REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 883: Spm. om ministeren vil kommentere henvendelse af 30/6-2016 fra Birgitte Høgh, jf. REU alm. del

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt

Sikkerhedskontoret

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

30. september 2016

Straffuldbyrdelseskontoret

Sune Nørgaard Rossing

2016-0030-4816

2067992

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 883 (Alm. del) REU, som Fol-

ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. september 2016.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Søren Pind

Ane Røddik Christensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 883: Spm. om ministeren vil kommentere henvendelse af 30/6-2016 fra Birgitte Høgh, jf. REU alm. del – bilag 379, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 883 (Alm. del) REU fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 30/6-2016 fra

Birgitte Høgh, jf. REU alm. del – bilag 379. I forlængelse her-

af bedes ministeren redegøre for, hvad regeringen agter at gøre

for sikkerheden for fængselsbetjente, og hvorvidt regeringen

agter at tilføre flere ressourcer til fængselspersonalet og fængs-

lerne som sådan.”

Svar:

Som justitsminister vil jeg ikke tolerere vold og trusler mod medarbej-

dere i vores offentlige institutioner, der passer deres arbejde og løfter en

vigtig samfundsopgave. Et angreb mod dem, der passer på os, er et angreb

mod os alle.

For så vidt angår det konkrete overfald på fængselsbetjent Birgitte Høgh i

Randers Arrest den 11. juni 2016 kan jeg oplyse, at Randers Arrest få dage

efter overfaldet fik et strakspåbud fra Arbejdstilsynet. Randers Arrest blev

påbudt at forebygge arbejdsrelateret vold, således at arbejdet kan udføres

sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Randers Arrest meddelte i en skrivelse til Arbejdstilsynet af 23. juni 2016,

at man havde efterkommet Arbejdstilsynets tre konkrete opmærksomheds-

punkter. Der er for det første indført et forbud mod barberskrabere i arre-

sten. Derudover har man ændret procedurerne omkring deaktivering af cel-

lekald, så der nu bliver lavet en risikovurdering af den indsatte, inden per-

sonalet åbner celledøren ind til den indsatte. Endelig har man strammet op

på procedurerne for indhentning af oplysninger om nye indsatte i tilfælde,

hvor varetægt eller afsoning er påbegyndt uden for kriminalforsorgens in-

stitutioner.

Det er en høj prioritet for regeringen at styrke respekten for det offentli-

ge rum, offentlige myndigheder og personer i offentlig tjeneste.

Regeringen har sammen med de øvrige borgerlige partier allerede i maj

2016 fremlagt en Respektpakke, der skal give fængselsbetjente og deres

familiemedlemmer en markant bedre strafferetlig beskyttelse mod vold,

trusler og chikane.

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 883: Spm. om ministeren vil kommentere henvendelse af 30/6-2016 fra Birgitte Høgh, jf. REU alm. del – bilag 379, til justitsministeren

Med Respektpakken forhøjer vi straffen for vold og trusler mod bl.a.

fængselsbetjente i fritiden. Og vi sikrer, at kriminalitet mod fængselsbe-

tjentes familiemedlemmer straffes hårdere.

Hen over sommeren har der været en række episoder, hvor bl.a. fængsels-

betjente er blevet chikaneret. Derfor har regeringen styrket Respektpakken

yderligere med en ny bestemmelse om chikane i straffeloven. Bestemmel-

sen skal sikre, at bl.a. fængselsbetjente ikke udsættes for chikane på grund

af deres arbejde. Det bliver eksempelvis strafbart, hvis en tidligere indsat

forfølger en fængselsbetjent eller krænker fængselsbetjentens fred ved at

kontakte denne på sin bopæl.

Herudover vil regeringen på baggrund af Strafferetsplejeudvalgets Be-

tænkning nr. 1560/2016 om inddragelse af uhensigtsmæssig adfærd i

fængsler og arresthuse ved varetægtsfængsling og strafudmåling fremsætte

et lovforslag, der indebærer, at det ved alle former for kriminelle handlin-

ger bliver en strafskærpende omstændighed, at det er begået af indsatte og

varetægtsfængslede.

Derudover har politiet og kriminalforsorgen på baggrund af sommerens

begivenheder reageret konsekvent og iværksat en række initiativer, der

skal øge sikkerheden for fængselspersonalet. Der er overordnet tale om 6

nye initiativer:

1. Styrket samarbejde mellem kriminalforsorgen og politiet

2. Øget polititilsyn med fængslerne tilpasset det aktuelle trusselsni-

veau

3. Fokus på sikkerhed og forebyggelse gennem drøftelser mellem po-

litiet og konkrete fængsler

4. Styrket videndeling af konkrete og generelle informationer

5. Prioriteret efterforskning, så anmeldelser fra kriminalforsorgen får

høj prioritet, og der sikres koordinering på tværs af politikredse

6. Anbefalinger til kriminalforsorgens institutioner og medarbejdere

fra et eksternt sikkerhedsrådgivningsfirma

Derudover ønsker regeringen at øge sikkerheden for fængselsbetjentene i

deres daglige arbejde med de indsatte. Det skal ske ved, at fængselsbetjen-

te fremover altid skal kunne bære peberspray i lukkede fængsler og på

lukkede afdelinger.

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 883: Spm. om ministeren vil kommentere henvendelse af 30/6-2016 fra Birgitte Høgh, jf. REU alm. del – bilag 379, til justitsministeren

Kriminalforsorgen tager løbende bestik af sikkerhedssituationen i de en-

kelte fængsler og arresthuse. Hvis et fængsel eller arresthus er i den situa-

tion, at der ikke er personale nok til at håndtere en forværret sikkerhedssi-

tuation, vil der i en periode blive tilført personale fra andre fængs-

ler/arresthuse.

Kriminalforsorgen er allerede i gang med at rekruttere og ansætte flere

fængselsbetjente. Det samlede rekrutteringsbehov i 2016 er ifølge krimi-

nalforsorgen omkring 100-125 fængselsbetjente, og der er indtil august i år

rekrutteret omkring 85 nye betjente. Det forventes, at bemandingsbehovet

vil blive dækket i løbet af nogle måneder.

Desuden skal det bemærkes, at den eksisterende flerårsaftale om kriminal-

forsorgens økonomi udløber med udgangen af 2016. Det er regeringens

vurdering, at der er behov for at igangsætte et omfattende analysearbejde,

der skal danne grundlag for en moderne og effektiv kriminalforsorg med

opgaveløsning af høj kvalitet. Regeringen har derfor i sit forslag til finans-

lov for 2017 lagt op til, at kriminalforsorgens bevilling fastsættes etårigt

for 2017. Analysearbejdet, der er igangsat og løber ind i foråret, skal sikre

et solidt grundlag for at fastsætte kriminalforsorgens rammer fra 2018.