REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 910: Spm. om ministeren i forlængelse af samrådet den 30. august 2016 om Scandinavian Star vil redegøre for, om ministeren er bekendt med at Justitsministeriet eller Rigsadvokaturen har fået andre henvendelser og oplysninger i sagen om Scandinavian Star, til justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

26. maj 2014

Politikontoret

Louise Bach Algren

2013-0030-1868

1013751

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 368 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. december

2013. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).

Karen Hækkerup

Louise Falkenberg

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 910: Spm. om ministeren i forlængelse af samrådet den 30. august 2016 om Scandinavian Star vil redegøre for, om ministeren er bekendt med at Justitsministeriet eller Rigsadvokaturen har fået andre henvendelser og oplysninger i sagen om Scandinavian Star, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 368 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes oplyse, om der fra danske myndigheder

siden 1990 er pågået nogen form for politimæssig

efterforskning af ejer og forsikringsforholdet til skibet

Scandinavian Star, og om en eventuelt efterforskning har

inddraget efterforskning i USA og på Bahamas og England”

Svar:

Justitsministeren har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”1. Få dage efter branden den 7. april 1990 på skibet

Scandinavian Star aftalte regeringerne i Norge, Sverige og

Danmark at nedsætte et særligt undersøgelsesudvalg

(Granskningsudvalget), som bl.a. skulle vurdere ulykkens

årsag, skibets tekniske standard, udrustning, besætning, drift

og redningsberedskab i forhold til gældende regler.

Granskningsudvalget afgav rapport i januar 1991 (NOU

1991:1A).

Desuden blev der fra den 11. april 1990 og over i alt 11

retsdage gennemført søforklaring ved Sø- og Handelsretten i

København, hvor en lang række personer blev afhørt med

henblik på at fastlægge omstændighederne i forbindelse med

branden.

Det blev endvidere mellem de norske, svenske og danske

myndigheder aftalt at opdele efterforskningen i sagen således,

at branden og dens umiddelbare årsag blev efterforsket af de

norske myndigheder, brandslukningsarbejdet og de tekniske

forhold på skibet blev undersøgt af de svenske myndigheder,

og skibets ejer- og forsikringsforhold samt skibets almindelige

sødygtighed og overensstemmelse med den søretlige

lovgivning blev efterforsket af de danske myndigheder.

De norske myndigheders undersøgelser pegede på, at branden

var påsat, og at det var mest sandsynligt, at gerningsmanden

var en passager, der omkom under branden. Der blev derfor

ikke rejst en straffesag mod nogen personer for brandstiftelse.

Umiddelbart efter branden foretog de norske myndigheder

gentagne afhøringer af de overlevende for at kortlægge hver

enkelt passagers og hvert enkelt besætningsmedlems færden

lige før branden. De norske myndigheder overvejede i den

forbindelse, om et eventuelt motiv til branden kunne være

forsikringsbedrageri.

Efterforskningen i Danmark blev forestået af det daværende

Frederiksberg Politi. Efterforskningen vedrørte bl.a. ejer- og

forsikringsforholdene omkring Scandinavian Star, og der blev i

den forbindelse også tilvejebragt oplysninger om ejerforholdet

gennem indhentelse af oplysninger i udlandet. Der blev således

i 1990 kort tid efter branden gennem Udenrigsministeriet

indhentet oplysninger om Scandinavian Star i Bahamas’

skibsregister, hvor skibet var hjemmehørende. Det fremgik

heraf, at selskabet SeaEscape Cruises Ltd. stadig var registreret

som ejer den 7. april 1990, selv om det under efterforskningen

kom frem, at der nogle måneder inden branden var indgået en

aftale om salg af skibet til det danske selskab K/S

Scandinavian Star. Købers advokat havde forinden oplyst til

politiet, at årsagen hertil var, at hele købesummen endnu ikke

var betalt på det tidspunkt, da skibet brændte. Registreringen af

overdragelsen af skibet fra SeaEscape Cruises Ltd. til K/S

Scandinavian Star blev efterfølgende gennemført den 30.

august 1990 med virkning fra den 5. april 1990.

Den danske efterforskning førte til, at der ved Sø- og

Handelsretten blev rejst tiltale mod tre personer – skibets reder

(Henrik Johansen), skibets kaptajn og direktøren i rederiet –

for overtrædelse af § 23 i den dagældende lov om skibes

sikkerhed.

Efter denne bestemmelse pålægges rederen det overordnede

ansvar for lovens opfyldelse. Rederen skal således påse, at

skibet lever op til lovgivningens krav, og at driften af skibet

sker i overensstemmelse med loven, herunder sørge for at fejl

og mangler, som han bliver bekendt med, udbedres.

Lov om skibes sikkerhed indeholder ikke en definition af, hvad

der forstås ved en reder. Det fremgår af lovens forarbejder, at

der ved afgørelsen af, hvem der må betragtes som reder,

normalt må lægges vægt på ejerforholdet, men at andre forhold

så som dispositionsretten over skibet også kan få betydning for

vurderingen af, hvem rederansvaret påhviler.

Sagen blev endeligt afgjort ved Højesterets dom af 22.

november 1993 (trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 1994, side

62), hvor de tiltalte hver blev idømt 6 måneders hæfte, som var

den dagældende lovs højeste straf, bl.a. for ikke at have sørget

for, at skibet var i en sikkerhedsmæssig forsvarlig stand.

Det var afgørende for domstolenes vurdering af Henrik

Johansens ansvar, at han måtte anses for skibets reder, idet han

havde dispositionsretten over skibet, og traf alle væsentlige

beslutninger vedrørende købet og driften af Scandinavian Star.

Det var således ikke afgørende for domstolenes strafferetlige

vurdering af sagen, hvem der måtte anses for at være ejer af

skibet på ulykkestidspunktet. Hverken Sø- og Handelsretten

eller Højesteret gik derfor ind i en nærmere civilretlig

vurdering af, hvem der var juridisk ejer af skibet på tidspunktet

for branden.

Det strafferetlige ansvar for skibets sikkerhed påhvilede

skibets reder, og der blev ikke af dansk politi i forbindelse med

den danske straffesag indledt efterforskning mod de personer,

der på sælgers side var involveret i salget af Scandinavian Star,

heller ikke gennem myndighederne i USA, på Bahamas eller i

England. Dansk politi ses i øvrigt ikke at have afhørt

personkredsen bag salget af Scandinavian Star i forbindelse

med efterforskningen af branden på Scandinavian Star,

ligesom Rigsadvokaten ikke er bekendt med, at andre

politimyndigheder i den anledning skulle have afhørt denne

personkreds. Der henvises i øvrigt til afsnit 4 nedenfor.

Det tilføjes, at Den Særlige Klageret efterfølgende i

henholdsvis 1997 og 2006 ikke har fundet grundlag for at

genoptage Højesterets dom af 22. november 1993.

Efter afslutningen af straffesagen i Danmark har pårørende

og overlevende efter branden på Scandinavian Star flere gange

anmodet om genoptagelse af efterforskningen i sagen. Disse

anmodninger

behandlet

Rigsadvokaten

Justitsministeriet. Rigsadvokaten har senest i 2011 afvist at

genoptage efterforskningen.

Rigsadvokaten har i den forbindelse i 2005 afgivet en

omfattende redegørelse om en række spørgsmål vedrørende

genoptagelse af sagen, herunder vedrørende ejer- og for-

sikringsforholdene til Scandinavian Star. Rigsadvokaten har

endvidere i 2010 udarbejdet et yderligere notat om visse

spørgsmål vedrørende branden på Scandinavian Star. Notatet

omhandler også ejer- og forsikringsforholdene.

Rigsadvokaten har i forbindelse med behandlingen af

anmodningerne om genoptagelse af efterforskningen foretaget

en vurdering af straffesagens akter sammenholdt med de

oplysninger,

der

fremlagt

for

politiet

anklagemyndigheden efter straffesagens afslutning i

forbindelse med genoptagelsesanmodningerne. Rigsadvokaten

har således ikke i forbindelse med vurderingen af spørgsmålet

om genoptagelse af efterforskningen fundet grundlag for

herudover at indhente nye oplysninger i sagen, herunder fo-

retage afhøringer eller andre efterforskningsmæssige skridt.

Det daværende Frederiksberg Politi foretog dog i august 2006

en afhøring af en dengang 87-årig mand, der havde rettet

henvendelse til politiet, idet han angiveligt havde oplysninger

vedrørende branden på Scandinavian Star. Rigsadvokaten

fandt imidlertid ikke, at afhøringen gav anledning til at

foretage yderligere i sagen, men afhøringsrapporten blev sendt

til orientering til den norske rigsadvokat, idet branden som

anført ovenfor under afsnit 1 blev efterforsket af norsk politi.

Bortset fra denne enkeltstående afhøring er Rigsadvokaten

ikke umiddelbart bekendt med, at dansk politi efter afslut-

ningen af straffesagen i 1993 har foretaget nye

efterforskningsskridt i sagen om branden på Scandinavian Star.

Det bemærkes i den forbindelse – som der nærmere er

redegjort for i Rigsadvokatens notat fra 2010, punkt 4 – at en

genoptagelse af den danske efterforskning af straffesagen vil

forudsætte, at der er grund til at tro, at det vil være muligt ved

fornyet efterforskning at fremskaffe oplysninger, der ikke

allerede har været fremme i sagen, og som samtidig kan føre til

en ændret strafferetlig vurdering af sagen.

Det betyder, at hvis efterforskningen skal genoptages, skal der

være grund til at tro, at politiet kan fremskaffe nye

oplysninger, som kan føre til, at der kan rejses tiltale mod en

eller flere nulevende personer for brandstiftelse efter

straffelovens § 180 om forsætlig brandstiftelse.

Selv om det f.eks. måtte være muligt at fremskaffe nye

oplysninger om ejerforholdene vedrørende Scandinavian Star,

vil dette ikke i sig selv være tilstrækkeligt til, at der vil kunne

rejses en straffesag om overtrædelse af straffelovens § 180.

Dette ville forudsætte, at der i dag tilvejebringes beviser, som

kan kæde en eller flere nulevende personer direkte sammen

med branden på en sådan måde, at anklagemyndigheden kan

føre bevis for, at den eller de pågældende personer i 1990

planlagde og/eller påsatte branden eller på anden måde

medvirkede hertil.

Med hensyn til afhøring af personkredsen omkring de

forskellige selskaber, som var involveret i salget af

Scandinavian Star (nævnt i spørgsmål nr. 370), kan jeg oplyse

følgende:

Som nævnt ovenfor i punkt 2 ses dansk politi ikke at have

foretaget afhøring af personkredsen i selskaberne bag salget af

Scandinavian Star. Der er ikke gennem årene fremkommet

oplysninger om ejer- og forsikringsforholdene, som har givet

Rigsadvokaten grundlag for at antage, at der til brug for den

oprindelige straffesag vedrørende overtrædelse af den

dagældende lov om skibes sikkerhed burde have været

foretaget politiafhøring af personkredsen omkring International

Shipping Partners og SeaEscape Cruises Ltd., eller grundlag

for at foretage sådanne afhøringer i forbindelse med an-

modningerne om genoptagelse af sagerne.

I anmodningerne om genoptagelse af efterforskningen har det

bl.a. været gjort gældende, at forskellige navngivne personer

kunne kædes sammen med og var ansvarlige for branden. En

af de personer, der er blevet peget på i anmodningerne, er den

daværende administrerende direktør i International Shipping

Partners, som gennem SeaEscape Cruises Ltd. var involveret i

salget af Scandinavian Star.

Rigsadvokaten har i forbindelse med sin behandling af

anmodningerne om genoptagelse af efterforskningen forholdt

sig til de påstande, der har været fremført i anmodningerne,

herunder om navngivne personers mulige rolle i forbindelse

med branden på Scandinavian Star, ligesom Rigsadvokaten

også har forholdt sig til betydningen af, at den ovennævnte

direktør ikke i forbindelse med efterforskningen af straffesagen

om Scandinavian Star er blevet afhørt af politiet. Herom kan

der henvises til Rigsadvokatens redegørelse af 28. januar 2005

for behandlingen og vurderingen af anmodningerne om

genoptagelse af efterforskningen vedrørende branden på

Scandinavian Star, side 58.

Det bemærkes i den forbindelse, at direktøren i 1996 og 1997

under efterforskningen af en anden straffesag blev afhørt af det

daværende Frederiksberg Politi, hvor han bl.a. forklarede om

sin relation til Sea Escape Cruises Ltd. og om salget af

Scandinavian Star fra dette selskab til K/S Scandinavian Star.

Det bemærkes endvidere, at direktøren under en fogedsag den

17. april 2000 i forbindelse med en udsendelse ”Gåden om

Scandinavian Star”, som Danmarks Radio planlagde at vise,

ligeledes afgav forklaring om sin rolle vedrørende salget af

Scandinavian Star fra SeaEscape Cruises Ltd. til K/S

Scandinavian Star. På baggrund af de oplysninger, der

fremkom under sagen, bestemte fogedretten, at Danmarks

Radio ikke måtte vise den pågældende udsendelse, ligesom

Danmarks Radio ikke måtte betegne direktøren som ”ansvarlig

eller disponerende reder” i relation til Scandinavian Star. Dette

er beskrevet i Rigsadvokatens redegørelse fra 2005 side 38.

Heraf fremgår ligeledes, at direktøren klagede til Pressenævnet

over, at Danmarks Radio havde tilsidesat god presseskik, idet

Danmarks Radio den 9. april 2000 havde bragt et indslag om

branden på Scandinavian Star. I indslaget blev det angivet, at

Danmarks Radio kunne afsløre, at det var en stor og

kompliceret skattetransaktion, som var årsag til, at

Scandinavian Star blev indsat på ruten Oslo-Frederikshavn, før

dette var driftsmæssigt forsvarligt. Pressenævnet fandt, at

Danmarks Radio uden at have haft det fornødne grundlag

havde bibragt seerne det indtryk, at direktøren bar et væsentligt

ansvar for katastrofen på Scandinavian Star. På den baggrund

fandt Pressenævnet, at Danmarks Radio groft havde tilsidesat

god presseskik, og nævnet udtalte derfor alvorlig kritik af

Danmarks Radio.

Efterfølgende sendte direktøren et brev til det daværende

Frederiksberg Politi, hvor han redegjorde for sin relation til

SeaEscape Cruises Ltd. og sin rolle i forbindelse med salget af

Scandinavian Star.

De oplysninger, der efter afslutningen af højesteretssagen i

1993 er fremkommet om personkredsen bag International

Shipping Partners og SeaEscape Cruises Ltd. i sagen om

Scandinavian Star, herunder den indenretlige forklaring og

brevet fra direktøren nævnt ovenfor, er således – som det også

fremgår af Rigsadvokatens redegørelse fra 2005 – blevet

inddraget i Rigsadvokatens behandling af spørgsmålet om

genoptagelse af efterforskningen i sagen.”

Justitsministeriet kan hertil oplyse, at ministeriet har behandlet flere klager

over Rigsadvokatens afslag på genoptagelse af efterforskningen af sagen.

Formålet med Justitsministeriets behandling af klagerne har været at

efterprøve Rigsadvokatens afgørelse i sagen. Som også anført i

Rigsadvokatens udtalelse, er det centrale spørgsmål i den forbindelse, om

der er grundlag for at antage, at der ved yderligere efterforskning vil kunne

peges på en eller flere nulevende personer, som med rimelig grund kan

mistænkes for overtrædelse af straffelovens § 180 om forsætlig

brandstiftelse.

Justitsministeriets vurdering af sagen har ud over gennemgangen af

anmodningerne om genoptagelse bl.a. bygget på de akter, der indgik i

straffesagen, som blev afgjort ved Højesterets dom af 22. november 1993.

Derudover kan Justitsministeriet henvise til vedlagte notat af 13. juli 2006

om Justitsministeriets behandling og vurdering af anmodningerne om

genoptagelse af efterforskningen af branden på Scandinavian Star den 7.

april 1990. Notatet, der tidligere er sendt til Folketingets Retsudvalg, er

udarbejdet i forbindelse med Justitsministeriets behandling af klager over

Rigsadvokatens afgørelser af 28. januar 2005.

Der vedlægges endvidere Rigsadvokatens redegørelse af 28. januar 2005

for behandlingen og vurderingen af anmodningerne om genoptagelse af

efterforskningen vedrørende branden på Scandinavian Star den 7. april

1990 i delvis anonymiseret form. Redegørelsen er tidligere sendt til

Folketingets Retsudvalg i fortrolig form.

Endelig vedlægges Rigsadvokatens notat af 7. december 2010 om visse

spørgsmål vedrørende branden på Scandinavian Star, der tidligere er sendt

til Folketingets Retsudvalg.