Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt
1584430_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
22. december 2015
Politikontoret
Vita Horneman
2015-0030-3694
1700676
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 82 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. august 2015.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Søren Pind
/
Esben Haugland
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 86: Spm. om erfaringerne i udlandet med at anvende et fodlænkesystem som supplement i forbindelse med tilhold og opholdsforbud, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 82 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. maj 2015
fra foreningen RUSK vedrørende anvendelsen af visitationszo-
ner, jf. REU alm. del - bilag 322.”
Svar:
1.
Foreningen RUSK har i den omtalte henvendelse til Folketingets Rets-
udvalg beskrevet en række forhold vedrørende Københavns Politis anven-
delse af visitationszoner. I henvendelsen rejser foreningen bl.a. kritik af
politikredsens håndtering af to konkrete visitationer, herunder grundlaget
for gennemførelsen af visitationerne, samt af politikredsens praksis i for-
hold til registrering af visitationer i politiets elektroniske sagsbehandlings-
system. Det anføres bl.a. i henvendelsen, at de to konkrete visitationer ikke
fremgår af de visitationslister, som foreningen som led i en aktindsigt har
modtaget fra Københavns Politi, og at yderligere 30 visitationer er regi-
streret som foretaget efter reglerne om visitationszoner i politiloven, uanset
at de reelt var gennemført med hjemmel i retsplejeloven.
2.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
har til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-
hentet et bidrag fra Københavns Politi, der indledningsvist har
oplyst, at politikredsen anvender visitationszoner i forbindelse
med målrettede indsatser i områder, hvor den aktuelle udvik-
ling i våbenrelateret kriminalitet kan berettige indgrebet. Visi-
tationszonerne anvendes dels som et middel til at begrænse
omfanget af ulovlig våbenbesiddelse i det pågældende område,
dels som middel til at imødegå kriminalitet, herunder bande-
opgør, hvor våben anvendes, og derigennem øge den generelle
tryghed i befolkningen såvel i det konkrete område som gene-
relt i politikredsen.
Der har siden politilovens regler om visitationszoners ikraft-
træden jævnligt været etableret visitationszoner forskellige ste-
der i politikredsen. Visitationszonernes geografiske udstræk-
ning har i den sammenhæng været varierende fra at omfatte
meget begrænsede områder til
især i de tidligere år
store
dele af byen.
For så vidt angår Københavns Politis registrering af foretagne
visitationer i visitationszonerne har politikredsen oplyst, at der
ikke i Politiets Sagsstyringssystem (POLSAS) findes særskilte
journaliseringskoder for registrering af visitationer, der finder
2
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 86: Spm. om erfaringerne i udlandet med at anvende et fodlænkesystem som supplement i forbindelse med tilhold og opholdsforbud, til justitsministeren
sted med hjemmel i politilovens § 6, således at disse visitatio-
ner kan udskilles fra visitationer, der finder sted i medfør af
retsplejeloven. Der henvises i den forbindelse til Rigspolitiets
samtidige bidrag til brug for Justitsministeriets besvarelse af
spørgsmål nr. 84 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende Kø-
benhavns Politis registreringspraksis i forbindelse med visitati-
oner.
Københavns Politi har samtidig oplyst, at de søgninger, som
politikredsen på baggrund af foreningen RUSK’s anmodninger
umiddelbart har kunnet foretage, har vist, at politikredsen har
foretaget et betydeligt antal visitationer med hjemmel i politi-
lovens § 6. Søgningerne har været behæftet med betydelig
usikkerhed, idet flere visitationer ofte vil være registreret på
samme journalnummer, og idet man som nævnt ikke umiddel-
bart i POLSAS kan udskille visitationer, der finder sted med
hjemmel i politilovens § 6, fra visitationer, der finder sted i
medfør af retsplejeloven.
Foreningen RUSK har i den sammenhæng påvist 4 sager
(journalnumre), der omhandler i alt 9 visitationer, hvor politiet
ifølge registreringerne/politirapporten har oplyst, at de visite-
rede befandt sig i en visitationszone, selv om de pågældende
befandt sig uden for den på tidspunktet gældende visitations-
zone.
Københavns Politi har beklaget de fejlagtige visitationer, hvor-
af den ene dog omhandler en sikkerhedsvisitation, der ikke
skete i medfør af politilovens regler om visitationszoner, men i
medfør af retsplejeloven.
Københavns Politi har endvidere oplyst, at politikredsen på
baggrund af den beskrevne usikkerhed i søgningerne samt de
konstaterede fejl har besluttet at iværksætte en undersøgelse af
100 tilfældigt udvalgte sager fra den liste, som RUSK har
modtaget, med henblik på at kontrollere i hvilket omfang, der
måtte være sket fejlagtige visitationer, og/eller om journalise-
ring af visitationer har været mangelfuld. Københavns Politi
vil over for Rigspolitiet redegøre for resultatet af stikprøveun-
dersøgelsen, når den er gennemført.”
3.
Det fremgår i øvrigt af henvendelsen fra RUSK, at foreningen har an-
modet Københavns Politi om aktindsigt i en række oplysninger om fore-
tagne visitationer i politikredsen, men at foreningen har fået delvist afslag
herpå.
Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at sådanne afgørelser om
aktindsigt vil kunne påklages til Rigspolitiet, ligesom der er mulighed for
at klage til Folketingets Ombudsmand. Folketingets Ombudsmand vil i
3
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 86: Spm. om erfaringerne i udlandet med at anvende et fodlænkesystem som supplement i forbindelse med tilhold og opholdsforbud, til justitsministeren
forbindelse med en sådan klage tillige kunne tage stilling til eventuelle an-
dre spørgsmål af forvaltningsretlig karakter, herunder om notatpligt. Der er
derimod ikke adgang til at påklage afgørelser om aktindsigt truffet af
Rigspolitiet som klageinstans til Justitsministeriet, jf. retsplejelovens §
109, stk. 3.
Der henvises i øvrigt til de samtidige besvarelser af spørgsmål nr. 84, 86,
89, 98 og 99 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
4