Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt
1584022_0001.png
21. december 2015
J.nr. 15-3209372
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 130 af 1. december 2015 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Josephine Fock (ALT).
Karsten Lauritzen
/ Søren Schou
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 130: Spm. om ministeren vil redegøre for, om det inden for den eksisterende lovgivning er muligt at indføre et system svarende til det såkaldte Puma-system, som er indført i Sevilla, til skatteministeren
1584022_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, om det inden for den eksisterende lovgivning er muligt at
indføre et system svarende til det såkaldte ”Puma-system”, som er indført i Sevilla, jf.
artiklen ”I euroens taberlande vokser nye valutaer frem” bragt i Information den 7. no-
vember 2015, og om det er muligt at foretage disse udvekslinger af varer og ydelser skat-
tefrit?
Svar
Jeg kan ikke udtale mig om den skattemæssige behandling af det konkrete system. Men
generelt set er der ikke skatteretligt noget til hinder for at indføre et system med udveks-
ling af arbejdsydelser og fysiske goder. Udvekslinger af arbejdsydelser og fysiske goder
gennem et nærmere fastsat system vil dog alt andet lige være skattepligtige.
Landsskatteretten har således i den såkaldte ”timebanksag” (SKM2006.573.LSR) afgjort,
at et system, der indebar udveksling af arbejdsydelser, ikke var skattefrie vennetjenester.
Vennetjenester er undtaget for beskatning efter ligningslovens § 7 Å. Vennetjenesterne
defineres i denne sammenhæng som ydelser, der udføres inden for privatsfæren som et
udslag af almindelig hjælpsomhed, gavmildhed eller socialt engagement (familie- og ven-
netjenester), og der er en række nærmere betingelser, der skal være opfyldt, for at de kan
være omfattet af bestemmelsen.
Hvis arbejdsydelser indgår i et nærmere fastsat system, vil det typisk have en vis kommer-
ciel karakter, indgå i organiseret byttehandel og bestå i forud aftalt udveksling af ydelser.
Endvidere vil udførelsen af ydelserne ligge udenfor privatsfæren. Udvekslingen af ar-
bejdsydelser i en sådan sammenhæng vil således ikke kunne kategoriseres som skattefrie
vennetjenester.
Finanstilsynet har oplyst, at det såkaldte ”Puma-system” og tilsvarende lokale valutaer,
der fungerer som beskrevet i den nævnte artikel, ikke er underlagt den finansielle lovgiv-
ning. Brugere af den lokale valuta skal ikke have en tilladelse til at handle med valutaen,
og de er ikke underlagt tilsyn af Finanstilsynet.
Jeg kan i øvrigt henvise til svaret på spørgsmål 74 fra Finansudvalget om indførelse af
lokal/komplementær valuta i dele af Danmark.
Side 2 af 2