REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 834: Spm. om, hvordan regeringen vil forsøge at rette op på de omtalte tekniske og praktiske forhold, som gør, at en person, der er efterlyst gennem Interpols personefterlysningssystem, alligevel kan rejse uhindret over landegrænser, til justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

17. august 2016

Straffuldbyrdelseskontoret

Michael Schaumburg-Mül-

ler

2016-0030-4701

2029948

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 783 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. juli 2016. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Søren Pind

Ane Røddik Christensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 834: Spm. om, hvordan regeringen vil forsøge at rette op på de omtalte tekniske og praktiske forhold, som gør, at en person, der er efterlyst gennem Interpols personefterlysningssystem, alligevel kan rejse uhindret over landegrænser, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 783 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren anmodes om at udskille det ikke-fortrolige i svaret

på REU alm. del – spørgsmål 682 og besvare spørgsmålet of-

fentligt.”

Svar:

Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 682 (Alm. del) fra Folke-

tingets Retsudvalg, indhentede Justitsministeriet en udtalelse fra Rigspoli-

tiet til brug for besvarelsen. I det følgende gengives udtalelsen med udela-

delse af fortrolige oplysninger:

”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at Interpol er en inter-

national organisation, der er baseret på frivilligt politisamarbej-

de i form af informationsudveksling. Det indebærer bl.a., at der

ikke kan anvendes tvangsmidler i forhold til medlemslande,

som ikke følger Interpols regler eller implementerer organisa-

tionens værktøjer. Der kan dog ske udelukkelse fra samarbej-

det.

Interpol består af en række systemer, hvoraf personefterlys-

ningssystemet udgør et af de vigtigste. Det er Rigspolitiets er-

faring, at personefterlysningssystemet generelt er et velfunge-

rende system.

Der er imidlertid en række tekniske og praktiske forhold, som

kan have betydning for, om en person, som er efterlyst gennem

Interpols personefterlysningssystem, bliver identificeret ved en

grænsekontrol.

Rigspolitiet skal i den forbindelse navnlig pege på, at ikke alle

grænseposter i alle medlemslande er forsynet med adgang til

personefterlysningssystemet. Baggrunden herfor er, at Interpol

tildeler de enkelte medlemslandes Interpol-kontor (for Dan-

marks vedkommende Rigspolitiets Nationale Efterforsknings-

center) adgang til systemet, hvorimod det er overladt til de en-

kelte medlemslande at forsyne egne grænseposter såsom luft-

havne mv. med adgang til systemet. Rigspolitiet skal desuden

pege på vigtigheden af, at det land, som efterlyser personen,

har foretaget en korrekt registrering af personen i systemet.

[…]

Endelig skal Rigspolitiet bemærke, at identifikation af en efter-

lyst person ved en grænsekontrol forudsætter, at kontrollen

faktisk foretager søgning i personefterlysningssystemet. Rigs-

politiet skal i den forbindelse bemærke, at det er Rigspolitiets

erfaring, at nogle lande afpasser deres søgninger ud fra, hvilke

lande de rejsende kommer fra, således at der søges mere in-

tenst ved lande, der erfaringsmæssigt udgør en højere risiko.

Det er Rigspolitiets indtryk, at Danmark ikke anses som et så-

dant højrisikoland.”