Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt
1584390_0001.png
22. december 2015
J.nr. 15-3196300
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 129 af 26. november 2015 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Brian Mikkelsen (KF).
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 129: Spm. om at angive provenueffekten af at ændre § 11, nr. 2, til "beløb, der anses for overført efter 1. pkt., anses for overført efter reglerne i § 5", til skatteministeren
1584390_0002.png
Spørgsmål
Under henvisning til § 11 i udkast til forslag til Lov om ændring af lov om indkomstbe-
skatning af aktieselskaber m.v., aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love
samt ophævelse af lov om investeringsfonds (Justering af erhvervsbeskatningen og tilpas-
ning i forhold til EU-retten m.v.), jf. SAU alm. del – bilag 59, bedes ministeren angive
provenueffekten af at ændre § 11, nr. 2, til "beløb, der anses for overført efter 1. pkt.,
anses for overført efter reglerne i § 5" og kommentere, hvordan denne ændring ville sikre,
at opsparet overskud kom til beskatning ved sikkerhedsstillelse med virksomhedens akti-
ver, og i hvilken grad det ville indebære, at der ikke skete beskatning ud over den reelle
indtjening.
Svar
Jeg skal henvise til svaret på SAU alm. del spørgsmål 126 (2015-2016), hvoraf det frem-
går, at jeg har besluttet at ændre lovforslaget, således at en sikkerhedsstillelse beskattes i
overensstemmelse med Skatterådets afgørelse i SKM 2015.745.SR.
Lovforslaget ændres således, at et beløb anses for overført fra virksomhedsordningen til
privatøkonomien i hæverækkefølgen, når virksomhedens aktiver stilles til sikkerhed for
gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen. Når beløbet anses for overført i hæveræk-
kefølgen, sikres det, at den selvstændigt erhvervsdrivende alene beskattes i den personlige
indkomst af virksomhedens overskud i året eller tidligere års opsparede overskud, før der
eventuelt hæves på indskudskontoen.
Med ændringen har det stadig skattemæssige konsekvenser at stille sikkerhed i virksom-
hedens aktiver. Det er derfor vurderingen, at der fortsat vil være et tilstrækkeligt værn
mod den utilsigtede udnyttelse af virksomhedsordningen.
Denne ændring af lovforslaget skønnes således ikke at have provenumæssige konsekven-
ser i forhold til det tilsigtede med lov nr. 992 af 16. september 2014 om indgreb mod
utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen ved indskud af privat gæld m.v.
Side 2 af 2