REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 897: Spm. om ministeren vil kommentere artiklen Politi i undertal: Måtte lade ballademagere gå bragt på JydskeVestkystens hjemmeside den 10. september 2016, til justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

8. november 2016

Politikontoret

Morten Tønning

2016-0032/38-0141

2078186

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 947 (Alm. del), som Folketin-

gets Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalg har stillet til justitsmini-

steren den 20. september 2016. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mar-

tin Henriksen (DF).

Søren Pind

Jesper Jarnit

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 897: Spm. om ministeren vil kommentere artiklen Politi i undertal: Måtte lade ballademagere gå bragt på JydskeVestkystens hjemmeside den 10. september 2016, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 947 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- Integra-

tions- og Boligudvalg:

”Ministeren bedes kommentere artiklen "Politi i undertal måtte

lade ballademagere gå" JydskeVestkysten den 10. september

2016, samt oplyse om politiet, når politiet er truet og i mindre-

tal, må trække deres pistoler og afgive varselsskud med mulig-

hed for efterfølgende at afgive skud rettet mod den eller de

personer, der truer og/eller forhindrer politiet i at udføre deres

arbejde?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet føl-

gende udtalelse fra Rigspolitiet:

”Rigspolitiet kan oplyse, at politiets adgang til at anvende sky-

devåben er reguleret i lov nr. 956 af 20. august 2015 om politi-

et virksomhed (politiloven), som også – med undtagelse af pe-

berspray - regulerer politiets brug af de øvrige magtmidler,

dvs. stav, gas og hund.

Det følger af politilovens § 16, stk. 1, at politiets magtanven-

delse skal være nødvendig og forsvarlig og alene må ske med

midler og i en udstrækning, der står i rimeligt forhold til den

interesse, der søges beskyttet. Det skal indgå i vurderingen af

forsvarligheden, om magtanvendelsen indebærer risiko for, at

udenforstående kan komme til skade. Der er således et krav

om, at politiets magtanvendelse altid skal være nødvendig, pro-

portional og ske med de mindst mulige midler.

De særlige betingelser for anvendelsen af skydevåben fremgår

af politilovens § 17, stk. 1, hvorefter politiet kun må anvende

skydevåben med henblik på

1) at afværge et påbegyndt eller overhængende farligt angreb

på person,

2) at afværge overhængende fare i øvrigt for personers liv el-

ler for, at personer pådrager sig alvorlige helbredsskader,

3) at afværge et påbegyndt eller overhængende farligt angreb

på samfundsvigtige institutioner, virksomheder eller anlæg,

4) at sikre pågribelsen af personer, der har eller med rimelig

grund mistænkes for at have påbegyndt eller gennemført et

farligt angreb på person, medmindre der ikke skønnes at

være risiko for, at den pågældende på ny vil gøre sig skyl-

dig i et sådant angreb,

5) at sikre pågribelsen af personer, der har eller med rimelig

grund mistænkes for at have påbegyndt eller gennemført et

farligt angreb på samfundsvigtige institutioner, virksomhe-

der eller anlæg, eller

6) at sikre pågribelsen af personer, der har eller med rimelig

grund mistænkes for at have begået alvorlige forbrydelser

mod statens selvstændighed og sikkerhed, mod statsforfat-

ningen eller de øverste statsmyndigheder.

Før politiet afgiver skud, der indebærer risiko for skade på per-

son, skal det så vidt muligt først ved advarselsråb og dernæst

ved varselsskud tilkendegives vedkommende, at politiet har til

hensigt at skyde, hvis ikke politiets påbud efterkommes. Det

skal endvidere så vidt muligt sikres, at vedkommende har mu-

lighed for at efterkomme påbuddet, jf. politilovens § 17, stk. 2.

Er der nærliggende risiko for, at udenforstående kan blive

ramt, må der kun skydes i yderste nødsfald, jf. politilovens §

17, stk. 3.

En polititjenestemand, der er under direkte kommando, må kun

anvende skydevåben efter ordre fra en leder, medmindre der

foreligger en situation som nævnt i stk. 1, nr. 1 eller nr. 2, jf. §

17. stk. 4.

Det vil i hvert enkelt tilfælde bero på en vurdering af de kon-

krete omstændigheder, om betingelserne for at bringe et magt-

middel – herunder skydevåben – i anvendelse er opfyldt.

Brug af skydevåben er imidlertid det mest indgribende magt-

middel, som politiet råder over, og der skal derfor, som der re-

degjort for, foreligge særligt farlige omstændigheder, førend

det vil være proportionalt at anvende skydevåben. De mindre

indgribende magtmidler vil således i langt de fleste tilfælde

være tilstrækkelige.

Det kan tilføjes, at Rigspolitiet – baseret på den beskrivelse af

den konkrete episode, som er indeholdt i artiklen – ikke har

grundlag for at antage, at der forelå en situation, hvor anven-

delse af skydevåben ville have været berettiget.”

Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets samtidige besvarelse af spørgs-

mål nr. 914 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.