REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 866: Spm., om EU-Domstolen kan diktere Højesteret at se bort fra en allerede givet ikke omtolkelig lovregel, som lovgiver ikke senere har ændret ud fra hensynet til EU-retten, til justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt

Lovafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

28. september 2016

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Sagsbeh: Henrik Skovgaard-Petersen

Sagsnr.: 2016-0030-4785

Dok.:

2059849

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 866 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 31. august 2016.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Kofod Poulsen (DF).

Søren Pind

Rasmus Krogh Pedersen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 866: Spm., om EU-Domstolen kan diktere Højesteret at se bort fra en allerede givet ikke omtolkelig lovregel, som lovgiver ikke senere har ændret ud fra hensynet til EU-retten, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 866 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren, idet det af svar på REU alm. del - spørgsmål

788 oplyses, at lovgivningsmagten ved bemærkning i et lov-

forslag bindende kan fravige EU-retten, redegøre for, om EU-

Domstolen imidlertid kan diktere Højesteret at se bort fra en

allerede givet, objektivt helt klar og dermed ikke omtolkelig

lovregel, som lovgiver ikke senere har ændret ud fra hensynet

til EU-retten, med alle de konsekvenser, dette har for borger-

nes retssikkerhed?”

Svar:

Som det fremgår af justitsministerens besvarelse af 10. august 2016 af

spørgsmål nr. 788 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, gælder der i for-

holdet mellem EU-retten og dansk ret – der reguleres af tiltrædelsesloven

af 1972 med senere ændringer – som udgangspunkt et princip om EU-

rettens forrang. Det fremgår endvidere af besvarelsen, at det dog er fast an-

taget i den statsretlige litteratur, at lovgivningsmagten kan fravige tiltræ-

delsesloven, og at en sådan fravigelse kan ske ved almindelig lov uden an-

vendelse af proceduren i grundlovens § 20, jf. bl.a. Max Sørensen, Stats-

forfatningsret, 2. udgave ved Peter Germer (1973), side 316 f., og Jens Pe-

ter Christensen m.fl., Dansk Statsret, 2012, side 217 f. Det må antages, at

hvis lovgivningsmagten træffer den principielle beslutning at fravige

Danmarks EU-retlige forpligtelser, skal dette klart fremgå af lovforslaget.

Det bemærkes hertil, at det ikke er tilstrækkeligt til en fravigelse af Dan-

marks EU-retlige forpligtelser, at der foreligger en klar dansk lovregel. Det

må klart fremgå, at lovgivningsmagten har tilsigtet at fravige Danmarks

EU-retlige forpligtelser.

Det tilføjes, at spørgsmål nr. 788 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

vedrører EU-Domstolens dom i sag C-441/14, Ajos A/S, hvor EU-

domstolen tog stilling til den praksis, som de danske domstole havde lagt i

forhold til ret til fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2 a, stk.

3. Den danske retspraksis indebar, at funktionærer med ret til alderspensi-

on fra arbejdsgiveren i visse tilfælde ikke havde krav på fratrædelsesgodt-

gørelse efter bestemmelsen. Hverken ordlyden eller forarbejderne til funk-

tionærlovens § 2 a, stk. 3 tog imidlertid stilling til, om der var ret til fra-

trædelsesgodtgørelse i de nævnte tilfælde.