SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om ministeren kan fremlægge de konkrete beregninger, som ligger til grund for provenuskønnene i Skatteministeriets Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer, til skatteministeren

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt

Notat

15. december 2015

J.nr. 15-3244828

Selskab, Aktionær og

Erhverv

Provenunotat

Notatet beskriver de overordnede beregningsmæssige forudsætninger bag provenubereg-

ningerne i

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer.

Resultaterne frem-

går af tabel 1, som efterfølges af en opsummering af den anvendte metode og de gen-

nemgående antagelser. Først for model 1-4 vedr. udbyttebeskatningsreglerne og dernæst

for model 5-9 vedr. indkomstopgørelsen i institutterne.

Tabel 1. Provenuvirkninger

Umiddelbart Mindreprovenu efter

mindreprovenu adfærd og tilbageløb

Mio. kr., 2015-priser

Model 1: Generel ophævelse af beskatningen af udbytter fra

Danmark til udenlandske investorer. Samtidig ophæves kilde-

skat på udbytteudlodninger til danske investeringsselskaber.

Model 2: Ophævelse af beskatningen af udbytter fra danske

investeringsinstitutter til udenlandske investorer. Dette inde-

bærer, at frikortet ophæves for minimumsbeskattede investe-

ringsinstitutter.

Model 3: Lempelse for investeringsinstituttets udbyttebeskat-

ning på investorniveau. Løsningsmuligheden omfatter alene

danske investorer.

Model 4: Separering af udbytteudlodninger fra danske investe-

ringsinstitutter til udenlandske investorer.

Model 5: Avancer udgår af opgørelsen af minimumsindkom-

sten, hvorved investor opnår en skatteudskydelse, som mod-

svares af et rentetab for staten.

Model 6: Ændring fra lager- til realisationsbeskatning, hvorved

investor opnår en skatteudskydelse som modsvares af et

rentetab for staten.

Model 7: En skabelonskat på 0,3 % af den investerede formue,

der modsvarer provenutabet fra model 6.

Model 8: Sondring mellem aktie- og kapitalindkomst i investe-

ringsselskaber, svarende til en reduktion i skattesatsen.

Model 9: Lavere medregningsprocent i opgørelsen af den

skattepligtige indkomst fra investeringsselskaberne.

3.345

3.340

- 25

880

665

215

105

705

Kilde: Egne beregninger.

Anm: Det skal bemærkes at provenuskønnene skal betragtes som grove overslag, og at de ifm. med en eventuel konkret

politisk behandling vil skulle konsolideres. Beregningerne tager højde for visse adfærdseffekter, men de estimerede prove-

nueffekter er behæftet med betydelig usikkerhed. Beregningerne tager fx ikke højde for, at der vil opstå et incitament til, at

udenlandske investorer, der i dag betaler 27 pct. i udbytteskat fx investorer i kapitalfonde, vil kanalisere deres investeringer

gennem investeringsinstitutter frem for traditionelle kapitalfondsstrukturer for derved at nedbringe den danske udbyttebe-

skatning. Dette kan være aktuelt for model 2 og 4.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om ministeren kan fremlægge de konkrete beregninger, som ligger til grund for provenuskønnene i Skatteministeriets Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer, til skatteministeren

Det bemærkes, at beregningerne er behæftet med betydelig usikkerhed, og at det ikke har

været muligt at indregne alle aspekter af de enkelte modeller. Det kommer bl.a. til udtryk i

model 2 og 4, som kan resultere i et betydeligt større mindreprovenu, i det omfang inve-

steringsinstitutter på grund af sektorspecifikke særregler vil blive benyttet som instrument

til at kanalisere i øvrigt skattepligtige udbytter ud af Danmark. Hvis fx kapitalfondsstruk-

turer etableres gennem investeringsselskaber, vil det medføre et mindreprovenu, da be-

skatningen ind i investeringsselskabet kun er 15 pct., mens udenlandske kapitalfondsinve-

storer som udgangspunkt beskattes med 27 pct. af udbytteudlodninger. Det er ikke ind-

regnet i provenuvurderingen, men der kan være tale om betydelige beløb.

Beregningsgrundlag og beregningsmæssige antagelser

Modellerne vedr. udbyttebeskatningsreglerne i analysens kapitel 9 vedrører primært uden-

landske investorer og har betydning for både fysiske og juridiske personer. Modellerne,

der vedrører indkomstopgørelsen i analysens kapitel 10, påvirker primært danske perso-

ner og kun deres investeringer for frie midler.

Kapitel 9: Model 1-4

Der tages udgangspunkt i beholdningsstatistikker fra VP Securities (VP) suppleret med

data fra IFB, Danmarks Nationalbank og SKAT. Ifølge VP udgjorde beholdningsværdien

af danske investeringsbeviser ca. 1.100 mia. kr. ved udgangen af 2014, mens beholdnings-

værdien af danske aktier udgjorde ca. 2.000 mia. kr.

Umiddelbar provenuvirkning

Af den samlede beholdning af danske investeringsbeviser skønnes det, at knap 40 pct. er

placeret i aktiebaserede afdelinger, mens de resterende er placeret i obligationsbaserede

afdelinger. Det antages, at afdelingerne er ”rene”, således at de underliggende investerin-

ger alene består af enten aktier eller obligationer. Ved udgangen af 2014 ejede udenland-

ske investorer ca. 5 pct. af de danske investeringsbeviser og ca. 53 pct. af den samlede

beholdningsværdi af danske aktier.

Ved beregning af de skattepligtige indkomster lægges det til grund, at normalafkastet

udgør 7 pct. for aktieplaceringer og 5 pct. for placeringer i obligationer.

Udbytter antages

at udgøre 2/7 af det samlede afkast i aktiebaserede afdelinger, hvilket omtrent svarer til

de gennemsnitlige udbytteudlodninger i pct. af beholdningsværdien over de seneste år.

Jf. VP – Securities. Bemærk at ikke alle unoterede aktier er registreret i VP. Modellerne omfatter samtlige noterede og

unoterede aktier, hvilket trækker i retning af, at der kan være tale om et underkantsskøn.

Dette er i overensstemmelse med en fremgangsmåde anvendt i Økonomisk Redegørelse, Maj 2012.

På baggrund af data fra Danmarks Nationalbank er det opgjort, at danske aktier i gennemsnit har udbetalt ca. 2 pct. af

beholdningsværdien i udbytter fra 2010 til 2015 (2015 er opgjort ultimo-juli, mens de øvrige år er opgjort ultimo året).

Hvis det samlede afkast er 7 pct., vil udbytternes andel dermed udgøre omtrent 2/7.

Side 2 af 6

Der anvendes vægtede skattesatser for aktie- og kapitalindkomst på henholdsvis 28 pct.

og 33 pct. for danske investorer.

For udenlandske investorer antages det, at samtlige af

deres hjemlande har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, og at den dan-

ske udbytteskat udgør 15 pct. ved udbytteudlodninger til udenlandske investorer.

Som en undtagelse til ovenstående opgøres skatteindtægter fra udlændinges investeringer

i danske institutter på baggrund af oplysninger fra SKAT. Heraf fremgår det, at der i 2014

blev indeholdt udbytteskat for ca. 30 mio. kr. ved udbytteudlodninger til udenlandske

investorer fra danske investeringsinstitutter, svarende til ca. 31 mio. kr. i 2015-priser.

Heraf hidrørte ca. 20 mio. kr. fra minimumsbeskattede investeringsinstitutter og ca. 11

mio. kr. fra investeringsselskaber.

Danske husholdninger placerer ca. 4 pct. af deres samlede investeringer via investerings-

institutter i afdelinger med danske aktier

, hvilket svarer til ca. 10 pct. af formuen i de

aktiebaserede afdelinger. Dette antages at gælde for investeringsselskaber såvel som for de

minimumsbeskattede investeringsinstitutter.

Model 2 indebærer, at frikortsordningen for de minimumsbeskattede investeringsinstitut-

ter ophæves. Dermed vil danske aktieselskaber fremover skulle indeholde udbytteskat ved

udlodninger til disse institutter. En sådan ophævelse skønnes samlet set at medføre et

umiddelbart merprovenu på ca. 55 mio. kr. Model 2 skønnes således, at indebære et

umiddelbart merprovenu på ca. 25 mio. kr., hvori der dog ikke er indregnet potentielt

betydelige afledte effekter af, at andre brancher vil kunne benytte investeringeinstitutter til

at nedbringe beskatningen af udbytte fra investeringer i Danmark.

Provenuvirkningerne angives i 2015-priser og er estimeret som den årlige varige virkning,

dvs. der er foretaget korrektion for rentevirkningen af tidsforskydninger.

Tilbageløb og adfærd

Der regnes med et tilbageløb på 24,5 pct. på skatteændringer for danske investorer og

uden tilbageløb ved skatteændringer, der påvirker udlændinge. Tilbageløbet har karakter

af ændrede indtægter fra moms og afgifter. Dette er relevant i model 1, som i begrænset

omfang berører danske investorer, og i model 2 og 3 hvor danske personer påvirkes i

større omfang. Model 1 åbner mulighed for, at danske investeringsselskaber kan opnå

frikort tilsvarende de minimumsbeskattede institutter. Model 2 derimod indebærer, at

frikortet for de minimumsbeskattede institutter skal ophæves, hvorved denne investe-

ringsform vurderes at blive mindre attraktiv. Model 3 har stor betydning for de danske

Skattesatsen vægtes ud fra antal personer i de enkelte progressionstrin på baggrund af lovmodelberegninger på en stikprø-

ve på 3,3 pct. af befolkningen i 2012 fremskrevet til 2015 med august 2014-forudsætninger.

Opgørelsen omfatter den faktisk indeholdte udbytteskat. Det har ikke været muligt, at indregne at udlændinge har mulig-

hed for at tilbagesøge for meget indeholdt udbytteskat i henhold til de gældende dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Danmarks Nationalbank (DNIFIM)

Skønnet fremkommer som forskellen mellem de indeholdte udbytteskatter fra institutterne på ca. 31 mio. kr. og det

skønnede merprovenu ved at afskaffe frikortet.

Side 3 af 6

investorer, da denne model tilsigter at kompensere danske investorer for udbytteskatter

afholdt af instituttet.

Ingen af modellerne 1, 3 og 4 forventes at medføre nævneværdige adfærdsændringer med

provenumæssige konsekvenser. Dette skyldes dels, at modellerne typisk øger neutraliteten

for danske investorer (model 1 og 3). Dels at løsningsmulighederne primært vedrører

udlændinge (model 1 og 4).

Model 2 udgør en undtagelse, da denne indebærer, at neutraliteten reduceres for danske

investorer, da frikortet ophæves. Dette vurderes at medføre, at færre personer fremover

vil investere i danske aktier via minimumsbeskattede institutter. Konkret indregnes det i

resultatet i tabel 1, at beholdningsværdien af personers danske aktier via minimumsbe-

skattede institutter halveres. Dette halverer tilsvarende det skønende merprovenu ved en

ophævelse af frikortet, som efter tilbageløb og adfærd skønnes at udgøre henved 25 mio.

kr. om året. Dermed skønnes det, at model 2 vil medføre et årligt mindreprovenu på ca.

10 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd, hvori der dog ikke er indregnet potentielt

betydelige afledte effekter af, at andre brancher vil kunne benytte investeringeinstitutter til

at nedbringe beskatningen af udbytte fra investeringer i Danmark.

Kapitel 10: Model 5-9

Der tages udgangspunkt i beholdningsværdien af personers investeringer via investerings-

institutter erhvervet for frie midler, da model 5 – 9 alene vedrører disse investeringer. Ved

udgangen af 2014 udgjorde beholdningsværdien ca. 190 mia. kr. i minimumsbeskattede

investeringsinstitutter og 25 mia. kr. i danske investeringsselskaber. Dertil ejede danske

personer udenlandske investeringsbeviser for ca. 8 mia. kr. (for frie midler).

Umiddelbar provenuvirkning

De fleste beregningsmæssige antagelser er gennemgående fra kapitel 9. Det antages såle-

des, at institutternes afdelinger er ”rene”, og det skønnes, at knap 40 pct. af beholdnings-

værdien er placeret i aktiebaserede afdelinger, mens resten er placeret i afdelinger baseret

på obligationer. Ca. 4 pct. af husholdningernes investeringsbeviser er placeret i afdelinger

med danske aktier, hvilket antages at gælde for investeringsselskaber såvel som for de

minimumsbeskattede investeringsinstitutter.

Ved beregning af de skattepligtige indkomster lægges det til grund, at normalafkastet

udgør 7 pct. for aktieplaceringer, hvoraf udbytter udgør 2/7, og 5 pct. for placeringer i

obligationer.

Der anvendes vægtede skattesatser for aktie- og kapitalindkomst på henholdsvis 28 pct.

og 33 pct.

Investor antages at holde sit investeringsbevis i fire år, mens aktiebaserede institutter

årligt omsætter 46 pct. af deres portefølje.

Når udbytter udgør 2/7 af afkastet, indebærer

Beholdningsværdien er opgjort på baggrund af oplysninger fra IFB og SKAT.

Skattesatsen vægtes ud fra antal personer i de enkelte progressionstrin på baggrund af lovmodelberegninger på en stik-

prøve på 3,3 pct. af befolkningen i 2012 fremskrevet til 2015 med august 2014-forudsætninger.

Side 4 af 6

dette, at knap 40 pct. af de årlige afkast består af urealiserede avancer i de aktiebaserede

afdelinger. Dette gælder for alle aktieafdelinger både i de minimumsbeskattede institutter

og i investeringsselskaber. Det vurderes, at urealiserede avancer udgør en yderst beskeden

andel af afkastet i obligationsbaserede afdelinger, hvor de beregningsteknisk antages at

udgøre ca. 1 pct. af afkastet. Dette begrundes hovedsageligt med, at afkastet primært be-

står af renteindtægter, som realiseres løbende. Dernæst vil den skattemæssige indkomst-

opgørelse i institutterne kun blive påvirket af årlige udsving i renterne og ikke af kortvari-

ge fluktuationer inden for året.

Flere af modellerne medfører tidsmæssige forskydninger i skattebetalingen. Dette er fx

tilfældet i model 5, hvor realiserede avancer udgår af minimumsindkomsten. Dette inde-

bærer, at avancerne ikke beskattes løbende, men først ved investors realisation af investe-

ringsbeviset. Ved beregning af sådanne renteeffekter anvendes en nominel rentesats på

4,5 pct. p.a., svarende til renteforudsætningerne i Konvergensprogram 2015.

Beregningerne er behæftet med betydelig usikkerhed. Provenuvirkningerne angives i

2015-priser og er estimeret som den årlige varige virkning.

Tilbageløb og adfærd

Der regnes med et tilbageløb på 24,5 pct. på skatteændringer for danske investorer og

uden tilbageløb ved skatteændringer, der påvirker udlændinge. En ændring i beskatningen

vil i sidste ende påvirke danske husholdningers disponible indkomst. Tilbageløbet har

således karakter af ændrede indtægter fra moms og afgifter m.v.

Flere af modellerne berører investors mulighed for at udskyde beskatningen af afkast via

investeringsinstitutter, hvorved betydelige adfærdseffekter forventes at indtræde via hol-

deperioden af investeringsbeviserne. Dette gør sig gældende i model 5, 6 og 7, hvor det

beregningsteknisk antages, at den gennemsnitlige holdeperiode fordobles fra fire til otte

år.

Ved obligationsbaserede investeringer vurderes beskatningen at være forholdsvis neutral

på tværs af anbringelsesformer. Dette indebærer, at selektive lempelser i dette tilfælde

potentielt kan medføre betydelige adfærdseffekter i form af ændrede formueplaceringer.

Dette vurderes at være tilfældet i model 6 og 9, hvor investor henholdsvis får mulighed

for at udskyde og lempe beskatningen af obligationsafkast via investeringsselskaberne. En

sådan selektiv lempelse af tidligere neutralt beskattede anbringelsesformer vil principielt

kunne give anledning til, at investor fremover investerer betydelige beløb (principielt hele

formuen) via den skattebegunstigede anbringelsesform. Resultaterne i tabel 1 afspejler

således, at det beregningsteknisk antages, at samtlige obligationsbaserede investeringer

ville ske via investeringsselskaber, hvis enten model 6 eller 9 blev indført.

Aktiebaserede investeringer via minimumsbeskattede investeringsinstitutter beskattes

ligeledes tilnærmelsesvist neutralt i forhold til direkte investeringer i aktier. En skattebe-

gunstigelse af denne anbringelsesform kan derfor forventes at medføre en betydelig ad-

færdsbetinget provenuvirkning. Dette kommer fx til udtryk i model 5, hvor minimumsbe-

Skøn på baggrund af oplysninger fra IFB.

Side 5 af 6

skattede institutter får mulighed for at akkumulere realiserede avancer. Det må formodes,

at disse institutter vil tiltrække en større andel af personers investeringer i aktier som følge

af en sådan skattemæssig begunstigelse. Det antages konkret, at de minimumsbeskattede

institutter fremover vil tiltrække halvdelen af personers direkte investeringer i aktier og en

fjerdedel af deres investeringer i aktier via investeringsselskaber.

Der forventes ingen betydelig adfærdsændring blandt udenlandske investorer, da model-

lerne ikke, eller kun i begrænset omfang, påvirker udlændinges skattepligt til Danmark.

Side 6 af 6