SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 152: Spm. om, hvor mange af de pensionister, der vil få mindre i boligydelse som følge af finanslovsaftalen (der bortses her fra den såkaldte Aftale om præcisering af finanslovsaftalen for 2016), er samtidig omfattet af udligningsskatten på pensioner, til skatteministeren

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt

15. januar 2016

J.nr. 16-0007044

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 152 af 21. december 2015 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).

Karsten Lauritzen

/ Peter Bach Mortensen

SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 152: Spm. om, hvor mange af de pensionister, der vil få mindre i boligydelse som følge af finanslovsaftalen (der bortses her fra den såkaldte Aftale om præcisering af finanslovsaftalen for 2016), er samtidig omfattet af udligningsskatten på pensioner, til skatteministeren

Spørgsmål

Hvor mange af de pensionister, der vil få mindre i boligydelse som følge af finanslovsaf-

talen (der bortses her fra den såkaldte ”Aftale om præcisering af finanslovsaftalen for

2016”), er samtidig omfattet af udligningsskatten på pensioner?

Svar

Som led i 2009-skattereformen blev der fra 2011 indført en udligningsskat på store pensi-

onsudbetalinger. Det skal ses i lyset af, at 2009-skattereformens afskaffelse af mellemskat-

ten og reduktion af bundskattesatsen medførte en markant nedsættelse af den højeste

marginalskat, herunder også for udbetalinger af eksisterende pensionsordninger, der var

fradraget med højere marginalskat. Nedsættelsen af marginalskatten var større end udlig-

ningsskatten, således at der samlet set blev tale om en reduktion af marginalskatten for

store pensionsudbetalinger.

Udligningsskatten er midlertidig og opkræves fra 2011 til 2019. Fra 2011 til 2014 var sat-

sen på 6 pct. Fra og med 2015 udfases udligningsskatten med 1 pct.-point årligt. Udlig-

ningsskatten er dermed helt bortfaldet i 2020.

I 2016 udgør udligningsskatten 4 pct. af indkomstskattepligtige pensionsudbetalinger, der

overstiger 379.900 kr. For ægtefæller er der overførselsret af en del af et eventuelt uudnyt-

tet bundfradrag. Udnytter den ene ægtefælle ikke sit bundfradrag, kan der således overfø-

res op til et beløb på 126.700 kr. af bundfradraget til den anden ægtefælle.

Den udligningsskattepligtige indkomst består af udbetalinger fra privat pensionsopspa-

ring, ATP, tjenestemandspensioner samt folkepension. Folkepension medregnes dog

maksimalt med et beløb svarende til folkepensionens grundbeløb, der i 2016 udgør

72.756 kr. årligt. Dermed er det alene pensionister med årlige private pensionsudbetalin-

ger inklusive ATP-udbetalinger på 307.144 kr. (svarende til 379.900 kr. - 72.756 kr.) og

derover, der kan omfattes af udligningsskatten.

Boligydelse til folkepensionister beregnes som udgangspunkt på baggrund af husstandens

huslejeudgifter og aftrappes i takt med stigende indkomst. Boligydelsen er dermed målret-

tet folkepensionister med forholdsvis begrænsede private pensionsudbetalinger. Personer

med forholdsvis høje private pensionsudbetalinger, der er omfattet af udligningsskatten,

vil dermed typisk ikke kunne få boligydelse.

Det skønnes med usikkerhed, at der i 2013 var under 100 personer, som både modtog

boligydelse og var omfattet af udligningsskatten i samme år. På den baggrund vurderes

det, at de foreslåede ændringer i boligydelsesreglerne, der indgik i aftalerne om Finanslo-

ven for 2016, kun ville have kunnet berøre meget få pensionister, der samtidig er omfattet

af udligningsskatten på pensioner.

Side 2 af 2