SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 153: Spm. om, hvilken procent udligningsskatten kan sænkes til, hvis denne sænkning skal svare til provenuet fra de planlagte besparelser i boligydelsen for pensionister, til skatteministeren

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt

15. januar 2016

J.nr. 15-3279246

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 153 af 21. december 2015 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL).

Karsten Lauritzen

/ Søren Schou

SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 153: Spm. om, hvilken procent udligningsskatten kan sænkes til, hvis denne sænkning skal svare til provenuet fra de planlagte besparelser i boligydelsen for pensionister, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, hvilken procent udligningsskatten kan sænkes til, hvis denne

sænkning skal svare til provenuet fra de planlagte besparelser i boligydelsen for pensioni-

ster? Vil ministeren ud fra en sådan sænkning redegøre for de fordelingsmæssige konse-

kvenser for pensionister inddelt i indkomstdeciler.

Svar

Som led i 2009-skattereformen blev der fra 2011 indført en udligningsskat på store pensi-

onsudbetalinger. Det skal ses i lyset af, at 2009-skattereformens afskaffelse af mellemskat-

ten og reduktion af bundskattesatsen medførte en markant nedsættelse af den højeste

marginalskat, herunder også for udbetalinger af eksisterende pensionsordninger, der var

fradraget med højere marginalskat. Nedsættelsen af marginalskatten var større end udlig-

ningsskatten, således at der samlet set blev tale om en reduktion af marginalskatten for

store pensionsudbetalinger.

Udligningsskatten er midlertidig og opkræves fra 2011 til 2019. Fra 2011 til 2014 var sat-

sen på 6 pct. Fra og med 2015 udfases udligningsskatten med 1 pct.-point årligt. Udlig-

ningsskatten er dermed helt bortfaldet i 2020.

I 2016 udgør udligningsskatten4 pct. af indkomstskattepligtige pensionsudbetalinger, der

overstiger 379.900 kr. For ægtefæller er der overførselsret af en del af et eventuelt uudnyt-

tet bundfradrag. Udnytter den ene ægtefælle ikke sit bundfradrag, kan der således overfø-

res op til et beløb på 126.700 kr. af bundfradraget til den anden ægtefælle.

Det skønnes, at i 2016 vil ca. 37.600 personer betale i gennemsnit ca. 5.300 kr. i udlig-

ningsskat, svarende til i alt ca. 200 mio. kr.

Boligydelsespakken (jf. lovforslag L 67, nu tilbagetaget) skønnedes at medføre mindreud-

gifter i 2016 på 120 mio. kr. målt i umiddelbar virkning. Hvis provenuet fra udlignings-

skatten skulle reduceres med ca. 120 mio. kr., ville satsen i 2016 kunne reduceres fra 4 til

ca. 1,6 pct. Det vil medføre en gennemsnitlig reduktion i udligningsskatten på 3.200 kr.,

jf.

tabel 1,

og primært tilfalde personer, som befinder sig i 8.-10. indkomstdecil.

Side 2 af 3

Tabel 1. Fordelingsmæssige konsekvenser af en reduktion af udligningsskatten fra 4 til 1,6 pct.

(2016)

Antal personer i

befolkning

(1.000)

3.368

561

5.613

Antal personer,

der betaler

udligningsskat

200

1.150

4.250

10.150

21.850

37.600

Gns.

reduktion

(kr.)

1.300

700

1.100

1.600

4.500

3.200

Provenu

(mio. kr.)

-0,3

-0,8

-5

-16

-98

-120

Decil

1-6

Alle

Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen. Data for 2013 fremskrevet til 2016 i overensstem-

melse med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, december 2015.

Fra 2017 ville de skønnede mindreudgifter som følge af boligydelsespakken overstige det

skønnede provenu fra udligningsskatten, der således ville kunne afskaffes.

Side 3 af 3