Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt
1558133_0001.png
21. oktober 2015
J.nr. 15-2973687
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 15 af 9. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Søren Schou
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om, hvor meget statens provenu er faldet i årene 2012-2015 som følge af forhøjelsen af topskattegrænsen, til skatteministeren
1558133_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, hvor meget statens provenu er faldet i årene 2012-2015 (2015-
pl) som følge af forhøjelsen af topskattegrænsen, samt hvis topskattegrænsen hæves til
750.000 kr., og de – stærkt tvivlsomme – dynamiske effekter indregnes.
Svar
Regeringen vil sænke skatten for de laveste arbejdsindkomster, så gevinsten ved lavtløn-
net arbejde bliver større, og har også en ambition om at sænke skatten i toppen, så flere
vil arbejde mere, jf. regeringsgrundlaget.
Derudover skal det understreges, at en eventuel nedsættelse af topskatten skal ses i sam-
menhæng med de positive dynamiske effekter, som sådan en nedsættelse kan have. Det
kan fx styrke arbejdsudbuddet og produktiviteten, ligesom det kan gøre det mere attrak-
tivt at uddanne sig. Disse fordele skal afvejes overfor fordelingspolitiske hensyn. Det
bemærkes, at regeringen endnu ikke har taget stilling til indholdet i den kommende skatte-
reform.
Topskattegrænsen blev som led i 2012-skattereformen forhøjet første gang i 2013, jf.
tabel 1 i svaret på spørgsmål 14. Det skønnes, at forhøjelserne af topskattegrænsen i
2012-skattereformen har medført et umiddelbart mindreprovenu på ca. 3,0 mia. kr. i
2013, ca. 2,7 mia. kr. i 2014 og ca. 3,0 mia. kr. i 2015 (2015-niveau),
jf. tabel 1.
Der er i realiteten tale om en genberegning af de isolerede effekter af forhøjelsen af top-
skattegrænsen i 2012-skattereformen, men på nyere data. Beregningerne er baseret på
indkomstdata fra 2013, hvilket kan have den indbyggede skævhed, at skatteyderne helt
eller delvist allerede har tilpasset sig forhøjelsen af topskattegrænsen i 2013 samt de yder-
ligere forhøjelser, der vil finde sted frem til 2022.
Tabel 1. Provenu fra topskatten (umiddelbar provenuvirkning)
Mia. kr. (2015-niveau)
Provenu i fravær af 2012-skattereformen
Provenu efter 2012-skattereformen
Forskel
2013
19,3
16,3
3,0
2014
18,2
15,5
2,7
2015
18,4
15,4
3,0
Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen. Baseret på indkomstdata fra 2013.
En forhøjelse af topskattegrænsen til 750.000 kr. skønnes at medføre et umiddelbart min-
dreprovenu i 2022, når 2012-skattereformen er fuldt indfaset, på ca. 7,9 mia. kr. (2015-
niveau). Efter tilbageløb og adfærd skønnes et mindreprovenu på ca. 4,3 mia. kr.,
jf. tabel
2.
Side 2 af 4
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om, hvor meget statens provenu er faldet i årene 2012-2015 som følge af forhøjelsen af topskattegrænsen, til skatteministeren
1558133_0003.png
Tabel 2. Provenumæssige konsekvenser af at forhøje topskattegrænsen til 750.000 kr. (2022-regler
i 2015-nivaeu)
Mia. kr. (2015-niveau)
Umiddelbar provenuvirkning
Virkning efter tilbageløb
Adfærd
Virkning efter tilbageløb og effekt på arbejdsudbud
2022
-7,9
-6,0
1,7
-4,3
Anm: Der er set bort fra eventuelle deltagelseseffekter, der vurderes kun at have marginal betydning for en ændring af topskatten.
Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen. Baseret på indkomstdata fra 2013.
Der gøres opmærksom på, at beregningen af adfærdsvirkningerne i det aktuelle svar er
baseret på ændrede forudsætninger i forhold til tidligere skøn over konsekvenserne af en
ændring af topskatten. Således blev der ved forhøjelsen af topskattegrænsen i 2012-
skattereformen med udgangspunkt i det på det tidspunkt gældende regler og satser mv.
anvendt en selvfinansieringsgrad på ca. 45 pct.
I nærværende svar er der gennemført en konkret beregning af arbejdsudbudsvirkningen
med udgangspunkt i de regler og satser mv., der vil gælde, når 2012-skattereformen er
fuldt indfaset (dvs. i 2022). Denne beregning giver anledning til en noget mindre selvfi-
nansieringsgrad på ca. 28 pct. Det afspejler som det primære, at den hypotetiske forhøjel-
se af topskattegrænsen til 750.000 kr. udgør en væsentlig større ændring end den tidligere
aftalte forhøjelse, og at selvfinansieringsgraden må antages at være marginalt aftagende
med størrelsen af forhøjelsen, samt at udgangspunktet for beregningen er ændret i for-
hold til tidligere (bl.a. fordi topskattegrænsen er forhøjet som følge af 2012-
skattereformen).
1
Der er endvidere set bort fra eventuelle deltagelseseffekter, der vurderes kun at have mar-
ginal betydning for en topskatteændring.
Der er en del nyere analyser også på danske data, som har fundet, at en reduktion af mar-
ginalskatten vil have positive dynamiske effekter, bl.a. i form af større arbejdsudbud (i
timer), men effekternes størrelsesorden, og hvornår de præcist indfinder sig, kan selvsagt
diskuteres. De skøn, der indgår i denne besvarelse, vedrører alene de skønnede afledte
effekter på arbejdsudbuddet (og altså ikke afledte virkninger på produktiviteten, der som
udgangspunkt antages at have en omtrent neutral virkning på de offentlige finanser).
1
Dertil kommer, at beregningerne af adfærd er foretaget på lovmodellen, hvilket ligeledes kan medføre justeringer i forhold
til tidligere beregninger foretaget på Skatteministeriets StØV-model.
Side 3 af 4
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om, hvor meget statens provenu er faldet i årene 2012-2015 som følge af forhøjelsen af topskattegrænsen, til skatteministeren
1558133_0004.png
Skatteudvalget havde i oktober 2014 en høring om netop dette emne. Materialet herfra
kan findes på Folketingets hjemmeside.
2
2
http://www.ft.dk/webtv/video/20131/sau/tv.2452.aspx?from=22-10-2014&to=22-10-
2014&selectedMeetingType=&committee=-1&as=1#player
Side 4 af 4