Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt
1693023_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
26. maj 2014
Politikontoret
Louise Bach Algren
2013-0030-1868
1013751
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 368 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. december
2013. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Karen Hækkerup
/
Louise Falkenberg
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 910: Spm. om ministeren i forlængelse af samrådet den 30. august 2016 om Scandinavian Star vil redegøre for, om ministeren er bekendt med at Justitsministeriet eller Rigsadvokaturen har fået andre henvendelser og oplysninger i sagen om Scandinavian Star, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 368 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes oplyse, om der fra danske myndigheder
siden 1990 er pågået nogen form for politimæssig
efterforskning af ejer og forsikringsforholdet til skibet
Scandinavian Star, og om en eventuelt efterforskning har
inddraget efterforskning i USA og på Bahamas og England”
Svar:
Justitsministeren har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”1. Få dage efter branden den 7. april 1990 på skibet
Scandinavian Star aftalte regeringerne i Norge, Sverige og
Danmark at nedsætte et særligt undersøgelsesudvalg
(Granskningsudvalget), som bl.a. skulle vurdere ulykkens
årsag, skibets tekniske standard, udrustning, besætning, drift
og redningsberedskab i forhold til gældende regler.
Granskningsudvalget afgav rapport i januar 1991 (NOU
1991:1A).
Desuden blev der fra den 11. april 1990 og over i alt 11
retsdage gennemført søforklaring ved Sø- og Handelsretten i
København, hvor en lang række personer blev afhørt med
henblik på at fastlægge omstændighederne i forbindelse med
branden.
Det blev endvidere mellem de norske, svenske og danske
myndigheder aftalt at opdele efterforskningen i sagen således,
at branden og dens umiddelbare årsag blev efterforsket af de
norske myndigheder, brandslukningsarbejdet og de tekniske
forhold på skibet blev undersøgt af de svenske myndigheder,
og skibets ejer- og forsikringsforhold samt skibets almindelige
sødygtighed og overensstemmelse med den søretlige
lovgivning blev efterforsket af de danske myndigheder.
De norske myndigheders undersøgelser pegede på, at branden
var påsat, og at det var mest sandsynligt, at gerningsmanden
var en passager, der omkom under branden. Der blev derfor
ikke rejst en straffesag mod nogen personer for brandstiftelse.
Umiddelbart efter branden foretog de norske myndigheder
gentagne afhøringer af de overlevende for at kortlægge hver
enkelt passagers og hvert enkelt besætningsmedlems færden
lige før branden. De norske myndigheder overvejede i den
forbindelse, om et eventuelt motiv til branden kunne være
forsikringsbedrageri.
2
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 910: Spm. om ministeren i forlængelse af samrådet den 30. august 2016 om Scandinavian Star vil redegøre for, om ministeren er bekendt med at Justitsministeriet eller Rigsadvokaturen har fået andre henvendelser og oplysninger i sagen om Scandinavian Star, til justitsministeren
2.
Efterforskningen i Danmark blev forestået af det daværende
Frederiksberg Politi. Efterforskningen vedrørte bl.a. ejer- og
forsikringsforholdene omkring Scandinavian Star, og der blev i
den forbindelse også tilvejebragt oplysninger om ejerforholdet
gennem indhentelse af oplysninger i udlandet. Der blev således
i 1990 kort tid efter branden gennem Udenrigsministeriet
indhentet oplysninger om Scandinavian Star i Bahamas’
skibsregister, hvor skibet var hjemmehørende. Det fremgik
heraf, at selskabet SeaEscape Cruises Ltd. stadig var registreret
som ejer den 7. april 1990, selv om det under efterforskningen
kom frem, at der nogle måneder inden branden var indgået en
aftale om salg af skibet til det danske selskab K/S
Scandinavian Star. Købers advokat havde forinden oplyst til
politiet, at årsagen hertil var, at hele købesummen endnu ikke
var betalt på det tidspunkt, da skibet brændte. Registreringen af
overdragelsen af skibet fra SeaEscape Cruises Ltd. til K/S
Scandinavian Star blev efterfølgende gennemført den 30.
august 1990 med virkning fra den 5. april 1990.
Den danske efterforskning førte til, at der ved Sø- og
Handelsretten blev rejst tiltale mod tre personer – skibets reder
(Henrik Johansen), skibets kaptajn og direktøren i rederiet –
for overtrædelse af § 23 i den dagældende lov om skibes
sikkerhed.
Efter denne bestemmelse pålægges rederen det overordnede
ansvar for lovens opfyldelse. Rederen skal således påse, at
skibet lever op til lovgivningens krav, og at driften af skibet
sker i overensstemmelse med loven, herunder sørge for at fejl
og mangler, som han bliver bekendt med, udbedres.
Lov om skibes sikkerhed indeholder ikke en definition af, hvad
der forstås ved en reder. Det fremgår af lovens forarbejder, at
der ved afgørelsen af, hvem der må betragtes som reder,
normalt må lægges vægt på ejerforholdet, men at andre forhold
så som dispositionsretten over skibet også kan få betydning for
vurderingen af, hvem rederansvaret påhviler.
Sagen blev endeligt afgjort ved Højesterets dom af 22.
november 1993 (trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 1994, side
62), hvor de tiltalte hver blev idømt 6 måneders hæfte, som var
den dagældende lovs højeste straf, bl.a. for ikke at have sørget
for, at skibet var i en sikkerhedsmæssig forsvarlig stand.
Det var afgørende for domstolenes vurdering af Henrik
Johansens ansvar, at han måtte anses for skibets reder, idet han
havde dispositionsretten over skibet, og traf alle væsentlige
beslutninger vedrørende købet og driften af Scandinavian Star.
Det var således ikke afgørende for domstolenes strafferetlige
vurdering af sagen, hvem der måtte anses for at være ejer af
skibet på ulykkestidspunktet. Hverken Sø- og Handelsretten
3
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 910: Spm. om ministeren i forlængelse af samrådet den 30. august 2016 om Scandinavian Star vil redegøre for, om ministeren er bekendt med at Justitsministeriet eller Rigsadvokaturen har fået andre henvendelser og oplysninger i sagen om Scandinavian Star, til justitsministeren
eller Højesteret gik derfor ind i en nærmere civilretlig
vurdering af, hvem der var juridisk ejer af skibet på tidspunktet
for branden.
Det strafferetlige ansvar for skibets sikkerhed påhvilede
skibets reder, og der blev ikke af dansk politi i forbindelse med
den danske straffesag indledt efterforskning mod de personer,
der på sælgers side var involveret i salget af Scandinavian Star,
heller ikke gennem myndighederne i USA, på Bahamas eller i
England. Dansk politi ses i øvrigt ikke at have afhørt
personkredsen bag salget af Scandinavian Star i forbindelse
med efterforskningen af branden på Scandinavian Star,
ligesom Rigsadvokaten ikke er bekendt med, at andre
politimyndigheder i den anledning skulle have afhørt denne
personkreds. Der henvises i øvrigt til afsnit 4 nedenfor.
Det tilføjes, at Den Særlige Klageret efterfølgende i
henholdsvis 1997 og 2006 ikke har fundet grundlag for at
genoptage Højesterets dom af 22. november 1993.
3.
Efter afslutningen af straffesagen i Danmark har pårørende
og overlevende efter branden på Scandinavian Star flere gange
anmodet om genoptagelse af efterforskningen i sagen. Disse
anmodninger
er
behandlet
af
Rigsadvokaten
og
Justitsministeriet. Rigsadvokaten har senest i 2011 afvist at
genoptage efterforskningen.
Rigsadvokaten har i den forbindelse i 2005 afgivet en
omfattende redegørelse om en række spørgsmål vedrørende
genoptagelse af sagen, herunder vedrørende ejer- og for-
sikringsforholdene til Scandinavian Star. Rigsadvokaten har
endvidere i 2010 udarbejdet et yderligere notat om visse
spørgsmål vedrørende branden på Scandinavian Star. Notatet
omhandler også ejer- og forsikringsforholdene.
Rigsadvokaten har i forbindelse med behandlingen af
anmodningerne om genoptagelse af efterforskningen foretaget
en vurdering af straffesagens akter sammenholdt med de
oplysninger,
der
er
fremlagt
for
politiet
og
anklagemyndigheden efter straffesagens afslutning i
forbindelse med genoptagelsesanmodningerne. Rigsadvokaten
har således ikke i forbindelse med vurderingen af spørgsmålet
om genoptagelse af efterforskningen fundet grundlag for
herudover at indhente nye oplysninger i sagen, herunder fo-
retage afhøringer eller andre efterforskningsmæssige skridt.
Det daværende Frederiksberg Politi foretog dog i august 2006
en afhøring af en dengang 87-årig mand, der havde rettet
henvendelse til politiet, idet han angiveligt havde oplysninger
vedrørende branden på Scandinavian Star. Rigsadvokaten
fandt imidlertid ikke, at afhøringen gav anledning til at
4
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 910: Spm. om ministeren i forlængelse af samrådet den 30. august 2016 om Scandinavian Star vil redegøre for, om ministeren er bekendt med at Justitsministeriet eller Rigsadvokaturen har fået andre henvendelser og oplysninger i sagen om Scandinavian Star, til justitsministeren
foretage yderligere i sagen, men afhøringsrapporten blev sendt
til orientering til den norske rigsadvokat, idet branden som
anført ovenfor under afsnit 1 blev efterforsket af norsk politi.
Bortset fra denne enkeltstående afhøring er Rigsadvokaten
ikke umiddelbart bekendt med, at dansk politi efter afslut-
ningen af straffesagen i 1993 har foretaget nye
efterforskningsskridt i sagen om branden på Scandinavian Star.
Det bemærkes i den forbindelse – som der nærmere er
redegjort for i Rigsadvokatens notat fra 2010, punkt 4 – at en
genoptagelse af den danske efterforskning af straffesagen vil
forudsætte, at der er grund til at tro, at det vil være muligt ved
fornyet efterforskning at fremskaffe oplysninger, der ikke
allerede har været fremme i sagen, og som samtidig kan føre til
en ændret strafferetlig vurdering af sagen.
Det betyder, at hvis efterforskningen skal genoptages, skal der
være grund til at tro, at politiet kan fremskaffe nye
oplysninger, som kan føre til, at der kan rejses tiltale mod en
eller flere nulevende personer for brandstiftelse efter
straffelovens § 180 om forsætlig brandstiftelse.
Selv om det f.eks. måtte være muligt at fremskaffe nye
oplysninger om ejerforholdene vedrørende Scandinavian Star,
vil dette ikke i sig selv være tilstrækkeligt til, at der vil kunne
rejses en straffesag om overtrædelse af straffelovens § 180.
Dette ville forudsætte, at der i dag tilvejebringes beviser, som
kan kæde en eller flere nulevende personer direkte sammen
med branden på en sådan måde, at anklagemyndigheden kan
føre bevis for, at den eller de pågældende personer i 1990
planlagde og/eller påsatte branden eller på anden måde
medvirkede hertil.
4.
Med hensyn til afhøring af personkredsen omkring de
forskellige selskaber, som var involveret i salget af
Scandinavian Star (nævnt i spørgsmål nr. 370), kan jeg oplyse
følgende:
Som nævnt ovenfor i punkt 2 ses dansk politi ikke at have
foretaget afhøring af personkredsen i selskaberne bag salget af
Scandinavian Star. Der er ikke gennem årene fremkommet
oplysninger om ejer- og forsikringsforholdene, som har givet
Rigsadvokaten grundlag for at antage, at der til brug for den
oprindelige straffesag vedrørende overtrædelse af den
dagældende lov om skibes sikkerhed burde have været
foretaget politiafhøring af personkredsen omkring International
Shipping Partners og SeaEscape Cruises Ltd., eller grundlag
for at foretage sådanne afhøringer i forbindelse med an-
modningerne om genoptagelse af sagerne.
5
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 910: Spm. om ministeren i forlængelse af samrådet den 30. august 2016 om Scandinavian Star vil redegøre for, om ministeren er bekendt med at Justitsministeriet eller Rigsadvokaturen har fået andre henvendelser og oplysninger i sagen om Scandinavian Star, til justitsministeren
I anmodningerne om genoptagelse af efterforskningen har det
bl.a. været gjort gældende, at forskellige navngivne personer
kunne kædes sammen med og var ansvarlige for branden. En
af de personer, der er blevet peget på i anmodningerne, er den
daværende administrerende direktør i International Shipping
Partners, som gennem SeaEscape Cruises Ltd. var involveret i
salget af Scandinavian Star.
Rigsadvokaten har i forbindelse med sin behandling af
anmodningerne om genoptagelse af efterforskningen forholdt
sig til de påstande, der har været fremført i anmodningerne,
herunder om navngivne personers mulige rolle i forbindelse
med branden på Scandinavian Star, ligesom Rigsadvokaten
også har forholdt sig til betydningen af, at den ovennævnte
direktør ikke i forbindelse med efterforskningen af straffesagen
om Scandinavian Star er blevet afhørt af politiet. Herom kan
der henvises til Rigsadvokatens redegørelse af 28. januar 2005
for behandlingen og vurderingen af anmodningerne om
genoptagelse af efterforskningen vedrørende branden på
Scandinavian Star, side 58.
Det bemærkes i den forbindelse, at direktøren i 1996 og 1997
under efterforskningen af en anden straffesag blev afhørt af det
daværende Frederiksberg Politi, hvor han bl.a. forklarede om
sin relation til Sea Escape Cruises Ltd. og om salget af
Scandinavian Star fra dette selskab til K/S Scandinavian Star.
Det bemærkes endvidere, at direktøren under en fogedsag den
17. april 2000 i forbindelse med en udsendelse ”Gåden om
Scandinavian Star”, som Danmarks Radio planlagde at vise,
ligeledes afgav forklaring om sin rolle vedrørende salget af
Scandinavian Star fra SeaEscape Cruises Ltd. til K/S
Scandinavian Star. På baggrund af de oplysninger, der
fremkom under sagen, bestemte fogedretten, at Danmarks
Radio ikke måtte vise den pågældende udsendelse, ligesom
Danmarks Radio ikke måtte betegne direktøren som ”ansvarlig
eller disponerende reder” i relation til Scandinavian Star. Dette
er beskrevet i Rigsadvokatens redegørelse fra 2005 side 38.
Heraf fremgår ligeledes, at direktøren klagede til Pressenævnet
over, at Danmarks Radio havde tilsidesat god presseskik, idet
Danmarks Radio den 9. april 2000 havde bragt et indslag om
branden på Scandinavian Star. I indslaget blev det angivet, at
Danmarks Radio kunne afsløre, at det var en stor og
kompliceret skattetransaktion, som var årsag til, at
Scandinavian Star blev indsat på ruten Oslo-Frederikshavn, før
dette var driftsmæssigt forsvarligt. Pressenævnet fandt, at
Danmarks Radio uden at have haft det fornødne grundlag
havde bibragt seerne det indtryk, at direktøren bar et væsentligt
ansvar for katastrofen på Scandinavian Star. På den baggrund
fandt Pressenævnet, at Danmarks Radio groft havde tilsidesat
6
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 910: Spm. om ministeren i forlængelse af samrådet den 30. august 2016 om Scandinavian Star vil redegøre for, om ministeren er bekendt med at Justitsministeriet eller Rigsadvokaturen har fået andre henvendelser og oplysninger i sagen om Scandinavian Star, til justitsministeren
god presseskik, og nævnet udtalte derfor alvorlig kritik af
Danmarks Radio.
Efterfølgende sendte direktøren et brev til det daværende
Frederiksberg Politi, hvor han redegjorde for sin relation til
SeaEscape Cruises Ltd. og sin rolle i forbindelse med salget af
Scandinavian Star.
De oplysninger, der efter afslutningen af højesteretssagen i
1993 er fremkommet om personkredsen bag International
Shipping Partners og SeaEscape Cruises Ltd. i sagen om
Scandinavian Star, herunder den indenretlige forklaring og
brevet fra direktøren nævnt ovenfor, er således – som det også
fremgår af Rigsadvokatens redegørelse fra 2005 – blevet
inddraget i Rigsadvokatens behandling af spørgsmålet om
genoptagelse af efterforskningen i sagen.”
Justitsministeriet kan hertil oplyse, at ministeriet har behandlet flere klager
over Rigsadvokatens afslag på genoptagelse af efterforskningen af sagen.
Formålet med Justitsministeriets behandling af klagerne har været at
efterprøve Rigsadvokatens afgørelse i sagen. Som også anført i
Rigsadvokatens udtalelse, er det centrale spørgsmål i den forbindelse, om
der er grundlag for at antage, at der ved yderligere efterforskning vil kunne
peges på en eller flere nulevende personer, som med rimelig grund kan
mistænkes for overtrædelse af straffelovens § 180 om forsætlig
brandstiftelse.
Justitsministeriets vurdering af sagen har ud over gennemgangen af
anmodningerne om genoptagelse bl.a. bygget på de akter, der indgik i
straffesagen, som blev afgjort ved Højesterets dom af 22. november 1993.
Derudover kan Justitsministeriet henvise til vedlagte notat af 13. juli 2006
om Justitsministeriets behandling og vurdering af anmodningerne om
genoptagelse af efterforskningen af branden på Scandinavian Star den 7.
april 1990. Notatet, der tidligere er sendt til Folketingets Retsudvalg, er
udarbejdet i forbindelse med Justitsministeriets behandling af klager over
Rigsadvokatens afgørelser af 28. januar 2005.
Der vedlægges endvidere Rigsadvokatens redegørelse af 28. januar 2005
for behandlingen og vurderingen af anmodningerne om genoptagelse af
efterforskningen vedrørende branden på Scandinavian Star den 7. april
1990 i delvis anonymiseret form. Redegørelsen er tidligere sendt til
Folketingets Retsudvalg i fortrolig form.
7
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 910: Spm. om ministeren i forlængelse af samrådet den 30. august 2016 om Scandinavian Star vil redegøre for, om ministeren er bekendt med at Justitsministeriet eller Rigsadvokaturen har fået andre henvendelser og oplysninger i sagen om Scandinavian Star, til justitsministeren
Endelig vedlægges Rigsadvokatens notat af 7. december 2010 om visse
spørgsmål vedrørende branden på Scandinavian Star, der tidligere er sendt
til Folketingets Retsudvalg.
8