REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 92: Spm. om relevante udtalelser i samtlige af de sager, hvor påtaleopgivelse ikke skyldes, at udtalelserne ikke var fremsat offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds, til justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

22. december 2015

Politikontoret

Tine Rahr Lauritsen

2015-0030-3985

1813409

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 92 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 1. december 2015.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Simon Emil Ammitzbøll (LA).

Søren Pind

Esben Haugland

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 92: Spm. om relevante udtalelser i samtlige af de sager, hvor påtaleopgivelse ikke skyldes, at udtalelserne ikke var fremsat offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 92 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren, i forlængelse af svaret på REU spørgsmål 112

af 17. september 2015, resumere fakta, herunder de relevante

udtalelser i samtlige af de sager, hvor påtaleopgivelse ikke

skyldes, at udtalelserne ikke var fremsat offentligt eller med

forsæt til udbredelse i en videre kreds, eller at udtalelserne var

rettet mod en enkelt person, f.eks. som led i en konflikt mellem

to personer og ikke mod en bestemt ”gruppe af personer” på

baggrund af race mv., og især med fokus på de sager, hvor på-

taleopgivelse skyldes udtalelsernes manglende grovhed eller

lignende?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”1. Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 112 (Alm.

del) fra Folketingets Retsudvalg, følger det af straffelovens §

266 b, at den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en

videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved

hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdi-

ges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske op-

rindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller

fængsel indtil 2 år.

Som det endvidere fremgår af besvarelsen, har Rigsadvokaten

ved rigsadvokatmeddelelse nr. 2/2011 om hadforbrydelser

nærmere beskrevet bestemmelsens anvendelsesområde på bag-

grund af forarbejder, retspraksis m.v.

Det fremgår således bl.a. af meddelelsens afsnit 4.1.4, at det er

en betingelse for at anvende straffelovens § 266 b, at

udtalelsen eller meddelelsen skal have karakter af en trussel,

forhånelse eller nedværdigelse (grovhedskriteriet). Dette

indebærer, at visse udtalelser mv. falder uden for det strafbare

område. På baggrund af forarbejderne til bestemmelsen anses

forhold af mindre grovhed, videnskabeligt fremsatte teorier om

racemæssige, nationale eller etniske forskelligheder samt

udtalelser, der ikke falder i egentlig videnskabelig

sammenhæng, men på anden måde som led i en saglig debat,

således for at falde uden for det strafbare område.

Disse indskrænkninger i anvendelsesområdet har ifølge

forarbejderne til formål at sikre, at der ved anvendelsen af

straffelovens § 266 b tages fornødent hensyn til

ytringsfriheden.

Strafbarheden beror på en generel vurdering af, om de

relevante udsagn i den konkrete sammenhæng kan anses for

egnede til at fremkalde frygt (trusler) eller virke forhånende

og/eller nedværdigende, mens det ikke er af betydning, om den

pågældende gruppe rent faktisk har følt sig truet, forhånet eller

nedværdiget.

Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet gennemgået

Rigsadvokatens interne indeks over de sager, som

Rigsadvokaten har fået forelagt siden 2000. Som nævnt i

besvarelsen af spørgsmål nr. 112 er data udledt af indekset

forbundet med en vis usikkerhed, idet indekset er udarbejdet på

baggrund af en manuel registrering af de afgørelser, som

Rigsadvokaten har truffet.

Jeg har ved en gennemgang af indekset fundet 14 sager, hvor

Rigsadvokaten siden 2000 har truffet afgørelse om

påtaleopgivelse i medfør af retsplejelovens § 721 bl.a. med den

begrundelse, at udtalelsen ikke opfyldte grovhedskriteriet.

2000

I 2000 blev der truffet afgørelse om påtaleopgivelse i en enkelt

sag. I den konkrete sag var utrykket ”sigøjnerbranche” blevet

anvendt i forbindelse med en drøftelse om konkurser i

rejsebranchen i morgennyhederne på TV2. Rigsadvokaten

vurderede, at ytringen ikke kunne anses for forhånende eller

nedværdigende i en grad, der var omfattet af straffelovens §

266 b.

2001

I en sag i 2001 blev følgende udtalelse bragt i et læserbrev i en

avis: ”Muslimerne er på fremmarch både i Europa, Afrika,

Asien og USA. I mellemøsten er islam blevet en forfærdelig

svøbe, som undertrykker de enkelte mennesker og nationer, så

snart de får magt”. Rigsadvokaten fandt, at grovhedskriteriet

ikke var opfyldt, da læserbrevet efter Rigsadvokatens

vurdering ikke anvendte forhånende eller nedværdigende ord

eller udtryk om muslimer som persongruppe.

2002

I en sag i 2002 havde en annonce i en avis følgende tekst:

”Muhamedanernes bibel kræver: De vantro skal dræbes og

slagtes, indtil al vanhellighed er udryddet”. Det fremgik

endvidere, at en navngiven politiker ville holde foredrag og

besvare spørgsmål om at gøre Danmark til muhamedanerfrit

område. Rigsadvokaten vurderede, at indholdet af den

omhandlede annonce ikke var af en sådan karakter, at en

bestemt gruppe med den fornødne grovhed blev truet, forhånet

eller nedværdiget.

2006

I en sag i 2006 var der - på baggrund af en radioudsendelse om

en konkret person (F) - sendt e-mails til 43

folketingsmedlemmer, som blandt andet indeholdt følgende

udtalelse: ”Hvordan kan en jøde, der er så træt af Danmark, og

så led ved at bo her i Danmark, som F gav udtryk for at være -

hvordan kan sådan en jøde få lov at indtage en position i

samfundet som den, F nu indtager…”. Rigsadvokaten fandt, at

udtalelsen ikke var tilstrækkeligt grov til at være omfattet af

straffelovens § 266 b. Herudover var afgørelsen begrundet

med, at det endvidere fandtes tvivlsomt, om udtalelsen var

rettet mod en gruppe af personer, idet kritikken var rettet

direkte mod den krænkede person.

I en anden sag i 2006 blev der - på en hjemmeside tilhørende

en tamilsk interesseorganisation - ved siden af et foto med en

gruppe børn bl.a. indsat et foto af en gorilla og en taleboble

med ordene skrevet på tamilsk: ”Nu er der en chance for de

ugifte, som ønsker at finde en pige eller en dreng… Hvem skal

jeg vælge, jeg er helt forvirret, de ligner alle sammen mig”.

Rigsadvokaten vurderede, at udtalelsen ikke var rettet mod en

gruppe af personer, ligesom det tilrettede billede på

hjemmesiden ikke fandtes at opfylde grovhedskriteriet. Der

blev endvidere lagt vægt på, at sigtede selv tilhørte den

krænkede gruppe.

2007

I en sag i 2007 havde den sigtede skrevet følgende udtalelse i

et læserbrev i en avis: ”Tværtimod er homoseksualitet en

pervers og ulækker livsform… Man skal ikke pådutte de unge

mennesker, at det er helt i orden at være homoseksuel, det er

en skændsel for mennesket og burde gemmes bort for evigt”.

Rigsadvokaten lagde ved afgørelsen vægt på, at udtalelsen var

fremsat i et læserbrev i forbindelse med en offentlig debat i

avisen, og udtalelsen blev ikke anset for at være af en sådan

grovhed, at den var omfattet af straffelovens § 266 b.

2011

I en sag fra 2011 havde en politiker udtalt følgende på

Youtube.com: ”romaer – eller sigøjnere som de kaldes – har en

ret god begrundelse for, hvorfor de modsat andre folkefærd

godt må stjæle: Jesus skulle nemlig, da han blev korsfæstet,

også have haft en nagle gennem brystet. Men den blev stjålet

af en sigøjner. Og derfor ser Gud igennem fingre – eller

hænder – med sigøjnernes småkleptomaniske tilbøjeligheder”.

Rigsadvokatens lagde ved sin afgørelse dels vægt på hensynet

til den særligt vidtgående ytringsfrihed for politikere om

kontroversielle samfundsanliggender, dels udtalelsens mindre

grove karakter og endelig, at udtalelsen fremkom som led i en

saglig debat om, hvorvidt romaer skal anerkendes som

nationalt mindretal.

2012

I en sag i 2012 havde den sigtede skrevet følgende indlæg på

Rigspolitiets Facebookside: ”Luk grænserne og smid perkerne

ud: mindsker indbrud med op til 90 %”. Rigsadvokaten fandt,

at udtalelsen var af mindre grovhed og derfor ikke omfattet af

det strafbare område i straffelovens § 266 b. Rigsadvokaten

lagde vægt på, at kerneområdet for bestemmelsen efter

retspraksis bl.a. er udtalelser i form af generaliserende

påstande om grov kriminalitet, hvilket der ikke var tale om i

den foreliggende sag. Derudover måtte det anses for tvivlsomt,

om anvendelsen af utrykket ”perkerne” i indlægget kunne

anses for at udgøre en trussel, forhånelse eller nedværdigelse af

en gruppe af personer.

2014

I en sag i 2014 var udtalelsen ”den ene – en ranglet kineser

talte dårligt dansk” blevet bragt i en ugeavis. Rigsadvokaten

fandt, at udtalelsen var rettet mod forurettede personligt, og at

udtalelsen ikke opfyldt grovhedskriteriet.

I en anden sag i 2014 havde en forfatter i et dagblad og i en tv-

udsendelse udtalt følgende: ”Alle fik tæsk af deres fædre i

ghettoen. Og mødrene kunne ikke gøre noget. Havde min mor

grebet ind, havde hun selv fået endnu flere tæsk, end hun fik i

forvejen” og ”men jeg taler om underklassen. Tag ud i en

hvilken som helst ghetto, tag til Gellerup, tag til Trillegården,

tag til Nørrebro, tag til Tingbjerg. Så ved du, hvordan tingene

hænger sammen, alle sælger hash, alle stjæler, alle hæler, mine

fætre gør det, alle andre gør det”. Rigsadvokaten vurderede, at

udtalelserne refererede til sigtedes personlige oplevelser som

barn, og at udtalelserne ikke opfyldt grovhedskriteriet.

I en tredje sag i 2014 havde den sigtede skrevet følgende

udtalelse på en åben Facebook-profil: ”Er der nogen der siger

stakkels mine børnebørn, som kommer til at slås med

muslimske ugidelige, dogmatiske (måske endda rabiate)

analfabeter”. Rigsadvokaten lagde ved sin afgørelse vægt på, at

udtalelsen ikke opfyldt grovhedskriteriet.

2015

I en sag i 2015 havde den sigtede skrevet følgende udtalelse

inde på Jyllandspostens debatside på internettet: ”Jøderne har

løget i 2000 år. De bilde Europa ind at de var flygtning, sagde

næste år i Jerusalem, og ville ikke integrere sig. Men rejste de

hjem i 1948, da de fik Israel. NEJ, de fleste blev i Europa. Jeg

vil med glæde putte dem i kreaturvogne, og sende dem hjem”.

Rigsadvokaten lagde ved sin afgørelse vægt på, at udtalelsen

ikke opfyldt grovhedskriteriet.

I en anden sag i 2015 havde sigtede på BT’s Facebook-side

udtalt følgende: ”X du er og bliver aldrig dansker. Du er ikke

andet end en skide muslim. Rejs ud af mit land”.

Rigsadvokaten lagde ved sin afgørelse vægt på, at udtalelsen

ikke opfyldt grovhedskriteriet.

I en tredje sag i 2015 havde sigtede i en kiosk udtalt følgende

til den forurettede: ”X din lede bøsserøv”. Rigsadvokaten lag-

de ved sin afgørelse vægt på, at udtalelsen ikke kunne anses for

at være fremsat offentligt eller med forsæt til udbredelse, lige-

som Rigsadvokaten vurderede, at udtalelsen ikke opfyldte

grovhedskriteriet.”