Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt
1584219_0001.png
21. december 2015
J.nr. 15-3192424
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 124 af 26. november 2015 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Merete Riisager (LA).
Karsten Lauritzen
/ Lene Skov Henningsen
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 124: Spm. om at udarbejde en beregning af den årlige effekt på realt BNP til og med 2020, hvis opkrævningen af hele PSO-afgiften flyttes fra elregningen til en indkomstskat med samme fordelingsprofil som PSO-afgiften, til skatteministeren
1584219_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren udarbejde en beregning af den årlige effekt på realt BNP til og med 2020,
hvis opkrævningen af hele PSO-afgiften flyttes fra elregningen til en indkomstskat med
samme fordelingsprofil som PSO-afgiften?
Svar
En omlægning som det i spørgsmålet nævnte vil medføre en række virkninger på struktu-
relt BNP i faste priser, som bl.a. afspejler, at BNP opgøres inklusive afskrivning og for-
rentning af erhvervenes kapitalbeholdninger. Overordnet set omfatter disse effekter:
1.
2.
3.
4.
Effekt fra øget arbejdsudbud (positiv BNP-effekt)
Effekt fra øget anvendelse af el i produktionen (positiv BNP-effekt)
Effekt fra ændret kapitalanvendelse i produktionen (positiv el. negativ BNP-effekt)
Effekt fra ændret erhvervsstruktur (positiv el. negativ BNP-effekt)
Omlægningen vil øge realindkomsten og derigennem arbejdsudbuddet. Faldet i elprisen
inkl. afgifter gør el relativt billigere sammenlignet med de øvrige produktionsfaktorer, og
virksomhederne vil øge anvendelsen af el i produktionen, hvorved arbejdskraftens og
kapitalapparatets produktivitet alt andet lige forøges.
Hertil kommer, at en lavere elpris påvirker virksomhedernes valg af kapitalintensitet i
produktionen. Fortegnet for denne virkning er usikker, idet lavere elpris kan føre til mere
kapitalintensiv produktion (og dermed positiv BNP-effekt) eller reduceret kapitalintensi-
tet (og dermed negativ BNP-effekt). Reduceret kapitalintensitet vil opstå, hvis den lavere
elpris tilskynder virksomhederne til at købe billigere og mindre energieffektive maskiner.
Erhvervsstrukturen vil ændre sig over mod flere energiintensive virksomheder. I det om-
fang de energiintensive virksomheder også er kapitalintensive, vil den ændrede erhvervs-
struktur i sig selv medføre en positiv BNP-virkning. Effekten fra den ændrede erhvervs-
struktur er derimod negativ, hvis de energiintensive virksomheder ikke er kapitalintensive.
Den strukturelle BNP-effekt i faste priser som følge af øget arbejdsudbud og elanvendel-
se i erhvervene skønnes meget groft at udgøre op til 1 mia. kr. ved en fordelings- og fi-
nanspolitisk neutral omlægning opgjort på baggrund af det samme niveau for PSO-
udgifterne mv. som lagt til grund i svar på spørgsmål 123. Skønnet er forbundet med
usikkerhed. Effekten af de øvrige forhold jf. punkt 3 og punkt 4 er som nævnt også usik-
ker men kan være betydelig.
Endelig bemærkes det, at den i svaret på spørgsmål 123 omtalte samfundsøkonomiske
gevinst overvejende afspejler, at forvridningen af forbrugssammensætningen i hushold-
ningerne mindskes (mindre forvridning giver større forbrug af el og elvarme). Denne
gevinst viser sig ikke i en beregning af virkningen på strukturelt BNP i faste priser.
Side 2 af 2