REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 866: Spm., om EU-Domstolen kan diktere Højesteret at se bort fra en allerede givet ikke omtolkelig lovregel, som lovgiver ikke senere har ændret ud fra hensynet til EU-retten, til justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt

Lovafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

10. august 2016

Stats- og Menneskerets-

kontoret

HES

2016-0030-4713

2027909

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 788 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. juli 2016. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Søren Pind

Caroline Østergaard Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 866: Spm., om EU-Domstolen kan diktere Højesteret at se bort fra en allerede givet ikke omtolkelig lovregel, som lovgiver ikke senere har ændret ud fra hensynet til EU-retten, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 788 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”I svaret på § 20-spørgsmål S 1238 forudsætter ministeren til-

syneladende, at EU-Domstolen har kompetence til at pålægge

den danske Højesteret at se bort fra en af Folketinget vedtaget

lovgivning. Det bedes oplyst, om ministeren virkelig mener, at

Danmark ved tiltrædelsen af EU har overdraget EU-Domstolen

denne kompetence.”

Svar:

Spørgsmål nr. S 1238, som spørgeren henviser til, angik Højesterets

præjudicielle forelæggelse af en række spørgsmål for EU-Domstolen i sag

C-441/14, Ajos A/S. Det bemærkes, at den konkrete retstvist, som gav an-

ledning til Højesterets præjudicielle forelæggelse i sagen, endnu ikke er af-

gjort af Højesteret.

Generelt om forholdet mellem EU-retten og dansk ret kan oplyses, at

Danmark tiltrådte det daværende EF ved lov nr. 447 af 11. oktober 1972

(tiltrædelsesloven). Danmarks indtræden i EF indebar overladelse af befø-

jelser, der tilkommer rigets myndigheder, og vedtagelsen af tiltrædelseslo-

ven skete derfor efter proceduren i grundlovens § 20.

Princippet om EU-rettens (fællesskabsrettens) forrang blev første gang

fastslået af EF-Domstolen i 1964 i sag 6/64, Costa mod ENEL. Om for-

rangsprincippet hedder det i Justitsministeriets redegørelse for visse forfat-

ningsretlige spørgsmål i forbindelse med Danmarks ratifikation af Lissa-

bon-Traktaten af 4. december 2007, pkt. 4.4.2.a, bl.a.:

”I medfør af forrangsprincippet skal umiddelbart anvendelige

EU-regler (fællesskabsretlige regler) anvendes i enhver medlem-

sstat, selv om der findes nationale regler, der strider mod EU-

reglerne. Det gælder også, hvis modstriden måtte opstå mellem

en EU-regel og en bestemmelse i en national forfatning.

Af forrangsprincippet følger således bl.a. en EU-retlig forpligtel-

se for de retsanvendende myndigheder til at anvende en umid-

delbart anvendelig EU-regel, selv om reglen strider mod den na-

tionale forfatning.”

Om forholdet mellem forrangsprincippet og den danske grundlov fremgår

af pkt. 4.4.2.c i Justitsministeriets nævnte redegørelse fra 2007 bl.a. føl-

gende:

”Som anført blev det EU-retlige forrangsprincip fastslået i EF-

domstolens praksis tilbage i 1964, og forholdet mellem grund-

loven og forrangsprincippet blev derfor allerede vurderet inden

Danmarks optagelse i EF i 1972.

Forrangsprincippet blev således bl.a. udførligt behandlet i 1972-

redegørelsen om visse statsretlige spørgsmål i forbindelse med

en dansk tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber, og Justits-

ministeriet konkluderede i den forbindelse, at forrangsprincippet

ikke nødvendiggjorde en ændring af grundloven.

I overensstemmelse med Justitsministeriets konklusion udtalte et

flertal i Folketingets Markedsudvalg ved Folketingets behand-

ling af lovforslaget om Danmarks tiltrædelse af EF, at spørgs-

målet om fællesskabsrettens forrang efter flertallets opfattelse

kunne løses på grundlag af grundlovens § 20 og tiltrædelseslo-

vens § 3 samt dansk rets almindelige regler om forholdet mel-

lem dansk og international ret, jf. Folketingtidende 1971-72, Til-

læg B, sp. 2802.”

Det følger af ovenstående, at der i forholdet mellem EU-retten og dansk ret

– der reguleres af tiltrædelsesloven af 1972 med senere ændringer – som

udgangspunkt gælder et princip om EU-rettens forrang. Det er dog fast an-

taget i den statsretlige litteratur, at lovgivningsmagten kan fravige tiltræ-

delsesloven, og at en sådan fravigelse kan ske ved almindelig lov uden an-

vendelse af proceduren i grundlovens § 20, jf. bl.a. Max Sørensen, Stats-

forfatningsret, 2. udgave ved Peter Germer (1973), side 316 f., og Jens Pe-

ter Christensen m.fl., Dansk Statsret, 2012, side 217 f. Det må antages, at

hvis lovgivningsmagten træffer den principielle beslutning at fravige Dan-

marks EU-retlige forpligtelser, skal dette klart fremgå af lovforslaget.