Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt
1693022_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
25. november 2016
Politikontoret
Anne Vibe Bengtsen
2016-0030-4848
2134506
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 910 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. september 2016.
Søren Pind
/
Jesper Jarnit
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 910: Spm. om ministeren i forlængelse af samrådet den 30. august 2016 om Scandinavian Star vil redegøre for, om ministeren er bekendt med at Justitsministeriet eller Rigsadvokaturen har fået andre henvendelser og oplysninger i sagen om Scandinavian Star, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 910 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af samrådet den 30. august 2016
om Scandinavian Star redegøre for, om ministeren er bekendt
med at Justitsministeriet eller Rigsadvokaturen har fået andre
henvendelser og oplysninger i sagen om Scandinavian Star, og
vil ministeren i givet fald redegøre for, hvordan disse er blevet
håndteret?”
Svar:
Justitsministeriet skal bemærke, at sagen har været behandlet flere gange
af Rigsadvokaten og Justitsministeriet i forbindelse med, at pårørende og
overlevende efter branden på Scandinavian Star har anmodet om genopta-
gelse af de danske myndigheders efterforskning af sagen.
I forbindelse med behandlingen af anmodningerne om genoptagelse har
Rigsadvokaten i 2005 afgivet en omfattende redegørelse for behandlingen
og vurderingen af anmodningerne om genoptagelse af efterforskningen
vedrørende branden på Scandinavian Star. Redegørelsen bygger på an-
modningerne om genoptagelse samt de akter, som indgik i den danske
straffesag mod skibets reder, skibets kaptajn og direktøren i rederiet, der
blev afgjort ved Højesterets dom af 22. november 1993.
Rigsadvokaten har endvidere udarbejdet et notat af 7. december 2010 om
visse spørgsmål om branden på Scandinavian Star. I notatet indgår bl.a.
oplysninger fra afgørelser om genoptagelse fra 2005 og 2006 samt oplys-
ninger fra den danske straffesag afgjort ved Højesterets dom af 22. no-
vember 1993. Endvidere behandles yderligere materiale fra norske og
svenske brandteknikere samt betydningen af en norsk dom fra 2005 afsagt
i en civil sag.
Rigsadvokatens redegørelse fra 2005 og notatet fra 2010 er tidligere sendt
til Folketingets Retsudvalg.
Justitsministeriet har behandlet flere klager over Rigsadvokatens afslag på
genoptagelse af efterforskningen af sagen. Formålet med Justitsministeri-
ets behandling af klagerne har været at efterprøve Rigsadvokatens afgørel-
ser i sagen. Justitsministeriets vurdering af sagen har ved behandlingen af
klagerne bygget på anmodningerne om genoptagelse samt bl.a. de akter,
som indgik i den danske straffesag, der blev afgjort ved Højesterets dom
af 22. november 1993.
2
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 910: Spm. om ministeren i forlængelse af samrådet den 30. august 2016 om Scandinavian Star vil redegøre for, om ministeren er bekendt med at Justitsministeriet eller Rigsadvokaturen har fået andre henvendelser og oplysninger i sagen om Scandinavian Star, til justitsministeren
Justitsministeriet og Rigsadvokaten har til brug for besvarelsen af nærvæ-
rende spørgsmålet foretaget en elektronisk søgning i sagsbehandlingssy-
stemerne på henvendelser – ud over henvendelsen fra Søfartsstyrelsen i
august 2014 – om Scandinavian Star modtaget i ministeriet eller rigsadvo-
katuren i perioden efter Rigsadvokatens notat af 7. december 2010 og ind-
til den 1. november 2016.
Justitsministeriet kan oplyse, at ministeriet og Rigsadvokaten i denne peri-
ode har modtaget flere henvendelser fra pårørende og overlevende efter
branden på Scandinavian Star samt støtteforeninger med anmodning om
yderligere tiltag i sagen. Justitsministeriet og Rigsadvokaten har endvidere
modtaget anmodninger om aktindsigt, henvendelser fra borgere med gene-
rel interesse for sagen samt politianmeldelser af nuværende og tidligere
medarbejdere ved Rigsadvokaten. Visse af disse henvendelser er fortsat
under behandling, mens de øvrige er besvaret af Justitsministeriet og Rigs-
advokaten eller oversendt til anden myndighed.
Endelig har Rigsadvokaten oplyst, at Rigsadvokaten har modtaget flere
skriftlige henvendelser om branden på Scandinavian Star, efter at de nor-
ske myndigheder genoptog behandlingen af sagen i juli 2014. Disse hen-
vendelser er blevet videresendt til Oslo Politi.
Justitsministeriet kan i øvrigt henvise til ministeriets besvarelse af
26. maj 2014 af spørgsmål nr. 368 (Alm. del) fra Folketinget Rets-
udvalg.
3