Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt
1669498_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
2. juli 2015
Politikontoret
Ditte Refsgaard
2014-19203-0457
1644348
I forbindelse med Folketingets behandling af lovforslaget om en ny
politiklageordning tilkendegav den daværende justitsminister at være
indstillet på at tage initiativ til, at den nye politiklageordning evalueres 3 år
efter ordningens ikrafttræden – dvs. den 1. januar 2015 – og at sende en
redegørelse herom til Folketingets Retsudvalg.
Det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 16. december 2014 af
spørgsmål nr. 203 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, at Den
Uafhængige Politiklagemyndighed den 7. maj 2014 har meddelt Det
Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet bevillingstilsagn til
evaluering af politiklagemyndigheden.
Det fremgår desuden af besvarelsen, at evalueringen ifølge Den
Uafhængige Politiklagemyndighed forventes at foreligge primo 2016,
hvorefter den vil danne grundlag for Justitsministeriets bebudede
redegørelse til Retsudvalget.
Evalueringen indebærer bl.a. en brugertilfredshedsundersøgelse i form af
telefoninterviews med personer, som har fået afgjort en sag ved Den
Uafhængige Politiklagemyndighed i 2015. Det har imidlertid vist sig
vanskeligt at opnå en fornuftig svarprocent fra personer, som har fået
afgjort en sag ved politiklagemyndigheden i 2015, og antallet af
gennemførte telefoninterviews ligger derfor under det forventede.
Lektor i kriminologi ved Københavns Universitet Lars Holmberg, som
forestår evalueringen, har på den baggrund fundet, at det foreliggende
datagrundlag er utilstrækkeligt, og Den Uafhængige Politiklagemyndighed
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 867: Spm. om, hvornår den omtalte evaluering af Den Uafhængige Politiklagemyndighed og den efterfølgende redegørelse til Retsudvalget forventes at foreligge, til justitsministeren
har derfor valgt at forlænge perioden for indsamling af data med 6
måneder frem til sommeren 2016. Evalueringen forventes som følge heraf
først at foreligge omkring årsskiftet 2016/2017.
Søren Pind
/
Esben Haugland
2