Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt
1674212_0001.png
Folketingets Retsudvalg
Christiansborg
10. oktober 2016
Svar på Retsudvalgets spørgsmål nr. 920 (Alm. del) af 15.
september 2016 stillet efter ønske fra Christina Egelund (LA)
Spørgsmål
Kan ministeren, i lyset af det besluttede monopolbrud, oplyse, hvorfor der på ca.
7 måneder alene er sendt 3 sager til andre advokater end Kammeradvokaten, som
i samme periode modtog omkring 2.200 sager fra staten, hvilket bl.a. fremgår af
Politikens artikel ”Mærkesag for 3 år siden: Venstre har stadig ikke leveret brud på
monopol” fra den 17. august 2016?
Svar
Den nye Kammeradvokataftale er forhandlet på baggrund af Retsudvalgets beret-
ning B14 afgivet den 21. februar 2013. Af beretningen fremgår det, at et flertal i
Retsudvalget finder, at Kammeradvokatordningen grundlæggende bør oprethol-
des. Retsudvalget finder endvidere, at ordningen skal moderniseres på en række
områder, således at institutionerne bl.a. får bedre mulighed for at styre deres ind-
køb, og i højere grad kan anvende andre advokater end Kammeradvokaten, og at
ordningen skal være økonomisk fordelagtig for staten.
Med den nye Kammeradvokataftale kan staten anvende andre advokater end
Kammeradvokaten i sager, hvor de tværgående faglige synergier, der ligger til
grund for Kammeradvokataftalen, ikke gør sig gældende med særlig vægt.
Institutionernes anvendelse af de nye muligheder i Kammeradvokataftalen kan i
mange tilfælde kræve væsentlige ændringer i måden at købe juridiske ydelser på.
Den forandring vil tage tid, men det er vigtigt, at institutionerne har fokus på at
sikre den rette balance mellem at anvende interne juridiske kompetencer, få råd-
givning fra andre myndigheder med kompetencer på området og indkøbe eksterne
juridiske ydelser til at løse opgaverne.
Det er de enkelte ressortområder, der vurderer, om det i konkrete sager vil være
relevant at anvende en anden advokat end Kammeradvokaten. I så fald skal insti-
tutionerne anmode Finansministeriet herom. Det bemærkes, at der udover de
sager, som er forelagt for Finansministeriet, findes et større antal sager, hvor stats-
lige institutioner har anvendt andre advokater end Kammeradvokaten.
Moderniseringsstyrelsen · Landgreven 4 · Postboks 2193 · 1017 København K · 3392 8000 · www.modst.dk
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 920: Spm. om ministeren, i lyset af det besluttede monopolbrud, kan oplyse, hvorfor der på ca. 7 måneder alene er sendt 3 sager til andre advokater end Kammeradvokaten, som i samme periode modtog omkring 2.200 sager fra staten, til finansministeren
Side 2 af 2
Finansministeriet har i forbindelse med besvarelse af Finansudvalgs spørgsmål nr.
452 undersøgt forbruget af andre advokater end Kammeradvokaten på baggrund
af regnskabsdata. Forbruget af andre advokater end Kammeradvokaten kan for
2015 opgøres til 29 mio. kr. Det bemærkes, at opgørelsen er forbundet med bety-
delige usikkerheder, og at det ikke er muligt på baggrund af regnskabsdata at op-
gøre antallet af sager.
For at lette institutionernes brug af Kammeradvokataftalens muligheder for at
anvende andre advokater end Kammeradvokaten i enkeltsager, har Finansministe-
riet og Kammeradvokaten optaget en dialog om at justere de nuværende bestem-
melser herom i aftalen.
For en uddybning af Finansministeriets implementering af den nye Kammeradvo-
kataftale og statens forbrug af andre advokater end Kammeradvokaten henvises
der til besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 450 og 452 af 18. august 2016.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister