det er jo skattevæsnets penge, som investorerne har rentefrit til rådighed« bragt i Jyllands-Posten den 10. december, til skatteministeren

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt

18. januar 2016

J.nr. 15-3290282

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 161 af 21. januar 2016 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).

Karsten Lauritzen

/ Lise Bo Nielsen

SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 161: Spm. om at kommentere de oplysninger, der fremkom i artiklen Skatteekspert: »Det er jo skattevæsnets penge, som investorerne har rentefrit til rådighed« bragt i Jyllands-Posten den 10. december, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes kommentere de oplysninger, der fremkom i artiklen ”Skatteekspert:

»Det er jo skattevæsnets penge, som investorerne har rentefrit til rådighed «” bragt i Jyl-

lands-Posten den 10. december angående muligheder for, at ejendomsejere kan udskyde

eller helt undgå beskatning af værdistigninger på erhvervsejendomme. Endvidere bedes

ministeren svare på følgende:

• Er det rimeligt, at der kan afskrives på ejendomme, der ikke nedslides, men derimod

stiger i værdi?

• Er det rimeligt, at reglerne om beskatning af avancer ved salg kan omgås ved at lægge

ejendommen ind i et aktieselskab?

• Kan det bekræftes, at staten i relation til ovenstående mistede milliarder i udskudt skat

som følge af finanskrisen?

Svar

Selskaber m.v., der er skattepligtige i Danmark, skal som udgangspunkt ikke medregne

gevinst eller tab ved afståelse af datterselskabsaktier, det vil sige aktier, som ejes af et sel-

skab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet. For aktionærer - selskaber

såvel som personer - der ikke er skattepligtige til Danmark, gælder, at tab og gevinst ved

afståelse af aktier i danske selskaber m.v. ikke beskattes i Danmark uanset ejerandelen.

Reglerne gælder, uanset hvilken aktivitet der indgår i selskabet. Det skal i den forbindelse

bemærkes, at ved salg af aktier i et datterselskab, der fx driver ejendomsudlejning, er der

netop tale om salg af aktier og ikke et salg af selve ejendommen. Det indebærer også, at et

eventuelt afskrivningsgrundlag for ejendommens bygninger ikke påvirkes af, at der sker

hel eller delvis udskiftning af ejerkredsen i det selskab, som ejer ejendommen. Afskriv-

ningsprofilen fortsætter således uforandret, og der sker ikke beskatning af eventuelle gen-

vundne afskrivninger m.v. Erhververen af aktierne i selskabet, der ejer ejendommen, får

således hverken adgang til højere afskrivninger eller afskrivninger i en længere periode via

sin investering, da muligheden for afskrivninger er uforandrede.

Adgangen til at afskrive skattemæssigt på erhvervsmæssigt benyttede bygninger afhænger

af bygningens anvendelse. Afskrivningsreglerne for bygninger og installationer er gennem

en lang årrække gjort enklere, blandt andet for at lette de erhvervsdrivendes administrati-

ve byrder.

Udgangspunktet er således i dag, at medmindre bygningen positivt er undtaget fra af-

skrivning efter afskrivningsloven, så kan anskaffelsessummen for erhvervsmæssige byg-

ninger afskrives med indtil 4 pct. årligt. Det er den overordnede antagelse, at de bygninger

der anvendes til et afskrivningsberettiget formål er udsat for en fysisk forringelse, som

overstiger, hvad der kan opretholdes med en normal vedligeholdelse. Reglerne er enkle og

skematiske. Det indebærer også, at selvom nogle bygninger udsættes for større fysisk

forringelse end andre, sker der afskrivning efter samme sats. Modsætningsvis vil nogle

bygninger kunne afskrives, udover hvad den konkrete fysiske forringelse tilsiger. Regler-

nes udformning er således et kompromis mellem flere forskellige hensyn.

Side 2 af 3

Adgangen til at afskrive på bygninger, der anvendes til butiksformål, er således uafhængig

af, hvilken type butik bygningen rummer, hvor bygningen er beliggende, og om ejen-

dommen som helhed stiger eller falder i værdi som følge af konjunkturerne.

Det er min opfattelse, at afskrivningsreglerne for bygninger grundlæggende er fornuftige,

og at de afspejler de administrative, investeringsmæssige og provenumæssige hensyn, som

gør sig gældende. Jeg mener også, at det grundlæggende er fornuftigt, at selskaber m.v.

skattefrit kan afstå datterselskabsaktier uden hensyntagen til hvilken aktivitet, som drives i

datterselskabet. Det er en enkel og fornuftig regel. I øvrigt betales der løbende ejendoms-

skatter for ejendomme i Danmark, det gælder også for butiksejendomme.

Jeg mener derfor ikke, at der, isoleret set, er grundlag for at ændre på afskrivningsreglerne

for butiksejendomme eller reglerne for salg af aktier i selskaber, der ejer butiksejendom-

me. Men som jeg også har tilkendegivet tidligere, er jeg indstillet på at undersøge reglerne

nærmere og evt. på grundlag heraf tage en drøftelse med Folketingets partier, hvis det

viser sig, at reglerne er skruet sammen på en ufornuftig måde.

For så vidt angår spørgsmålet, om staten mistede milliarder i udskudt skat som følge af

finanskrisen, kan det bemærkes, at udskudt skat kun er udtryk for den skat, som potenti-

elt ville blive udløst, hvis fx ejendommen var blevet solgt til den aktuelle handelsværdi.

Den udskudte skat er således ikke et endeligt opgjort skyldigt skattebeløb. Da beskatning

af fast ejendom først indtræder på det tidspunkt, hvor ejendommen afstås, vil den kon-

krete skattebetaling afhænge af ejendommens handelsværdi på salgstidspunktet.

Side 3 af 3