REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 832: MFU spm. om en samlet opgørelse over samtlige danske økonomiske midler afsat pr. år til private, offentlige, mellemstatslige og overstatslige indsatser mod terrorbekæmpelse i perioden 2000-2016, til justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Administrationsafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

11. januar 2015

Budget- og

planlægningskontoret

Casper Grue Jensen

2015-0030-3669

1698335

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 41 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 31. juli 2015.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).

Søren Pind

Jesper Roest Pedersen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 832: MFU spm. om en samlet opgørelse over samtlige danske økonomiske midler afsat pr. år til private, offentlige, mellemstatslige og overstatslige indsatser mod terrorbekæmpelse i perioden 2000-2016, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 41 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvilke årlige udgifter fra 2002

frem til i dag hhv. staten, regionerne og kommunerne har haft i

forbindelse med terrorbekæmpelse, herunder både egentlige

bevillinger

til

myndigheder,

der

arbejder

med

terrorbekæmpelse, men også indirekte udgifter til f.eks.

opfyldelse af sikkerhedskrav?”

Svar:

Der anmodes i spørgsmålet om en redegørelse for årlige udgifter i

henholdsvis staten, regionerne og kommunerne i forbindelse med

terrorbekæmpelse.

Det bemærkes i den forbindelse, at Justitsministeriet ikke har oplysninger

om regioners og kommuners udgifter i forbindelse med terrorbekæmpelse.

For så vidt angår statslige myndigheders udgifter i forbindelse med

terrorbekæmpelse kan Justitsministeriet oplyse følgende:

Forsvarsministeriets område

Forsvarsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet om

udtalelser

fra

Værnsfælles

Forsvarskommando,

Forsvarets

Efterretningstjeneste og Beredskabsstyrelsen.

Værnsfælles Forsvarskommando har oplyst følgende:

”Forsvarets beredskab mod terrortrusler er omfattet af

Forsvarets generelle sikkerhedsmæssige beredskab, og udgifter

hertil opgøres således ikke særskilt.

Politiet kan anmode Forsvaret om støtte til varetagelse af

politiets myndighedsopgaver, herunder terrorbekæmpelse.

Forsvarets merudgifter i den forbindelse afholdes af politiet.”

Forsvarets Efterretningstjeneste har oplyst følgende:

”Alene den samlede økonomiske ramme for Forsvarets

Efterretningstjenestes virksomhed, er offentlig tilgængelig. Det

skyldes først og fremmest, at indsigt i detaljerede oplysninger

det

finansielle

grundlag

for

Forsvarets

Efterretningstjenestes virke konkret såvel som over tid vil give

indblik i tjenestens prioriteringer og kapaciteter. Indsatsen mod

terror er imidlertid en central opgave for Forsvarets

Efterretningstjeneste, og en større del af Forsvarets

Efterretningstjenestes udgifter kan således henføres hertil. Der

er i april 2015 indgået en politisk aftale om at tilføre Forsvarets

Efterretningstjeneste 415 mio. kr. i perioden 2015 – 2018 med

henblik på at styrke tjenestens indsats mod terror.”

Beredskabsstyrelsen har oplyst følgende:

”I forbindelse med ’terrorpakkerne’ efter 11. september 2001

blev der bevilliget midler til Beredskabsstyrelsen til indkøb af

materiel til styrkelse af beredskabet mod terrorangreb. Akt-

stykke 19 (oktober 2001) indeholdt en bevilling på 25,5 mio.

kr. og blev bl.a. anvendt inden for områderne brand, redning,

eftersøgning, kommunikation og ledelse, varsling og

information samt forskning i beskyttelse af den civile

befolkning.

Der blev endvidere ved aktstykke 60 (december 2001)

bevilliget yderligere 23,8 mio. kr. til Beredskabsstyrelsen, men

midlerne var helt overvejende øremærket til indkøb af materiel

til de kommunale redningsberedskaber.

Supplerende kan det oplyses, at aktstykke 60 endvidere har

haft udgiftsmæssige konsekvenser for Beredskabsstyrelsen i de

efterfølgende finansår på ca. 3,2 mio. kr. pr. år til og med

2012.

Beredskabsstyrelsen skal hertil i øvrigt bemærke, at styrelsen

er et nationalt beredskab, hvilket betyder, at styrelsens

operative kapaciteter er dimensioneret med udgangspunkt i en

”All-hazard-approach”. Således kan kapaciteterne, f.eks.

USAR (et eftersøgnings- og red-ningshold, som bl.a. kan

indsættes i forbindelse med sammenstyrtede bygninger) og

HazMat (indsættes til måling og håndtering af farlige kemiske

stoffer), anvendes bredt, uanset om der er tale om en

terrorhændelse eller en almindelig ulykke eller katastrofe.

Endelig kan det oplyses, at styrelsen - sammen med en række

andre myndigheder - deltager i konkrete indsatser, hvor det

vurderes, at der er risiko for terror, bl.a. ved COP 15 i 2009 og

ved Folkemødet på Borholm i 2015, ligesom styrelsen var

indsat i forbindelse med terrorangrebet i København i februar

2015.

Idet styrelsens operative kapaciteter anvendes både ved

almindelige ulykker og katastrofer samt ved terrorhændelser,

er det ikke muligt indenfor det nationale beredskab særskilt at

opgøre udgifterne til terrorbekæmpelse.”

Justitsministeriets område

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet.

Rigspolitiet har oplyst følgende om de midler, der er tilført politiet og

Politiets Efterretningstjenestes (PET) til beredskabet mod terror:

”Rigspolitiet kan oplyse, at PET og politiet samlet er blevet

tilført ca. 2,5 mia. kr. til forskellige former for varig styrket

beredskab mod terror i perioden fra 2002 til 2015, jf. vedlagte

tabel 1.

Endvidere er PET og politiet tilført ressourcer til særlige

indsatser

investeringer,

der

primært

vedrører

terrorberedskabet i enkelte år. Midlerne til disse indsatser

udgør i perioden fra 2002 til 2015 ca. 320 mio. kr., jf. vedlagte

tabel 2.

Varige midler

Der er tilført varige midler til politiet og PET på følgende

aktstykker og finanslovsaftaler:

Styrket indsats mod terrorisme, jf. Akt 34 af 7. november

2001: Terrorangrebene i USA den 11. september 2001

medførte, at truslen om terrorangreb også mod danske

interesser blev anset for at være væsentligt forøget. På den

baggrund blev politiet – herunder særligt PET – tilført

yderligere ressourcer til en mærkbar styrkelse af indsatsen

mod terrorismen. Den styrkede indsats mod terrorisme

skete gennem tilførsel af personale- og it-mæssige

ressourcer til PET og gennem en personalemæssig

styrkelse af visse politikredse. Den styrkede indsats mod

terrorisme ved akt. 34 er videreført på finansloven og

udgør i 2015 ca. 77 mio. kr.

Yderligere styrkelse af indsatsen mod terror, jf.

finanslovsaftalen for 2005: Politiet – herunder særligt PET

– blev tilført yderligere ressourcer med henblik på en

yderligere styrkelse af indsatsen mod terrorisme. Den

yderligere styrkelse skulle dække ansættelse af yderligere

60-65 medarbejdere i PET, samling af størstedelen af

personalet i efterretningstjenestens hovedkvarter samt en

IT-mæssig styrkelse. Den yderligere styrkede indsats mod

terrorisme ved finanslovsaftalen for 2005 er videreført på

finansloven og udgør i 2015 ca. 63 mio. kr.

Styrkelse af livvagtstjenesten, aktionsstyrken og

efterforskningen, jf. flerårsaftalen for 2007-2010: PET

blev tilført yderligere ressourcer til styrkelse af

livvagtstjenesten, aktionsstyrken og efterforskningen i takt

med, at udfordringerne på disse områder var blevet øget.

Øget sikring af danske repræsentationer i udlandet, jf. Akt

126 af 17. marts 2009: Efter angrebet på den danske

ambassade i Islamabad i Pakistan den 2. juni 2008 blev

PET tilført ressourcer til dels at oprette en

rådgiverfunktion og dels etablere et rejsehold, der kunne

udsendes i tilfælde af et konkret forhøjet trusselsniveau

mod danske repræsentationer i udlandet. Sikringen af

danske repræsentationer i udlandet er videreført på

finansloven og udgør i 2015 ca. 6 mio. kr.

Forhøjet sikkerhedsindsats til en række personer med

særligt beskyttelsesbehov, jf. Akt 109 af 15. marts 2010:

Tegneren Kurt Westergaard blev den 1. januar 2010

overfaldet i sit hjem. Overfaldet gav grundlag for en

justering af trusselsbilledet for tegneren og en række andre

personer med særligt beskyttelsesbehov. Justeringen af

trusselsbilledet betød et øget behov for overvågning og

beskyttelse, herunder livvagtsbeskyttelse af Kurt

Westergaard, etablering af døgnvagt på tegnerens bopæl,

og skærpelse af en række yderligere overvågningsopgaver

i forhold til andre personer med særligt beskyttelsesbehov,

blandt andet ved øget anvendelse af videoovervågning.

Den særlige personbeskyttelse er videreført på finansloven

og udgør i 2015 ca. 28 mio. kr.

En styrket indsats mod terror, jf. Akt 108 af 21. april 2015:

Efter terrorangrebene i København den 14. og 15. februar

og det deraf forhøjede beredskab i 2015 er politiet og PET

blevet tilført midler til at styrke beredskabet i Danmark

med øget politimæssig tilstedeværelse gennem et skærpet

opsyn og tilsyn med potentielt truede personer, lokaliteter

og begivenheder. Endvidere er der tilført midler til blandt

andet en styrkelse af PET’s generelle kontra-

terrorkapacitet, hvilket gælder blandt andet PET’s

kapacitet til at vurdere og efterforske modtagne

informationer og følge udviklingen i det generelle

trusselsbillede.

Midler til særlige indsatser og investeringer

Derudover er der tilført midlertidige ressourcer til særlige

indsatser og investeringer på følgende aktstykker og

finanslovsaftaler:

Udmøntning af reserve til en fortsat styrkelse af indsatsen

mod terror, jf. Akt 55 af 28. november 2006: I 2006 blev

der samlet set afsat 93,5 mio. kr. (svarende til 110 mio. kr.

i 2015 PL-niveau). Heraf vedrørte ca. 70 mio. kr.

investeringer i it-understøttelse af PET, mens de

resterende 23,5 mio. kr. vedrørte investeringer i

aflytningsudstyr til specialenhederne i den forebyggende

og efterforskende indsats mod terror.

Styrkelse af politiets og PETs muligheder for at foretage

indgreb i meddelelseshemmeligheden, jf. flerårsaftalen for

2007-2010: Der blev fra 2007 til 2010 afsat 24 mio. kr.

(svarende til 27,6 mio. kr. i 2015 PL-niveau) til de

personaleudgifter mv., der var forbundet med at

videreudvikle politiets aflytningsudstyr, så politiet og PET

fortsat

kunne

anvende

indgreb

meddelelseshemmeligheden

som

centralt

efterforskningsredskab inden for de rammer, som

lovgivningen opstiller.

Reserve til særlige indsatser i politiet, jf. finanslovsaftalen

for 2008: Der blev i 2008 afsat en reserve på 25 mio. kr.

(svarende til 27,8 mio. kr. i 2015 PL-niveau) til dækning

af uforudsete/ekstraordinære udgifter i politiet i 2008.

Reserven skulle bidrage til at sikre, at perioder med

vedvarende og omfattende uroligheder ikke indebærer, at

politiet eller PET mangler ressourcer til at udføre andre

kerneopgaver.

Nedbringelse af politiets og PETs overarbejdspukkel, jf.

Akt 146 af 10. juli 2015: Siden terrorangrebene i

København den 14. og 15. februar 2015 har der været en

ekstraordinær belastning af landets politikredse, da der har

været indkaldt operativt personale fra landets øvrige

kredse til at bistå Københavns Politi. Denne belastning

indebærer, at der er opsparet et betydeligt antal

afspadserings- og normtimer for polititjenestemænd i

landets politikredse. Politiet og PET er derfor blevet tilført

155 mio. kr. i 2015 i lønmidler, der skal målrettes til at

nedbringe politiets overarbejdspukkel. Såfremt behovet for

udbetaling af polititjenestemænds afspadserings- og

normtimer viser sig lavere eller overstiger 155 mio. kr., vil

størrelsen af bevillingstilførslen blive tilpasset.”

Transport- og Bygningsministeriets område

Transport- og Bygningsministeriet har for så vidt angår udgifterne på

transportområdet indhentet udtalelser fra Trafik- og Byggestyrelsen og

Banedanmark samt fra DSB og Sund & Bælt Holding A/S og Øresundsbro

Konsortiet I/S

DSB og Sund & Bælt Holding A/S og Øresundsbro Konsortiet I/S er offentligt ejede

Trafik- og Byggestyrelsen har oplyst følgende:

”Inden for området terrorbekæmpelse har Trafik- og

Byggestyrelsen væsentlige udgifter til forvaltning af security

for luftfart samt til havnesikring. Endvidere fører styrelsen

tilsyn med sikring på jernbaneområdet, som dog indebærer et

meget begrænset ressourcetræk.

Omkostningerne til security er over tid opgjort efter forskellige

principper, bl.a. som følge af at styrelsen har gennemgået

fusioner og omorganiseringer. Tallene er således forbundet

med væsentlig usikkerhed.

Tabel 1 viser ressourcetrækket for security i perioden 2002 til

2015.

Trafik- og Byggestyrelsen overtog i 2014 området

havnesikring fra Kystdirektoratet. Styrelsens udgifter hertil

fremgår ligeledes af tabel 1.

Tabel 1: Totale omkostninger for security-området på luftfart samt

havnesikring i mio. kr.

2002

Luftfart-

security

Havne-

sikring

1,9

2003

2,0

2004

2,0

2005

2,0

2006

2,7

2007

2,4

2008

4,4

2009

3,8

2010

4,1

2011

0,2

2012

6,0

2013

4,0

2014

4,2

5,1

2015

7,7

4,7

Note:

Tallene for 2015 er prognosticeret. I 2011, kort efter fusion, kan

lønomkostningerne ikke opgøres på opgaveområder. I 2015 er der tilført væsentlige

ressourcer til securityområdet for at leve op til de fælleseuropæiske krav. Udsvinget

i ressourcetrækket fra år til år kan have tekniske årsager. Dog vil ressourcetrækket

kunne sammenlignes fra år til år inden for perioderne 2002-2004, 2005-2010 og

2015, 2011, 2013 samt 2013-14.

Det fremgår af tabel 1, at omkostningsniveauet har været

stabilt i årene 2002-2004. I perioden 2005-2010 fremgår det, at

der er en tendens til et stigende omkostningsniveau.

Sammenlignes med det prognosticerede forbrug i 2015, hvor

opgørelsesmetoden er den samme som i perioden 2005-2010,

synes denne tendens at være fortsat frem til i dag.

Da omkostningerne til luftfart-security er opgjort efter

forskellige principper over tid, er det vanskeligt at

sammenligne tallene.

Udover en ændring i tilsynsprincipperne i 2015, hænger

stigningen i udgifterne i dette år sammen med øget europæiske

krav til myndighedsudøvelsen. Herunder krav til omfanget af

tilsynet.”

selskaber, som er helt eller delvis brugerfinansierede.

Banedanmark har oplyst følgende om udgifter til terrorbekæmpelse:

”Banedanmark har et forebyggelseskatalog mod terror, som

indeholder en række tiltag, der kan iværksættes hvis

trusselssituationen kræver det. Indtil dags dato har der ikke

været behov for at iværksætte tiltag.

Banedanmark har en kriseorganisation og -stab, som aktiveres

ved en terrorhændelse på eller ved jernbanen.

Krisestaben bruges ved alle større hændelser og ved ulykker,

hvor terror blot er en af flere kategorier af hændelser.

Kriseorganisationen og -stab har ikke været aktiveret i

forbindelse med en terrorhændelse.

Banedanmark

indgår

PET's

kontaktgruppe

for

transportbranchen. I en terrorsituation vendt mod jernbanen,

aktiveres et tættere samarbejde med PET. Der har indtil dags

dato ikke været specifikke trusler mod jernbanen.

Ovenstående betyder, at Banedanmark ikke har haft udgifter,

som er direkte relateret i forbindelse med terrorbekæmpelse.”

Banedanmark har endvidere oplyst følgende udgifter i forbindelse med

krav til jernbanens drift og udformning:

”Banedanmark er underlagt en række krav til jernbanens drift

og udformning. Disse krav har fokus på jernbanesikkerhed og

interoperabilitet.

Derudover er Banedanmark som offentlig myndighed

underlagt forvaltningsmæssige krav om dokumentation,

opbevaring, aktindsigt mm. Banedanmark er ikke bekendte

med, at terrorlovgivningen har medført skærpede krav og

derved en øget udgift hertil.”

DSB har oplyst følgende:

Fra 2007 - 2015 var der afsat ca. 85.000 kr. pr. år til DSB´s

beredskabsplan og forebyggende aktiviteter. Det skal

bemærkes, at udgifter til arbejdsløn ikke er inkluderet i det

afsatte beløb.

Det har på den korte tid ikke været muligt at fremskaffe tal fra

før 2007. DSB kan derudover oplyse, at der var afsat et

ekstrabeløb til særlig uddannelse og inspiration i 2007 og 2011

på ca. 100.000 kr. pr. gang – i alt 200.000 kr.

(terrorberedskabsgruppen hos

London Police med PET).

London

Underground

I perioden 2002-2015 har været gennemført nogle særlige

opmærksomhedskampagner

for

medarbejdere

(især

frontpersonale) i samarbejde med PET. Et estimat på denne

seance – arbejdsløn mv. (personale ude af drift osv.) estimerer

sig til i alt ca. 500.000 kr.

Samlet set har der til ovenstående været afsat ca. 1.465.000 kr.

Det kan endvidere oplyses, at DSB efter aftale med politiet har

opsat noget særligt glas i de to bygninger som DSB ejer på

Nørreport station. De samlede anlægsomkostninger var ca.

1.267.720 kr.

Der skal tages forbehold for, at der grundet den korte tidsfrist

ikke har været mulighed for at foretage en substantiel

behandling af spørgsmålet. Endvidere er tallene forbundet med

en vis usikkerhed.”

Sund & Bælt Holding A/S og Øresundsbro Konsortiet I/S har oplyst

følgende:

”Sund & Bælt Holding A/S og Øresundsbro Konsortiet I/S kan

oplyse følgende om afholdte udgifter fra 2002 og frem til i dag

for så vidt angår terrorbekæmpelse, herunder indirekte udgifter

til f.eks. opfyldelse af sikkerhedskrav og til opfyldelse af

terrorlovgivning, herunder lovpligtig indhentning og

opbevaring af informationer.

1) Fælles for Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen:

Der er ikke foretaget investeringer i anlæggene som følge af

terrorbekæmpelse eller terrorlovgivning. Der er til orientering i

forvejen indbygget overvågnings- og adgangsbegrænsende

foranstaltninger i infrastrukturanlæggene, som der ikke har

været behov for at opgradere i forhold til de udmeldte

vurderinger af terrortruslen i Danmark.

Siden 2002 har der alene været udført internt arbejde i mindre

omfang i forbindelse med fastholdelse af skærpet

opmærksomhed på anlæggene, restriktiv tilgang til

dokumentation,

udarbejdelse

vedligehold

sårbarhedsanalyse og retningslinjer for beskyttelse mod terror,

relateret til det nationale og specifikke trusselsniveau.

Omkostningsniveau i gennemsnit på maksimalt 10.000 kr./år

på hver forbindelse.

2) Færgehavne i Spodsbjerg, Tårs, Odden og Ebeltoft:

Der har i 2006-2007 været gennemført sikring af havnene i

henhold til krav om ISPS-sikring. (International Ship & Port

Facility Security). Omkostningen kan samlet opgøres til

305.000 kr.”

Transport- og Bygningsministeriet herudover oplyst, at Arriva har oplyst

over for Transport- og Bygningsministeriet, at de lever op til

bekendtgørelsen

omkring

terrorbekæmpelse

deltager

beredskabsøvelser, men at de ikke har egentlige udgifter hertil.

Transport- og Bygningsministeriet har endvidere oplyst, at Metroselskabet

og Post Danmark A/S har oplyst over for ministeriet, at de ikke har afholdt

særskilte udgifter i forbindelse med terrorbekæmpelse og opfyldelse af

terrorlovgivning i den angivne periode.