Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt
1578736_0001.png
10. december 2015
J.nr. 15-3143734
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 101 af 12. november 2015 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Merete Riisager (LA).
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 101: Spm. om at bekræfte, at et udenlandsk investeringsinstitut, der i Danmark har skattemæssig status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning, ikke skal indeholde dansk udbytteskat, når det udbetaler udbytte til danske og udenlandske investorer, til skatteministeren
1578736_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes bekræfte, at et udenlandsk investeringsinstitut, der i Danmark har skat-
temæssig status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning, ikke skal indeholde
dansk udbytteskat, når det udbetaler udbytte til danske og udenlandske investorer.
Svar
Et minimumsbeskattet investeringsinstitut, som er hjemmehørende i udlandet, vil ved
udlodning af udbytte til dets investorer skulle indeholde kildeskat i overensstemmelse
med de regler, der gælder i investeringsinstituttets hjemland. Det kan således bekræftes, at
et i udlandet hjemmehørende investeringsinstitut ikke skal indeholde udbytteskat til
Danmark (ligesom et fx tysk selskab ikke skal indeholde udbytteskat til Danmark).
En dansk investor, der modtager udbytte fra et udenlandsk minimumsbeskattet investe-
ringsinstitut, vil være skattepligtig af minimumsindkomsten efter danske skatteregler. Den
danske investor vil ved skatteberegningen kunne opnå lempelse (credit) for eventuel kil-
deskat betalt i udlandet. For en udenlandsk investor afhænger skattepligten af reglerne i
investors hjemland.
I tilknytning hertil kan det bemærkes, at når Danmark, i modsætning til nogle lande, be-
skatter udbytter, der føres ud af landet, så skyldes det bl.a., udover provenuhensyn, et
ønske om at begrænse mulighederne for skatteplanlægning med sigte på at undgå dansk
beskatning af investeringer ind i Danmark. Derfor er beskatning af udbytter, der føres ud
af landet, et bærende princip i de danske skatteregler.
Som det fremgår af Skatteministeriets
”Analyse om beskatningen af investeringsinstitutter og deres
investorer”,
vil en afskaffelse af dansk kildeskat på udbytter til udlændinge ikke nødvendig-
vis give de udenlandske investorer en lempeligere beskatning.
Hvis udbyttebeskatningen ophæves, vil det kun føre til en lempeligere beskatning i de
relativt få tilfælde, hvor udlandet ikke giver credit for den danske skat, eller i de tilfælde,
hvor den udenlandske investor er hjemmehørende i et lavskatte land, der ikke beskatter
udbytter, eller beskatter udbytterne lempeligt. En dansk ophævelse vil således primært
medføre, at beskatningen overføres til udlandet.
Side 2 af 2