Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt
1598908_0001.png
Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 154
Offentligt
18. januar 2016
J.nr. 15-3283328
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 154 af 21. december 2015 (alm. del).
Karsten Lauritzen
/ Lene Skov Henningsen
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 147: Spm. om, i forlængelse af svaret på L 69 – spørgsmål 6 og 8 bedes ministeren, beregne de provenumæssige konsekvenser, hvis registreringsafgiften på autocampere afskaffes, til skatteministeren
1598908_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 18. december 2015 fra DACF - Dansk
Autocamper Forening vedrørende registreringsafgift på autocampere L 69, jf. SAU alm.
del - bilag 72.
Svar
DACF fremfører i deres kommentarer på det tidligere svar en række nye argumenter samt
yderligere overvejelser angående tidligere fremførte argumenter. Heriblandt:
1. Autocampere kan ikke erstatte personbiler.
2. Et ønske om en mere overskuelig og billigere ejerafgift, svarende til vægtafgift for
busser.
3. Både autocamperen og campingvognen bruges primært som fritidsobjekter.
4. Hovedparten af autocampere solgt i Danmark vil ikke få glæde af lovforslagets reduk-
tion i registreringsafgift, da deres registreringsafgift beregnes til 60%-satsen.
5. Øget salg af autocampere vil ikke erstatte indenlandsk forbrug, men udenlandsk for-
brug på ferie, og dermed skabe en meromsætning i Danmark.
6. Kapitaltabet på eksisterende autocampere ved bortfald af afgift er uden betydning.
Hertil bemærkes
Ad 1.
Ved en fuld afgiftsfritagelse af autocampere, som foreslået af DACF, vil der være
betydelige incitamenter til misbrug, for eksempel ombygning af MPVere, samt andre
større biler, således at de kan opfylde kriterierne for autocampere, men tiltænkt brug som
personbiler. Erfaringer fra tidligere viser, at markedet for ombygning kan være betydeligt,
og der vil derfor være en betydelig risiko for et ikke ubetydeligt mindreprovenu ved en
fuld afgiftsfritagelse for autocampere.
Ad 2.
Hensigten med ejerafgiften er at tilskynde til valg af motor med lavt brændstoffor-
brug. En vægtafgift ville ikke give samme incitament. Herudover vil et særligt lempeligt
vægtafgiftssystem for autocampere yderligere øge tilskyndelsen til ombygning af MPVere
og andre store biler til autocampere for at opnå en reduktion i de årlige brugsafgifter.
Angående sammenligningen i CO
2
udledning med en flybillet, så er dette næppe den rele-
vante sammenligning, da autocampere bør sammenlignes med andre køretøjer, der bruges
til campingformål.
Ad 3.
Hvad angår sammenligningen mellem autocampere og campingvogne bemærkes, at
en ombygget MPV eller anden større bil ville kunne anvendes både som fritidsobjekt og i
daglig brug og samtidig opnå klassifikation som en autocamper.
Ad 4.
Af bemærkningerne til det oprindelige lempeligere afgiftssystem for autocampere,
(jf. Folketingstidende 1989-90, tillæg A, L 42, sp. 1329 og 1331) fremgår: ”Satsen er fore-
slået fastsat til 60 pct. af den afgiftspligtige værdi. En værdiafgift på 60 pct. skønnes at
give den afgiftsbelastning, der udligner afgiften af den særlige campingindretning, og
skønnes samtidigt at være den lavest mulige sats, når det skal undgås, at campingbiler
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 147: Spm. om, i forlængelse af svaret på L 69 – spørgsmål 6 og 8 bedes ministeren, beregne de provenumæssige konsekvenser, hvis registreringsafgiften på autocampere afskaffes, til skatteministeren
1598908_0003.png
substituerer almindelige personbiler.” Det efterfølgende behov for stramninger på dette
område vidner om, at potentialet for at nedsætte afgiften er meget lille.
Ad 5.
Som det fremgår af besvarelsen af L 69 – spørgsmål 6 vil en afskaffelse af registre-
ringsafgiften på autocampere i det omfang det medfører et øget salg af autocampere, som
blot erstatter andet indenlandsk forbrug, ikke medføre et merprovenu fra moms. DACF
anfører dog, at der vil ske en forskydning fra udenlandsk forbrug til indenlandsk forbrug,
idet flere vil holde ferie i Danmark. Men der er ikke nødvendigvis en positiv sammen-
hæng mellem et øget salg af autocampere og antallet af danskere, der holder ferie i Dan-
mark. På europæisk plan er der således ikke en entydig sammenhæng imellem antallet af
autocampere og antallet af indenlandske overnatninger, idet Danmark har 23 årlige nyre-
gistreringer af autocampere per mio. indbyggere og ca. 10 indenlandske overnatninger per
person, mens fx Tyskland har 317 årlige nyregistreringer af autocampere per mio. indbyg-
gere og kun 7 indenlandske overnatninger per person,
jf. figur 1.
Figur 1. Sammenhæng mellem indenlandsk ferie og antal autocamperregistreringer.
Kilder: Eurostat
http://ec.europa.eu/eurostat/web/tourism/data/database,
European Caravan Federation
http://www.e-c-
f.com/index.php?id=25.
Data for Norsk og Svensk indenlandsk ferie ikke tilgængelige.
Ad 6.
Ifølge Danmarks Statistik er der 13.688 personbiler til beboelse, samt 58 personbi-
ler til beboelse/udlejning med en gennemsnitlig alder på 10,7 år. Ved et eventuelt bortfald
af registreringsafgiften vil værdien af disse biler falde, dog afhængig af den enkelte bils
alder. For nogen biler kan værditabet for ejeren blive betydeligt.
Side 3 af 3