REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 971: Spm. om, hvordan politiet i forbindelse med efterforskning af sager om tyveri og hærværk behandler anmeldelser af navngivne personer som værende gerningsmændene, til justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

25. oktober 2016

Politikontoret

Pernille Østergaard

2016-0030-4906

2091011

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 971 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. september 2016.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Søren Pind

Jesper Jarnit

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 971: Spm. om, hvordan politiet i forbindelse med efterforskning af sager om tyveri og hærværk behandler anmeldelser af navngivne personer som værende gerningsmændene, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 971 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Kan ministeren redegøre for, hvordan politiet i forbindelse

med efterforskning af sager om tyveri og hærværk behandler

anmeldelser af navngivne personer som værende gernings-

mændene, og kan ministeren redegøre for, hvordan politiet be-

handler klager over mangelfuld efterforskning af navngivne

personer i forbindelse med sager om tyveri og hærværk?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet og Rigsadvokaten, som har oplyst følgende:

Rigspolitiet har oplyst:

”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at det følger af retsple-

jelovens § 742, stk. 2, at når politiet modtager en anmeldelse

om et strafbart forhold, iværksætter politiet en efterforskning,

hvis der er rimelig formodning om, at et strafbart forhold, som

forfølges af det offentlige, er begået. Politiet foretager således

en konkret vurdering af den enkelte sag med henblik på at af-

gøre, om sagen rummer efterforskningsmuligheder, der kan fø-

re til en opklaring af sagen. Dette gælder også i sager om tyve-

ri og hærværk.

Herudover kan Rigspolitiet oplyse, at hvis politiet indleder ef-

terforskning i en sag om tyveri eller hærværk, vil afhøring af

relevante personer være et helt sædvanligt og også vigtigt ef-

terforskningsskridt. Dette gælder både vidner og eventuelle

personer, som anmelder har angivet som mulige gernings-

mænd. Politiet vil normalt foretage afhøring af en identificer-

bar, mulig gerningsmand tidligt under efterforskningen for

derved dels at afdække, hvorledes den pågældende forholder

sig anmeldelsen, dels at sammenholde resultatet af afhøringen

med sagens øvrige oplysninger for derigennem at fastlægge

sagens beviser og afklare behovet for yderligere efterforsk-

ningsskridt.

Rigspolitiet skal dog bemærke, at der kan være tilfælde, hvor

politiet først foretager afhøring af en mulig gerningsmand se-

nere i efterforskningsforløbet, f.eks. hvis politiet på baggrund

af sagens karakter, øvrige beviser mv. vurderer, at en afhøring

tidligt under efterforskningen vil kunne skade sagens opkla-

ring.

Hvis der er tale om uopsættelige efterforskningsskridt, vil disse

blive iværksat hurtigst muligt. Det gælder f.eks. afhøring af

vidner eller mulige gerningsmænd i de situationer, hvor der er

risiko for, at de pågældende vil rejse ud af landet.

Rigspolitiet kan afslutningsvis oplyse, at politiet særligt priori-

terer at bekæmpe og forebygge den kriminalitet, der rammer

borgerne i deres hverdag, og som opleves som utryghedsskab-

ende, herunder særligt indbrud i privat beboelse. Politiet har

således i 2016 styrket indsatsen mod indbrud i privat beboelse,

og bekæmpelsen af denne form for kriminalitet indgår i politi-

ets mål- og resultatplan for indeværende år. ”

Rigsadvokaten har oplyst:

”Efter retsplejelovens § 749 kan politiet afvise en indgivet an-

meldelse, hvis der ikke findes grundlag for at indlede efter-

forskning. Politiet kan endvidere indstille en påbegyndt efter-

forskning, hvis der ikke er grundlag for at fortsætte efterforsk-

ningen.

Hvis en person er blevet sigtet i sagen, kan sigtelsen opgives

efter retsplejelovens § 721 om påtaleopgivelse. Det kan f.eks.

ske, hvis videre forfølgning ikke kan ventes at føre til, at den

sigtede findes skyldig.

Blandt andet den forurettede i sagen – f.eks. den, som har væ-

ret udsat for et tyveri eller et hærværk – skal underrettes om en

afgørelse om f.eks. at indstille efterforskningen efter § 749 el-

ler om en påtaleopgivelse efter § 721. Den pågældende kan

klage over afgørelsen til den regionale statsadvokat. Klagefri-

sten er 4 uger efter, at vedkommende har fået besked om afgø-

relsen. Statsadvokaten kan i forbindelse med behandlingen af

klagen bestemme, at efterforskningen i sagen skal fortsætte,

hvis det vurderes, at der ikke var grundlag for at indstille efter-

forskningen eller for at opgive sigtelsen.”