SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 159: MFU spm. om, hvorvidt Uber skal være registrerede og pligtige for skat og moms i Danmark, til skatteministeren

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt

18. januar 2016

J.nr. 15-3283892

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 159 af 21. december 2015. Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Henning Hyllested (EL).

Karsten Lauritzen

/ Lise Bo Nielsen

SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 159: MFU spm. om, hvorvidt Uber skal være registrerede og pligtige for skat og moms i Danmark, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, hvorvidt Uber skal være registrerede og pligtige for skat og

moms i Danmark?

Svar

Indledningsvist bemærkes, at jeg har stor fokus på deleøkonomien. Jeg er grundlæggende

positivt stemt over for nye tiltag som fx deleøkonomien. Det er dog samtidig vigtigt, at

man følger udviklingen nøje, og at man indgår i en dialog med branchen. En tæt dialog

kan være medvirkende til, at man kan finde nogle gode og konstruktive løsninger, så den

enkelte på en nem og ubesværet måde kan betale den skat, som man skal.

Der er ikke aktuelle overvejelser om at ændre skattereglerne på området, men et eventuelt

behov for ændring af reglerne vurderes løbende i takt med udviklingen på området.

SKAT arbejder med en analyse, der bl.a. skal se på skattebetalingen i forbindelse med

deleøkonomien. De forskellige involverede ministerier kigger også på området. Erhvervs-

og vækstministeren vil således komme med en strategi på området til foråret.

Der er dog ikke tvivl om, at deleøkonomien kan give nogle udfordringer – også for skat-

tesystemet. Den ydelse, som virksomhederne leverer, vil ofte ikke være en erhvervsmæs-

sig aktivitet, der finder sted i Danmark, idet der kan være tale om, at virksomheden for-

midler en kontakt mellem de to involverede parter og modtager provision herfor. Derfor

vil virksomhederne i deleøkonomien ikke altid være skattepligtige i fx Danmark. Skatte-

pligten i Danmark vil ofte ligge på den person, som reelt leverer ydelsen.

I forhold til skattebetaling for Uber bemærkes, at det fremgår af de åbne skattelister, at to

danske sambeskattede selskaber ved navn Uber Denmark Software and Development

ApS og Uber Denmark ApS samlet har en skattepligtig indkomst i 2014 på –10.000.544

kr. Det vil sige, at selskaberne i indkomståret 2014 har betalt 0 kr. i selskabsskat. Skatte-

ministeriet har ikke kendskab til aktiviteterne i disse to dansk skattepligtige selskaber.

Det kan oplyses, at det fremgår af Uber’s hjemmeside, at Uber kun optræder som et mel-

lemled mellem brugeren og transportudbyderen. Uber vil på vegne af transportudbyderen

forlange betaling for de transporttjenester, som brugeren har modtaget fra transportud-

byderen. Som bruger af Uber er aftaleparten Uber B.V., et anpartsselskab, der er stiftet i

Nederlandene. Se

https://www.uber.com/da/legal/dnk/terms.

Hvorvidt det konkrete nederlandske selskab er skattepligtigt til Danmark, afgøres på

grundlag af en konkret vurdering af, om selskabet må anses for at have et fast driftssted

her i landet. Det bemærkes i den forbindelse, at det nederlandske selskab ikke figurerer på

de åbne skattelister, som skattepligtigt i Danmark.

I forhold til skattepligt for udenlandske selskaber kan det generelt oplyses, at det fremgår

af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, at selskaber og foreninger m.v. som nævnt i

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, er begrænset skattepligtige

her til landet, når der udøves et erhverv med fast driftssted her i landet.

Side 2 af 4

SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 159: MFU spm. om, hvorvidt Uber skal være registrerede og pligtige for skat og moms i Danmark, til skatteministeren

Populært sagt er et fast driftssted et sted, hvor en udenlandsk virksomhed udøver er-

hvervsmæssig aktivitet over en længere periode i et andet land end der, hvor det er skat-

temæssigt hjemmehørende.

Et fast driftssted er defineret som et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes

virksomhed helt eller delvist udøves. Ved fastlæggelsen af, hvornår der må antages at

foreligge et fast driftssted, lægges der vægt på den præcisering, der har fundet sted i

kommentarerne til OECD’s modeloverenskomst.

Det fremgår af modeloverenskomstens artikel 5, stk. 1, at udtrykket fast driftssted betyder

et forretningssted, hvor et foretagendes virksomhed helt eller delvist udøves. Det følger

af kommentarerne til modeloverenskomstens artikel 5, stk. 1, at definitionen af et fast

driftssted indeholder følgende betingelser:



Eksistensen af et forretningssted, hvilket vil sige indretninger såsom lokaler eller i

visse tilfælde maskiner eller udstyr.



Forretningsstedet skal være fast, hvilket vil sige, at det skal være etableret på et givet

sted med en vis grad af varighed.



Virksomhedsudøvelse for foretagendet gennem dette faste driftssted, hvilket sædvan-

ligvis vil sige, at personer, som på den ene eller den anden måde er afhængig af foreta-

gendet (personale), udfører foretagenets virksomhed i den stat, hvor det faste sted er

beliggende.

Det kan endvidere oplyses, at der ligeledes kan være tale om fast driftssted ved brug af

agenter (agentreglen), jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a. Når en agent virker i et

andet land end det, hvor foretagendet er hjemmehørende, får foretagendet selv fast drifts-

sted i det pågældende land, selv om det ikke udøver sin virksomhed fra et fast driftssted i

det pågældende land. Det er en betingelse, at agenten er afhængig og derfor handler på

foretagendets vegne og har en fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn.

Hvis ovenstående betingelser er opfyldt, vil der efter omstændighederne kunne statueres

fast driftssted ifølge skattelovgivningen. Dette indebærer, at de indtægter og udgifter, der

kan henføres til det faste driftssted, vil kunne beskattes i Danmark, jf. selskabsskattelo-

vens § 2, stk. 2. Skattepligten omfatter udøvelse af erhverv med fast driftssted i Danmark

eller deltagelse i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted i Danmark.

Det kan endvidere oplyses, at det fremgår af SKATs hjemmeside, at der skal betales skat

af den indkomst, man får som Uber-chauffør, hvis det er sådan, at det er passageren, der

bestiller og bestemmer ruten. Hvis der er tale om, at Uber-chaufføren er en fysisk person,

vil der være tale om beskatning som personlig indkomst. Udgifter, der er forbundet med

kørslen, kan dog fratrækkes indkomsten. Se

http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=2179826&vId=0.

Side 3 af 4

SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 159: MFU spm. om, hvorvidt Uber skal være registrerede og pligtige for skat og moms i Danmark, til skatteministeren

I forhold til moms kan det generelt bemærkes, at levering af varer og ydelser mod veder-

lag som udgangspunkt er momspligtigt, jf. momslovens § 4, stk. 1, og virksomheder, der

foretager momspligtige leverancer til Danmark, skal derfor momsregistreres. Indenlandsk

personbefordring, herunder taxakørsel, er dog momsfritaget, jf. momslovens § 13, stk. 1,

nr. 15, men andre ydelser som fx kørsel med varer og reklameydelser (eksempelvis rekla-

mer på vognene) er momspligtige. Afgiftspligtige personer skal momsregistreres og betale

moms såfremt den årlige omsætning af momspligtige leverancer overstiger 50.000 kr.

Virksomheder såsom Uber, der udbyder en formidlingsplatform, vil som udgangspunkt

være momspligtig af de formidlingsydelser, som leveres til Danmark. Det skal dog be-

mærkes, at ydelser i form af håndtering af betalinger og pengeoverførsler er finansielle

ydelser, som er momsfritagede, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11.

Under forudsætning af at Uber-chaufførerne ikke er direkte ansat af Uber, er det relevant

at vurdere, om de skal betragtes som selvstændige afgiftspligtige personer, jf. momslovens

§ 3, stk. 1, for deres kørsel med personer og eventuelt andet salg af varer og ydelser.

Der skal endvidere betales lønsumsafgift af momsfri indenlandsk personbefordring, så-

fremt det årlige afgiftsgrundlag overstiger 80.000 kr., jf. lønsumsafgiftslovens § 1 og § 2,

stk. 2 og 3. Det bemærkes, at også enkeltmandsvirksomheder uden ansatte er omfattet af

loven, jf. § 4, stk. 1, hvorefter afgiftsgrundlaget er lønsummen med tillæg af overskud og

fradrag af underskud.

Side 4 af 4