Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt
1585985_0001.png
6. januar 2016
J.nr. 15-3237959
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 136 af 9. december 2015 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Merete Riisager (LA).
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 136: Spm. om at iværksætte en analyse af driftsomkostningsbegrebet og skattereglerne knyttet hertil, til skatteministeren
1585985_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes iværksætte en analyse af driftsomkostningsbegrebet og skattereglerne
knyttet hertil. Analysen bør inddrage relevante eksterne parter såsom forskere og er-
hvervsorganisationer og bør munde ud i konkrete anbefalinger, der sikrer den rette balan-
ce mellem behovet for symmetri og behovet for administrerbare og forudsigelige regler.
Analysen bør suppleres med et eftersyn af de danske afskrivningsregler, således at det
sikres, at der ikke er aktiver, der skattemæssigt afskrives langsommere end den realøko-
nomiske afskrivning.
Svar
Jeg er opmærksom på, at der i praksis kan være problemer forbundet med at sondre mel-
lem fradragsberettigede driftsomkostninger og ikke-fradragsberettigede omkostninger.
Fortolkningen af driftsomkostningsbegrebet baserer sig således på en langvarig og omfat-
tende praksis, hvor der foretages en konkret vurdering af den enkelte udgift. Det er dog
vanskeligt at se, at de af spørgeren nævnte problemer kan løses gennem en ændring af
lovgivningen. Den gældende udformning af loven, hvorefter der er fradrag for de udgif-
ter, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, sikrer således netop,
at virksomhedens driftsmæssige omkostninger er fradragsberettigede. I modsætning hertil
vil en opregning af konkrete fradragsberettigede omkostninger kunne risikere at være
mere restriktiv, da det er svært på forhånd at forudsige, hvilke former for udgifter, der
kunne være relevante at nævne i loven.
Der har tidligere været igangsat et udredningsarbejde vedrørende driftsomkostningsbe-
grebet. Det er bl.a. blevet foreslået som udgangspunkt at give fradrag for etableringsud-
gifter. Der vil, hvis dette forslag gennemføres, være tale om en betydelig udvidelse af
virksomhedernes mulighed for at fradrage udgifter, og en sådan ændring vil derfor have
meget væsentlige provenumæssige virkninger.
For en række af de aktiver, der indgår i en virksomheds produktionsapparat, er det ikke
muligt direkte at fratrække de hermed forbundne anskaffelsesomkostninger. Det gælder
eksempelvis investeringer i maskiner, bygninger, infrastrukturanlæg mv. Til gengæld gives
der via afskrivningsreglerne et mere eller mindre standardiseret fradrag for den løbende
økonomiske værdiforringelse (slitage), som den løbende anvendelse i produktionen med-
fører.
Den løbende værdiforringelse afhænger i høj grad af, hvilken type aktiver der er tale om.
Eksempelvis vil maskiner og IT-udstyr typisk have en kort økonomisk levetid på en 5-10
år, mens nogle infrastrukturanlæg ofte vil have en økonomisk levetid på langt over 25 år.
I afskrivningsreglerne kommer denne variation i forventet levetid til udtryk, ved at der
gælder forskellige afskrivningssatser for forskellige typer aktiver. For at sikre simple og
administrativt håndterbare regler er det i afskrivningsloven søgt at gruppere aktiverne i
forskellige overordnede kategorier på baggrund af deres forventede levetid. Det betyder,
at de enkelte grupper både kan indeholde aktiver, der afskrives hurtigere, og aktiver, der
Side 2 af 3
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 136: Spm. om at iværksætte en analyse af driftsomkostningsbegrebet og skattereglerne knyttet hertil, til skatteministeren
1585985_0003.png
afskrives langsommere end den realøkonomiske afskrivning. De gældende regler betyder
således, at der ikke sker en vurdering af det enkelte aktivs faktiske værdiforringelse.
En gennemgang af afskrivningsreglerne, så det sikres, at aktiver aldrig afskrives langsom-
mere end den realøkonomiske afskrivning, vil være et brud med den nuværende gruppe-
ring af aktiver i afskrivningsloven. Det vil gøre afskrivningsreglerne mere komplekse og
sværere administrativt at håndtere.
Set i lyset af det begrænsede økonomiske råderum ser jeg ikke, at der er mulighed for at
finde finansiering til omfattende omlægninger på disse områder. I stedet har regeringen
valgt at prioritere ændringer af erhvervsbeskatningen på de områder, som erhvervsbe-
skatningsudvalget beskæftiger sig med. Kommissoriet for erhvervsbeskatningsudvalget er
vedlagt. Udvalget forventes at afslutte sit arbejde senest i august 2016.
Side 3 af 3