Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt
1679356_0001.png
Lovafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
25. oktober 2016
Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Henrik Skovgaard-Petersen
Sagsnr.: 2016-0030-4905
Dok.:
2089298
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 966 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. september 2016.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Søren Pind
/
Caroline Østergaard Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 966: Spm. om, hvorvidt den aftale som Europa-Kommissionen har indgået med Facebook, Twitter, Microsoft og YouTube om et adfærdskodeks med retningslinjer for, er i overensstemmelse med EU’s Charter, artikel 11 om ytringsfrihed og den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis i forbindelse med forsvar af lovlig tale, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 966 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”I forlængelse af svar på REU alm. del spm. 800, bedes mini-
steren redegøre for, hvorvidt den aftale som Europa-
Kommissionen har indgået med Facebook, Twitter, Microsoft
og YouTube om et adfærdskodeks med retningslinjer for,
hvordan udbredelse af ulovlig hadefuld tale på internettet skal
begrænses i Europa, er i overensstemmelse med EU’s Charter,
artikel 11 om ytringsfrihed og den Europæiske Menneskeret-
tighedsdomstols retspraksis i forbindelse med forsvar af lovlig
tale?”
Svar:
Som det fremgår af besvarelsen af 17. august 2016 af spørgsmål nr. 800
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, indgik Europa-Kommissionen den
1. juni 2016 en aftale med IT-virksomhederne Facebook, Twitter, YouTu-
be og Microsoft om et adfærdskodeks med retningslinjer for, hvordan ud-
bredelsen af ulovlig hadefuld tale på internettet skal bekæmpes i Europa.
IT-virksomhederne forpligter sig i adfærdskodekset bl.a. til at uddanne de-
res medarbejdere og gennemgå anmeldelser om ulovlig hadefuld tale inden
for 24 timer og om nødvendigt fjerne eller blokere adgangen til indholdet.
Det fremgår af adfærdskodekset, at det alene tager sigte på at bekæmpe
ulovlig hadefuld tale på internettet. Begrebet ulovlig hadefuld tale define-
res i adfærdskodekset i overensstemmelse med Rådets rammeafgørelse
2008/913/RIA af 28. november 2008 om bekæmpelse af visse former for
og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgiv-
ningen. Det fremgår af rammeafgørelsens artikel 7, stk. 1, at rammeafgø-
relsen ikke indebærer nogen ændring af pligten til at respektere de grund-
læggende rettigheder og grundlæggende retsprincipper, herunder ytrings-
og foreningsfriheden, således som de er defineret i artikel 6 i traktaten om
Den Europæiske Union. Det bemærkes i denne forbindelse, at det bl.a. føl-
ger af artikel 6, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union, at Unionen
anerkender de rettigheder, friheder og principper, der findes i Den Europæ-
iske Unions Charter om grundlæggende rettigheder (EU-Chartret). Det
følger endvidere af traktatens artikel 6, stk. 3, at de grundlæggende ret-
tigheder, som de bl.a. er garanteret ved Den Europæiske Menneskerettig-
hedskonvention (EMRK), udgør generelle principper i EU-retten.
Efter forklaringerne til artikel 11 i EU-Chartret om ytrings- og informati-
onsfrihed svarer bestemmelsen til artikel 10 i EMRK. Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol har i sin praksis fastslået, at det i et demokra-
2
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 966: Spm. om, hvorvidt den aftale som Europa-Kommissionen har indgået med Facebook, Twitter, Microsoft og YouTube om et adfærdskodeks med retningslinjer for, er i overensstemmelse med EU’s Charter, artikel 11 om ytringsfrihed og den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis i forbindelse med forsvar af lovlig tale, til justitsministeren
tisk samfund kan være nødvendigt at sanktionere ytringer, hvis disse op-
fordrer til vold eller er udtryk for hadefuld tale, der opfordrer til intoleran-
ce mv., jf. f.eks. dom af 16. juli 2009 i sagen
Féret mod Belgien.
Det fremgår endvidere af adfærdskodekset, at IT-virksomhederne og Eu-
ropa-Kommissionen understreger behovet for at forsvare ytringsfriheden,
der – som fastslået af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol – ikke
blot gælder for oplysninger og tanker, som modtages med velvilje eller an-
ses som uskadelige eller ligegyldige, men også for oplysninger og tanker,
som krænker, støder eller forstyrrer staten eller en del af befolkningen.
3