Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt
1670186_0001.png
Administrationsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
4. februar 2016
Økonomikontoret
Louise Ikjær Algren
2016-0030-4069
1840498
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 166 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. januar 2016.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Søren Pind
/
Jesper Roest Pedersen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 870: Spm. om det er relevant at opgøre den samlede sagsbehandlingstid for sager, der er startet i Erstatningsnævnt, til justitsministeren
1670186_0002.png
Spørgsmål nr. 166 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren, som opfølgning på spørgsmål 35, REU Alm. del, 2014-15
(2. samling), redegøre for udviklingen (opgjort kvartalsmæssigt fra første
kvartal 2012 og til de nyeste tal på området) i Erstatningsnævnets
sagsbehandlingstider, herunder oplyse hvor mange dage der i gennemsnit
går, inden der træffes en afgørelse om erstatning i Erstatningsnævnet, og
kommentere, om ministeren finder dem tilfredsstillende?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Erstatningsnævnet, der har oplyst følgende:
”1. Erstatningsnævnet kan indledningsvis mere generelt
bemærke, at personskader kan være af meget varierende
karakter og spænde over hændelser, der kun har meget beskedne
følger, til hændelser der har varige følger. Når der er tale om de
mest alvorlige tilfælde, vil der uvægerligt gå en vis tid, før det
står klart, om der i det hele taget er tale om varige følger,
ligesom der vil gå tid, før det står klart, hvad skadens endelige
omfang er. Sådanne skader kræver nemlig som oftest langstrakte
behandlingsmæssige
og
arbejdsmæssige/kommunale
afklaringsforløb. Erstatningsnævnets sagsbehandlingstid er ikke
opgjort, som den tid der går fra forbrydelsen sker/skaden
indtræder, til offerets tilstand i sidste ende kan siges at være
endeligt afklaret/erstatningsspørgsmålet kan endeligt afsluttes.
Det skyldes, at varigheden af dette forløb afhænger af andre
faktorer end Erstatningsnævnets sagsbehandling.
Når Erstatningsnævnet modtager en ansøgning om erstatning fra
et offer, opretter nævnet en konkret sag vedrørende den
pågældende ansøgning. Nævnet behandler herefter den
fremsendte ansøgning og træffer en afgørelse vedrørende de
krav, der er indeholdt i ansøgningen. Afgørelsen kan bestå i
henholdsvis en tilkendelse af det ansøgte, en anmodning om
yderligere dokumentation, et afslag på erstatning eller en
kombination af nævnte muligheder. Når nævnet har truffet en
afgørelse vedrørende de fremsendte krav, afsluttes sagen i
nævnet. Det skyldes, at sagen herefter ikke afventer yderligere
2
 REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 870: Spm. om det er relevant at opgøre den samlede sagsbehandlingstid for sager, der er startet i Erstatningsnævnt, til justitsministeren
fra nævnet. Såfremt offeret efterfølgende vender tilbage i sagen
med den anmodede dokumentation eller med nye krav, åbner
nævnet sagen på ny og træffer en ny afgørelse. Dette kan i de
alvorligere sager gentage sig adskillige gange. Nævnets
sagsbehandlingstid er opgjort, som tiden der går, fra
Erstatningsnævnet har modtaget en ansøgning/genåbnet en sag,
og til nævnet har truffet afgørelse i sagen.
Hvis en sag er af en så alvorlig karakter, at der fremsættes krav
om godtgørelse for varigt mén og/eller erstatning for tab af
erhvervsevne, består nævnets behandling af sagen i første
omgang i at vurdere, om der er grundlag for at forelægge sagen
for Arbejdsskadestyrelsen. Baggrunden herfor er, at
Arbejdsskadestyrelsen til brug for Erstatningsnævnets afgørelse
vedrørende sådanne krav afgiver en vejledende udtalelse om den
eventuelle méngrad og erhvervsevnetabsprocent. Hvis
Erstatningsnævnet finder, at der er grundlag for at forelægge
sagen for Arbejdsskadestyrelsen, må nævnet derfor i givet fald
afvente Arbejdsskadestyrelsens udtalelse, før nævnet kan træffe
afgørelse vedrørende disse krav. Selv om nævnet er uden
indflydelse på, hvor hurtigt Arbejdsskadestyrelsen behandler
sagen, indgår Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstid i
opgørelsen af Erstatningsnævnets sagsbehandlingstid.
2.
Erstatningsnævnet har udarbejdet vedlagte skema over de
gennemsnitlige sagsbehandlingstider i nævnet fra 2012 til
november 2015.
Nævnet bestræber sig til stadighed på at behandle nævnets sager
så hurtigt som muligt, herunder at træffe delafgørelser, når der
er grundlag herfor. Det er i den forbindelse en særlig prioritet
for nævnet, at den første afgørelse i nye sager træffes hurtigt, og
det bekræftes da også af oplysningerne i skemaet. Det fremgår
således heraf, at nævnet i
2014
i 50 % af
førstegangsafgørelserne traf afgørelse inden for 36 dage og i
2015
(indtil den 30-11-2015) inden for 30 dage.
Skemaet viser også (baseret på en manuel gennemgang), hvilken
indvirkning Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstid havde
på nævnets sagsbehandlingstider i 2014.”
3
 REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 870: Spm. om det er relevant at opgøre den samlede sagsbehandlingstid for sager, der er startet i Erstatningsnævnt, til justitsministeren
Justitsministeriet kan i tilknytning hertil oplyse, at Erstatningsnævnets
sagsbehandlingstider opgøres elektronisk fra et års start til udgangen
af hver måned. Det er således ikke muligt at opgøre nævnets
sagsbehandlingstider for 2., 3. og 4. kvartal isoleret (bortset fra i 2014
og 2015, hvor en sådan opgørelse dog forudsætter en manuel
gennemgang af de enkelte afgørelser). Vedlagte skema viser derfor de
gennemsnitlige sagsbehandlingstider for 1. kvartal samt perioderne fra
et års start til udgangen af årets henholdsvis 2., 3. og 4. kvartal.
Særligt for så vidt angår sagsbehandlingstider i 2015 har
Erstatningsnævnet i bidraget oplyst følgende:
”Erstatningsnævnet havde i 2015 lejlighed til at udtale sig om
nævnets sagsbehandlingstider i forbindelse med nævnets bidrag
til brug for besvarelsen af Folketingets Retsudvalgs spørgsmål
nr. 536 (Alm. del, 2014-15 (1. samling)). Nævnet anførte i den
forbindelse følgende:
”Desværre er det uagtet styrkelsen af Erstatningsnævnets
sekretariat i 2013 ikke lykkedes nævnet at realisere en
produktionsfremgang, som det også var formålet med
styrkelsen. Baggrunden herfor må efter nævnets
opfattelse hovedsageligt tilskrives personalemæssige
forhold, herunder særligt at sekretariatets ledelse er
skiftet pr. henholdsvis 01-01-2014 og 01-07-2014, samt
at der til stadighed er fokus på at styrke kvaliteten i
afgørelserne. Det er endvidere nævnets fornemmelse –
uden dog at have statistiske oplysninger herom – at der
over de senere år i de enkelte ansøgninger fremsættes
flere og flere krav. Mange af disse krav er fuldt
berettigede, men en stadig større del af kravene giver
imidlertid – helt eller delvist – ikke grundlag for
tilkendelse af erstatning eller godtgørelse. Dette findes
efter nævnets opfattelse tillige at have betydning for
tidsforbruget forbundet med behandlingen af sagerne.
Det ændrer imidlertid selvsagt ikke på, at den manglende
produktionsfremgang er klart utilfredsstillende.
Nævnet er derfor også meget opmærksomt på at sikre en
øget sagsproduktion. Nævnet har i den forbindelse
iværksat forskellige sagsbehandlingsmæssige initiativer,
som skal bidrage til en mere effektiv sagsbehandling og
dermed øget produktivitet på lidt længere sigt.
Civilstyrelsen har endvidere tilført personalemæssige
ressourcer til nævnets sekretariat, ligesom der er iværksat
en merarbejdsordning i sekretariatet, som forventes at
kunne øge produktionen på kortere sigt. Nævnet arbejder
endvidere med ugentlige måltal og synliggørelse af
4
 REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 870: Spm. om det er relevant at opgøre den samlede sagsbehandlingstid for sager, der er startet i Erstatningsnævnt, til justitsministeren
udviklingen i sagsmængden, så der til stadighed er fokus
på produktionen.
Det er endvidere fastsat som et resultatmål i 2015, at
Erstatningsnævnets sekretariat overgår til fuld elektronisk
journalisering af offererstatningssager. Dette forventes
også
at
bidrage
til
en
effektivisering
af
opgavevaretagelsen.”
Som det fremgår af oplysningerne i vedlagte skema, er det
desværre fortsat ikke – på trods af en målrettet indsats og stor
opmærksomhed herpå – lykkedes Erstatningsnævnet at realisere
en produktionsfremgang.
Som baggrund herfor kan nævnet fortsat pege på, at der til
stadighed er stor fokus på at sikre en høj kvalitet i afgørelserne,
og at det er nævnets fornemmelse – uden dog at have statistiske
oplysninger herom – at der over de senere år i de enkelte
ansøgninger fremsættes flere og flere krav, jf. det nærmere
anførte herom ovenfor.
Nævnet har endvidere prioriteret at træffe førstegangsafgørelser
særlig hurtigt, men har derudover som udgangspunkt behandlet
sagerne i den rækkefølge, de er modtaget.
Hertil kommer endvidere fortsat personalemæssige forhold. Med
henblik på at øge produktiviteten i Erstatningsnævnet har
Civilstyrelsen tilført Erstatningsnævnets sekretariat betydelige
personalemæssige ressourcer. En sådan personalemæssig
styrkelse af sekretariatet vil inden for en vis periode medføre en
øget produktion. Inden dette sker, er der imidlertid uvægerligt et
produktionstab, bl.a. som følge af at rutinerede medarbejdere i
en periode bruger tid på oplæring. Dette skal ses i sammenhæng
med den naturlige afgang/tilgang, der løbende er i sekretariatet,
idet sagsbehandlerne i sekretariatet er turnusfuldmægtige.
Erstatningsnævnets sekretariat er som udgangspunkt normeret til
11 juridiske fuldmægtige. Der er i 2015 startet 13 nye
fuldmægtige (hvoraf fire også er fratrådt igen i 2015).
Derudover er der i sekretariatet i 2015 startet tre jurister, som
har/har haft en/to dages ugentlig tjeneste i sekretariatet, ligesom
der er startet tre juridiske studentermedhjælpere. Det er
Erstatningsnævnets opfattelse, at resultatet af Civilstyrelsens
tilføring af personalemæssige ressourcer til sekretariatet endnu
5
 REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 870: Spm. om det er relevant at opgøre den samlede sagsbehandlingstid for sager, der er startet i Erstatningsnævnt, til justitsministeren
ikke slået igennem, men at det isoleret set må forventes at ske i
løbet af 2016.
Herudover overgik Erstatningsnævnet som planlagt til fuld
elektronisk journalisering af nævnets sager den 19-10-2015.
Dette forventes på sigt at bidrage til en vis effektivisering af
opgavevaretagelsen. Forberedelsen og opstarten af fuld
elektronisk journalisering var og er imidlertid tillige forbundet
med anvendelse af tidsmæssige ressourcer.
Hertil kommer den effekt, som regeringens beslutning om at
udflytte Civilstyrelsen, herunder Erstatningsnævnets sekretariat,
til Viborg har haft og må forventes at få i relation til bl.a.
fastholdelse af medarbejdere, motivation og kompetencer.
Erstatningsnævnet vil dog selvsagt arbejde målrettet på, at
udflytningen forløber på den bedst mulige måde.
Endelig har den omstændighed, at Erstatningsnævnet i 2014
reviderede sin praksis i sager, hvor plejepersonale mv. kommer
til skade i arbejdstiden i forbindelse med en forbrydelse, også
haft indvirkning på nævnets produktivitet, idet der er medgået
betydelige tidsmæssige ressourcer til varetagelse af opgaver på
dette område i forbindelse med politisk og mediemæssig
bevågenhed samt til håndtering af retssager anlagt mod nævnet i
7 konkrete sager.
Selv om Erstatningsnævnet således kan pege på en række
faktorer, der har haft – og som i et vist omfang også fortsat vil
have – betydning for produktiviteten i Erstatningsnævnet,
ændrer det ikke på, at den nuværende sagsbehandlingstid også i
nævnets øjne er klart utilfredsstillende.
Nævnet vil derfor bevare det store fokus på området og vil til
stadighed arbejde på at sikre en øget produktivitet og dermed
kortere sagsbehandlingstider. Nævnet kan i den forbindelse pege
på, at nævnet – som også anført ovenfor – forventer, at tilførslen
af personalemæssige ressourcer isoleret set slår igennem i
produktiviteten i 2016, ligesom nævnet netop har igangsat
overvejelser om mere grundlæggende ændringer af sagsgangene
i kontoret.”
6
 REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 870: Spm. om det er relevant at opgøre den samlede sagsbehandlingstid for sager, der er startet i Erstatningsnævnt, til justitsministeren
Justitsministeriet kan tilslutte sig Erstatningsnævnets opfattelse af, at den
nuværende sagsbehandlingstid er utilfredsstillende. Som beskrevet af
nævnet har der været og er der fortsat stor fokus på området, og det er
forventningen, at bl.a. indførelsen af fuld elektronisk journalisering og
tilførelsen af ressourcer vil bidrage til en kortere gennemsnitlig
sagsbehandlingstid.
For så vidt angår flytningen af Civilstyrelsen til Viborg i løbet af 2017
bemærkes, at Civilstyrelsen i udflytningsperioden vil arbejde målrettet på,
at udflytningen får så lille en effekt på sagsbehandlingstiderne som muligt.
7