SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 145: Spm. om ministeren kan redegøre for den årlige danske skattebetaling for disse to familietyper med to voksne og to børn og ens husstandsindkomst på 750.000 kroner fordelt på henholdsvis 450.000 kr. og 300.000 kr. pr. voksen, til skatteministeren

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt

2. februar 2016

J.nr. 15-3255706

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 145 af 15. december 2015 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA).

Karsten Lauritzen

/ Søren Schou

SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 145: Spm. om ministeren kan redegøre for den årlige danske skattebetaling for disse to familietyper med to voksne og to børn og ens husstandsindkomst på 750.000 kroner fordelt på henholdsvis 450.000 kr. og 300.000 kr. pr. voksen, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for den årlige danske skattebetaling for disse to familietyper

med to voksne og to børn og ens husstandsindkomst på 750.000 kroner fordelt på hen-

holdsvis 450.000 kr. og 300.000 kr. pr. voksen. Familie 1: Andelslejlighed i Københavns

Kommune på grund med gennemsnitlig grundvurdering for andelslejligheder i Køben-

havns Kommune. Transport med cykel, tog og bus. To årlige udlandsferier, typisk en

storbyferie i Europa og en oversøisk ferie til f.eks. Kina, USA eller Sydamerika.

Familie 2: Enfamilieshus i København med gennemsnitlig ejendoms- og grundvurdering

for enfamilieshuse i Københavns Kommune. Transport med cykel og en familiebil (en

VW Passat Variant Comfortline) til 378.700 kr. Bilen kører 20.000 km årligt på benzin og

udskiftes hvert fjerde år. En årlig skiferie (kør selv til Østrig), øvrig ferie tilbringes i eget

sommerhus i Rørvig med gennemsnitlig ejendoms- og grundvurdering for sommerhuse i

Odsherred Kommune.

Svar

Skatteministeriet beklager den sene besvarelse, hvilket bl.a. skyldes ferieafholdelse i jule-

perioden.

Spørgsmålet omhandler den skat, som skal betales under en række forudsætninger vedrø-

rende de nærmere økonomiske forhold i to familieeksempler.

Der er i spørgsmålet henvist til to familieeksempler, hvor der i begge eksempler forudsæt-

tes en samlet arbejdsindkomst på i alt 750.000 kr. fordelt på henholdsvis 450.000 kr. og

300.000 kr. for hver af de to voksne medlemmer. Heraf vil der tilsammen skulle betales

ca. 255.300 kr. i personlig indkomstskat (2016), inklusiv grøn check og arbejdsmarkedsbi-

drag, men eksklusiv kirkeskat og ejendomsværdiskat, når det forudsættes, at familien er

bosiddende i København. Før indregning af øvrige forhold, der har betydning for famili-

ernes indkomstskat (herunder særligt pensionsopsparing og ejerbolig), udgør den dispo-

nible indkomst således knap 500.000 kr.

Den ene familie forudsættes at bo i hus i København og herudover at være ejer af et

sommerhus i Odsherred. På baggrund af udtræk fra lovmodellen skønnes den gennem-

snitlige ejendomsværdiskat og grundskyld for et enfamiliehus i København til henholdsvis

ca. 13.700 kr. og ca. 33.900 kr. (2016). Den gennemsnitlige ejendomsværdiskat og grund-

skyld for et sommerhus i Odsherred er henholdsvis ca. 4.600 kr. og ca. 7.700 kr. (2016). I

alt udgør ejendomsskatterne vedrørende de to forudsatte boliger knap 60.000 kr. årligt.

Et gennemsnitligt enfamiliehus i Københavns Kommune er ved 2011-vurderingen vurde-

ret til ca. 3,2 mio. kr., og et gennemsnitligt sommerhus i Odsherred er vurderet til 1,0

mio. kr. De to gennemsnitlige ejendomme, der henvises til i spørgsmålet, har dermed en

skønnet værdi på ca. 4,2 mio. kr. De nettorenteudgifter, som er forbundet med de to

boliger, afhænger af, om familien forudsættes at have formue og dermed friværdi i boli-

gerne. Uanset om boligerne er finansieret via lån eller anden formue, reduceres familiens

nettokapitalindkomst med ca. 125.000 kr. ved en forudsat rente på 3 pct. Skatteværdien

Side 2 af 3

heraf afhænger af familiens øvrige formueforhold, men kan for en typisk familie anslås til

cirka 30 pct. eller ca. 38.000 kr.

Det bemærkes, at værdien af de to i spørgsmålet nævnte boliger svarer til 8-9 gange den

disponible indkomst, hvilket vurderes at være betydeligt højere end gennemsnittet.

Den anden familie forudsættes at bo i andelslejlighed i Københavns kommune. Det er

ikke umiddelbart muligt på basis af lovmodeldata at opgøre den gennemsnitlige grund-

skyld for andelsboliger i København. Ud fra nogle summariske antagelser om antal an-

delsboliger og den samlede grundskyld for andelsboliger skønnes det, at den gennemsnit-

lige grundskyld for en andelsbolig i København udgør ca. 5.000 kr. (2016). Der er betyde-

lig usikkerhed på dette skøn.

Der er ikke umiddelbart datagrundlag, der kan anvendes til at skønne over virkningen på

familiens disponible indkomst som følge af eventuelle renteudgifter forbundet med an-

skaffelsen af andelsbeviset vedrørende andelsboligen.

De forskelle, der fremgår af de nævnte tal for de to familiers boligøkonomiske forhold,

kan i væsentlig grad tilskrives, at ejerfamilien som følge af de antagelser, der er nævnt i

spørgsmålet, forudsættes at have betydeligt højere boligstandard end gennemsnittet for en

husstand med lignende indkomst, mens en gennemsnitlig andelshaver- eller lejerhusstand

må forventes at have lavere indkomst end den i spørgsmålet nævnte husstand.

Der er i spørgsmålet anført en række andre forudsætninger om forbrugs- og feriemønster

for de to familieeksempler. Af disse er det alene renter af finansieringen af den bil, som

ejerfamilien forudsættes af have, der vil påvirke denne families skattepligtige indkomst og

dermed den indkomstskat, der skal betales.

Herudover vil begge familier – afhængig af opsparing og forbrugsmønster – belastes af

moms og afgifter på det løbende forbrug. Det er ikke umiddelbart muligt at skønne her-

over på basis af de i spørgsmålet nævnte forhold. Dog bemærkes det, at længere ferieop-

hold i udlandet alt andet lige vil medføre, at det løbende forbrug i Danmark og dermed

moms og afgifter heraf bliver lidt mindre. Omvendt har den i spørgsmålet beskrevne

ejerfamilie som nævnt en forudsat boligstandard – og dermed udgifter forbundet hermed

– som vurderes at være væsentligt højere end den familie, der forudsættes at bo i andels-

bolig. Alt andet lige reduceres dermed ejerfamiliens mulige forbrug og derigennem beta-

ling af moms og afgifter.

Side 3 af 3