Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt
1590871_0001.png
Administrationsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
21. januar 2016
Økonomikontoret
Casper Grue Jensen
2015-0030-3993
1825667
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 98 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. december 2015.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mogens Jensen (S).
Søren Pind
/
Jesper Roest Pedersen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 98: Spm. om, hvilke byer der indtil videre meldt sig på banen til at huse den nye politiskole i Vestdanmark, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 98 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, hvilke byer der indtil videre meldt sig
på banen til at huse den nye politiskole i Vestdanmark, om der
derudover er yderligere byer i spil, og hvor mange af byerne,
der lever op til kravet om, at en ny politiskole ikke må være
placeret mere end 2 timer væk fra København i udrykningskør-
sel?”
Svar:
Som en del af aftalen ”Et styrket politi. Et tryggere Danmark” om politiets
og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019 skal der etableres en ny
politiskole i det vestlige Danmark for at imødekomme politiets fremtidige
uddannelsesbehov og samtidig bidrage til øget aktivitet i hele Danmark og
en bedre balance mellem landsdelene.
Justitsministeriet har i forbindelse med beslutningen om at etablere en ny
politiskole i det vestlige Danmark modtaget henvendelser fra en række
kommuner, som har udtrykt interesse for, at skolen placeres i deres kom-
mune. Det drejer sig om følgende kommuner; Esbjerg, Fredericia, Hader-
slev, Herning, Holstebro, Horsens, Kolding, Randers, Silkeborg, Skander-
borg, Svendborg og Sønderborg. Ministeriet har endvidere modtaget hen-
vendelser fra Business Region Aarhus og Trekantområdet Danmark.
Der vil for at sikre den bedst mulige løsning for etableringen af den nye
politiskole blive gennemført et projektforløb, der forventes tilrettelagt som
andre statslige byggeprojekter. Dette indebærer, at Rigspolitiet i samarbej-
de med Bygningsstyrelsen vil foretage en afklaring af de nærmere byg-
ningsmæssige behov i forhold til bl.a. kapacitet, størrelse, særlige facilite-
ter og beliggenhed mv., hvorefter der skal ses på, om der findes eksiste-
rende bygninger, som kan anvendes til skolen, eller om der skal bygges
nyt. På dette grundlag vil der blive udarbejdet et endeligt beslutningsoplæg
til regeringen.
Der er således ikke på nuværende tidspunkt foretaget nærmere overvejel-
ser om, i hvilke kommuner en ny politiskole i det vestlige Danmark vil
kunne placeres.
Processen for etablering af den nye politiskole er overordnet beskrevet i
vedlagte notits ”Proces for ny politiuddannelse i det vestlige Danmark”,
som blev udarbejdet i forbindelse med forhandlingerne om aftalen om po-
2
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 98: Spm. om, hvilke byer der indtil videre meldt sig på banen til at huse den nye politiskole i Vestdanmark, til justitsministeren
litiets og anklagemyndighedens økonomi.
Der er i notitsen nævnt en række af de relevante krav, som bl.a. forventes
at indgå i specifikationen af de bygningsmæssige faciliteter, herunder
”kortest mulig transport til København (helst ikke over 2 timers udryk-
ningskørsel, da en del af de studerende i beredskabssituationer skal kunne
indgå i beredskabet med kort varsel)”. Rigspolitiet har over for Justitsmi-
nisteriet supplerende oplyst, at formuleringen ”helst ikke” indbefatter, at
det er muligt at placere skolen mere end 2 timers udrykningskørsel fra Kø-
benhavn, men at det i givet fald vil skulle sammentænkes med planlægnin-
gen af politiskolens rolle i beredskabet, særligt i og omkring hovedstads-
området. Dette aspekt vil indgå i den videre analyse i Rigspolitiets igang-
værende forberedelse af et beslutningsoplæg for placering af den nye poli-
tiskole i det vestlige Danmark.
3