Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt
1558135_0001.png
21. oktober 2015
J.nr. 15-2973687
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 14 af 9. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Søren Schou
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvor mange borgere der forventes at betale topskat, når skattereformen fra 2012 er fuldt indfaset, til skatteministeren
1558135_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, hvor mange borgere der forventes at betale topskat, når skatte-
reformen fra 2012 er fuldt indfaset, herunder hvor meget den enkelte borger vil betale i
kroner og ører. Svaret bedes fordelt i deciler samt sammenholdt med tilsvarende tal, hvis
skattereformen i 2012 ikke var blevet vedtaget.
Svar
Regeringen vil sænke skatten for de laveste arbejdsindkomster, så gevinsten ved lavtløn-
net arbejde bliver større, og har også en ambition om at sænke skatten i toppen, så flere
vil arbejde mere, jf. regeringsgrundlaget.
Derudover skal det understreges, at en eventuel nedsættelse af topskatten skal ses i sam-
menhæng med de positive dynamiske effekter, som sådan en nedsættelse kan have. Det
kan fx styrke arbejdsudbuddet og produktiviteten, ligesom det kan gøre det mere attrak-
tivt at uddanne sig. Disse fordele skal afvejes overfor fordelingspolitiske hensyn. Det
bemærkes, at regeringen endnu ikke har taget stilling til indholdet i den kommende skatte-
reform.
Topskattegrænsen er 459.200 kr. i 2015. I 2016 øges den til 461.100 kr., og frem mod
2022 øges den til 482.500 kr. (2015-niveau) som følge af 2012-skattereformen. I fravær af
2012-skattereformen ville topskattegrænsen således have været 422.700 kr. fra og med
2014,
jf. tabel 1.
Tabel 1. Topskattegrænsen 2012-2022
Topskattegrænse
i fravær af 2012-
skattereformen
402.800
402.800
422.700
422.700
422.700
422.700
422.700
422.700
422.700
422.700
422.700
Topskattegrænse
efter 2012-skattereformen
402.800
434.900
455.700
459.200
461.100
463.000
471.100
474.400
479.900
481.400
482.500
Kr. (2015-niveau)
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
Kilde: Egne beregninger
Forskel
0
32.100
33.000
36.500
38.400
40.300
48.400
51.700
57.200
58.700
59.800
Det skønnes med nogen usikkerhed, at der i 2022, når 2012-skattereformen er fuldt ind-
faset, vil være ca. 416.000 topskatteydere, der i gennemsnit betaler ca. 33.800 kr. i topskat
(2015-niveau),
jf. decilfordelingen i tabel 2.
I fravær af 2012-skattereformen skønnes det, at
Side 2 af 4
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvor mange borgere der forventes at betale topskat, når skattereformen fra 2012 er fuldt indfaset, til skatteministeren
1558135_0003.png
der ville have været ca. 649.000 topskatteydere, der i gennemsnit ville have betalt 28.500
kr. i topskat.
1
Skattereformen fra 2012 skønnes med andre ord isoleret set at reducere antallet af top-
skatteydere med ca. 233.000 personer. I forbindelse med aftale om en skattereform fra
juni 2012 var dette tal skønnet til ca. 275.000 personer. Forskellen i de skønnede effekter
skyldes som det primære, at de aktuelle beregninger er baseret på de seneste indkomstdata
fra 2013, mens de tidligere skøn var baseret på indkomstdata fra 2009.
Det kan forventeligt indebære en vis ændring i skønnet, bl.a. fordi indkomsterne i 2013
må antages at afspejle, at skatteyderne i et vist omfang har tilpasset sig forhøjelsen af
topskattegrænsen i 2013 samt de yderligere forhøjelser, der vil finde sted frem til 2022.
Tabel 2. Antal topskatteydere og betaling af topskat fordelt på indkomstdeciler (2022-regler i 2015-
niveau)
I fravær af 2012-skattereform
Gns.
topskat pr.
topskatte-
yder
1
(kr.)
102.000
12.500
12.700
9.800
9.400
10.300
12.500
13.700
17.100
47.000
28.500
Efter 2012-skattereform
Gns.
topskat pr.
topskatte-
yder
1
(kr.)
108.100
20.400
26.800
10.900
11.100
9.800
12.400
15.100
17.400
49.700
33.800
Indkomst-
decil
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Alle
Antal
500
600
2.200
6.300
15.500
31.400
52.800
96.700
163.200
279.600
648.800
Fordeling
af provenu
(mio. kr.)
50
0
25
50
150
325
650
1.325
2.775
13.125
18.500
Antal
400
200
700
2.500
5.600
13.900
26.500
48.000
96.500
221.800
416.000
Fordeling
af provenu
(mio. kr.)
50
0
25
25
50
125
325
725
1.675
11.025
14.050
Anm: Alle personer er inddelt i indkomstdeciler efter deres ækvivalerede disponible indkomst. Indkomsten er opgjort på
familieniveau. Ved ækvivalering opgøres indkomsten på familieniveau og korrigeres for stordriftsfordele ved at være flere i
en familie, hvorefter alle i familien tildeles samme andel af den korrigerede familieindkomst. Dermed bliver det muligt at
sammenligne disponible indkomster for familier med forskellig størrelse.
1: Den gennemsnitlige topskat pr. topskatteyder er opgjort som den faktiske skattebetaling i kr. (dvs. ikke som ækvivaleret
beløb).
Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen. Baseret på indkomstdata fra 2013.
Det fremgår af tabel 2, at der er personer i de lavere indkomstdeciler, der påvirkes af
ændret topskat. Det skal ses i lyset af, at placeringen i indkomstdeciler sker efter den
1
Disse skøn bygger på en antagelse om, at den nuværende indkomstfordeling er omtrent uændret, samt at de personlige
indkomster stiger nogenlunde i takt med BNP. Der er dog indlagt en udvikling i både positiv og negativ nettokapitalind-
komst, svarende til udviklingen i Konvergensprogram 2015, for at tage højde for, at renteniveauet forventes at stige fra
det nuværende lave niveau.
Side 3 af 4
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvor mange borgere der forventes at betale topskat, når skattereformen fra 2012 er fuldt indfaset, til skatteministeren
1558135_0004.png
såkaldte ækvivalerede disponible indkomst, som opgøres på familieniveau (jf. anmærkning
til tabel 2). Hvis de øvrige familiemedlemmer (partner og børn) ikke har nogen nævne-
værdig indkomst, kan den ækvivalerede indkomst i familien være relativt lav, selv om en
af de voksne i hustanden betaler topskat.
Desuden er der personer, der har en høj personlig indkomst og samtidig stor negativ
nettokapitalindkomst. Negativ nettokapitalindkomst indgår i beregningen af den dispo-
nible indkomst, hvorved personerne kan blive placeret i et lavt indkomstdecil. Negativ
nettokapitalindkomst indgår imidlertid ikke i topskattegrundlaget og påvirker dermed ikke
topskattebetalingen af en høj personlig indkomst. Det bidrager til at forklare, at de relativt
få topskattebetalere i de laveste indkomstgrupper betaler et relativt højt gennemsnitligt
beløb i topskat.
Side 4 af 4