REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 832: MFU spm. om en samlet opgørelse over samtlige danske økonomiske midler afsat pr. år til private, offentlige, mellemstatslige og overstatslige indsatser mod terrorbekæmpelse i perioden 2000-2016, til justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt

Administrationsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

14. september 2016

Analysekontoret

Simon Eriksen

2016-0030-4741

2065480

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 832 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. august 2016.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikke-medlem Rasmus Nordqvist

(ALT).

Søren Pind

Mikkel Plannthin

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 832: MFU spm. om en samlet opgørelse over samtlige danske økonomiske midler afsat pr. år til private, offentlige, mellemstatslige og overstatslige indsatser mod terrorbekæmpelse i perioden 2000-2016, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 832 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren, i nødvendigt omfang i samarbejde med rele-

vante ministerier og andre offentlige myndigheder, fremsende

en samlet opgørelse over samtlige danske økonomiske midler

afsat pr. år til private, offentlige, mellemstatslige og overstats-

lige indsatser mod terrorbekæmpelse i perioden 2000-2016,

opdelt i detaljeret form for de enkelte indsatstyper, indsatsom-

råder og ressortområder?”

Svar:

Det bemærkes indledningsvist, at Justitsministeriet ikke har oplysninger

om regioner og kommuners udgifter i forbindelse med terrorbekæmpelse.

For så vidt angår statslige myndigheders udgifter i forbindelse med terror-

bekæmpelse kan Justitsministeriet oplyse følgende:

Forsvarsministeriets område

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhen-

tet en udtalelse fra Forsvarsministeriet, der har oplyst følgende:

Forsvarsministeriet har anmodet Værnsfælles Forsvarskom-

mando om en udtalelse til brug for Forsvarsministeriets bidrag

til besvarelse af REU spm. 832. Værnsfælles Forsvarskom-

mando har i den anledning oplyst følgende:

”Forsvarets beredskab mod terrortrusler er omfattet af Forsva-

rets generelle sikkerhedsmæssige beredskab, og udgifter hertil

opgøres således ikke særskilt.

Politiet kan anmode Forsvaret om støtte til varetagelse af poli-

tiets myndighedsopgaver, herunder terrorbekæmpelse. Forsva-

rets merudgifter i den forbindelse afholdes af politiet.

Forsvarets deltagelse i internationale operationer, der omfatter

terrorbekæmpelse, sker som en integreret del af den samlede

indsættelse, og Forsvarets merudgifter hertil afholdes inden for

de afsatte midler til internationale operationer.”

Forsvarsministeriet har endvidere anmodet Forsvarets Efterret-

ningstjeneste om en udtalelse til brug for Forsvarsministeriets

bidrag til besvarelse af REU spm. 832. Forsvarets Efterret-

ningstjeneste har i den anledning oplyst følgende:

”Alene den samlede økonomiske ramme for Forsvarets Efter-

retningstjenestes virksomhed er offentlig tilgængelig. Det

skyldes først og fremmest, at indsigt i detaljerede oplysninger

om det finansielle grundlag for Forsvarets Efterretningstjene-

stes virke konkret såvel som over tid vil give indblik i tjene-

stens prioriteringer og kapaciteter. Indsatsen mod terror er

imidlertid en central opgave for Forsvarets Efterretningstjene-

ste, og en større del af Forsvarets Efterretningstjenestes udgif-

ter kan således henføres hertil. Der er i april 2015 indgået en

politisk aftale om at tilføre Forsvarets Efterretningstjeneste 415

mio. kr. i perioden 2015 – 2018 med henblik på at styrke tjene-

stens indsats mod terror.”

Forsvarsministeriet har endvidere anmodet Beredskabsstyrel-

sen om en udtalelse til brug for Forsvarsministeriets bidrag til

besvarelse af REU spm. 832. Beredskabsstyrelsen har i den an-

ledning oplyst følgende:

”I forbindelse med ’terrorpakkerne’ efter 11. september 2001

blev der bevilliget midler til Beredskabsstyrelsen til indkøb af

materiel til styrkelse af beredskabet mod terrorangreb. Akt-

stykke 19 (oktober 2001) indeholdt en bevilling på 25,5 mio.

kr. og blev bl.a. anvendt inden for områderne brand, redning,

eftersøgning, kommunikation og ledelse, varsling og informa-

tion samt forskning i beskyttelse af den civile befolkning.

Der blev endvidere ved aktstykke 60 (december 2001) bevilli-

get yderligere 23,8 mio. kr. til Beredskabsstyrelsen, men mid-

lerne var helt overvejende øremærket til indkøb af materiel til

de kommunale redningsberedskaber.

Supplerende kan det oplyses, at aktstykke 60 endvidere har

haft udgiftsmæssige konsekvenser for Beredskabsstyrelsen i de

efterfølgende finansår på ca. 3,2 mio. kr. pr. år til og med

2012.

Beredskabsstyrelsen skal hertil i øvrigt bemærke, at styrelsen

er et nationalt beredskab, hvilket betyder, at styrelsens operati-

ve kapaciteter er dimensioneret med udgangspunkt i en ”All-

hazard-approach”. Således kan kapaciteterne, f.eks. USAR (et

eftersøgnings- og redningshold, som bl.a. kan indsættes i for-

bindelse med sammenstyrtede bygninger) og Haz Mat (måling

og håndtering af farlige kemiske stoffer), anvendes bredt, uan-

set om der er tale om en terrorhændelse eller en almindelig

ulykke eller katastrofe.

Endelig kan det oplyses, at styrelsen - sammen med en række

andre myndigheder – deltager i konkrete indsatser, hvor det

vurderes, at der er risiko for terror, bl.a. ved COP 15 i 2009 og

ved den årlige tilbagevendende begivenhed Folkemødet på

Bornholm, ligesom styrelsen var indsat i forbindelse med ter-

rorangrebet i København i februar 2015.

Idet styrelsens operative kapaciteter anvendes både ved almin-

delige ulykker og katastrofer samt ved terrorhændelser, er det

ikke muligt indenfor Beredskabsstyrelsens område særskilt at

opgøre udgifterne til terrorbekæmpelse.”

Justitsministeriets område

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

Rigspolitiet har oplyst følgende om de midler, der er tilført po-

litiet - herunder Politiets Efterretningstjeneste (PET) - til ind-

satser mod terrorbekæmpelse:

”Rigspolitiet kan oplyse, at politiet samlet er blevet tilført ca.

3,4 mia. kr. til forskellige former for varige indsatser mod ter-

rorbekæmpelse i perioden fra 2000 til 2016, jf. vedlagte tabel

Endvidere er politiet tilført ressourcer til særlige indsatser og

investeringer, der primært vedrører indsatser mod terrorbe-

kæmpelse i enkelte år. Midlerne til disse indsatser udgør i pe-

rioden fra 2000 til 2016 ca. 300 mio. kr., jf. vedlagte tabel 2.

Varige midler

Der er tilført varige midler til politiet på følgende aktstykker

og finanslovsaftaler:

Styrket indsats mod terrorisme, jf. Akt 34 af 7. november

2001: Terrorangrebene i USA den 11. september 2001 medfør-

te, at truslen om terrorangreb også mod danske interesser blev

anset for at være væsentligt forøget. På den baggrund blev po-

litiet – herunder særligt PET – tilført yderligere ressourcer til

en mærkbar styrkelse af indsatsen mod terrorismen. Den styr-

kede indsats mod terrorisme skete gennem tilførsel af persona-

le- og it-mæssige ressourcer til PET og gennem en personale-

mæssig styrkelse af visse politikredse. Den styrkede indsats

mod terrorisme ved akt. 34 er videreført på finansloven og ud-

gør i 2016 ca. 76 mio. kr.

Yderligere styrkelse af indsatsen mod terror, jf. finanslovsafta-

len for 2005: Politiet – herunder særligt PET – blev tilført

yderligere ressourcer med henblik på en yderligere styrkelse af

indsatsen mod terrorisme. Den yderligere styrkelse skulle

dække ansættelse af yderligere 60-65 medarbejdere i PET,

samling af størstedelen af personalet i efterretningstjenestens

hovedkvarter samt en IT-mæssig styrkelse. Den yderligere

styrkede indsats mod terrorisme ved finanslovsaftalen for 2005

er videreført på finansloven og udgør i 2016 ca. 63 mio. kr.

Styrkelse af livvagtstjenesten, aktionsstyrken og efterforsknin-

gen, jf. flerårsaftalen for 2007-2010: PET blev tilført yderlige-

re ressourcer til styrkelse af livvagtstjenesten, aktionsstyrken

og efterforskningen i takt med, at udfordringerne på disse om-

råder var blevet øget.

Øget sikring af danske repræsentationer i udlandet, jf. Akt 126

af 17. marts 2009: Efter angrebet på den danske ambassade i

Islamabad i Pakistan den 2. juni 2008 blev PET tilført ressour-

cer til dels at oprette en rådgiverfunktion og dels etablere et

rejsehold, der kunne udsendes i tilfælde af et konkret forhøjet

trusselsniveau mod danske repræsentationer i udlandet. Sikrin-

gen af danske repræsentationer i udlandet er videreført på fi-

nansloven og udgør i 2016 ca. 6 mio. kr.

Forhøjet sikkerhedsindsats til en række personer med særligt

beskyttelsesbehov, jf. Akt 109 af 15. marts 2010: Tegneren

Kurt Westergaard blev den 1. januar 2010 overfaldet i sit hjem.

Overfaldet gav anledning til en justering af trusselsbilledet for

tegneren og en række andre personer med særligt beskyttelses-

behov. Justeringen af trusselsbilledet betød et øget behov for

overvågning og beskyttelse, herunder livvagtsbeskyttelse af

Kurt Westergaard, etablering af døgnvagt på tegnerens bopæl,

og skærpelse af en række yderligere overvågningsopgaver i

forhold til andre personer med særligt beskyttelsesbehov,

blandt andet ved øget anvendelse af videoovervågning. Den

særlige personbeskyttelse er videreført på finansloven og ud-

gør i 2016 ca. 28 mio. kr.

En styrket indsats mod terror, jf. Akt 108 af 21. april 2015: Ef-

ter terrorangrebene i København den 14. og 15. februar og det

deraf forhøjede beredskab i 2015 er politiet og PET blevet til-

ført midler til at styrke beredskabet i Danmark med øget poli-

timæssig tilstedeværelse gennem et skærpet opsyn og tilsyn

med potentielt truede personer, lokaliteter og begivenheder.

Endvidere er der tilført midler til blandt andet en styrkelse af

PET’s generelle kontra-terrorkapacitet, hvilket gælder blandt

andet PET’s kapacitet til at vurdere og efterforske modtagne

informationer og følge udviklingen i det generelle trusselsbil-

lede.

En markant styrkelse af indsatsen mod terror, jf. flerårsaftalen

for 2016-2019: Flerårsaftalen indebar bl.a. en markant styrkel-

se af indsatsen mod terror, herunder en videreførelse af initia-

tiverne i den tidligere regeringsudspil ”Et stærk værn mod ter-

ror” fra februar 2015, jf. Akt 108 af 21. april 2015, og gennem-

førelse af de anbefalinger som Rigspolitiet og PET kom med i

forlængelse af terrorangrebene i København den 14. og 15. fe-

bruar i 2015. Disse anbefalinger omfattede bl.a. en styrkelse af

bevogtnings- og beredskabskapaciteten i politiet, en styrkelse

af PET’s kapacitet til personbeskyttelse, etablering af døgnbe-

mandede situations- og operationscentre, styrkelse af PET’s

operations- og efterretningskapacitet og bedre materiel til be-

vogning, indsats og beskyttelse.

Midler til særlige indsatser og investeringer

Derudover er der tilført midlertidige ressourcer til særlige ind-

satser og investeringer på følgende aktstykker og finanslovsaf-

taler:

Udmøntning af reserve til en fortsat styrkelse af indsatsen mod

terror, jf. Akt 55 af 28. november 2006: I 2006 blev der samlet

set afsat 93,5 mio. kr. (svarende til 109,5 mio. kr. i 2016 PL-

niveau). Heraf vedrørte ca. 70 mio. kr. investeringer i it-

understøttelse af PET, mens de resterende 23,5 mio. kr. vedrør-

te investeringer i aflytningsudstyr til specialenhederne i den fo-

rebyggende og efterforskende indsats mod terror.

Styrkelse af politiets og PET’s muligheder for at foretage ind-

greb i meddelelseshemmeligheden, jf. flerårsaftalen for 2007-

2010: Der blev fra 2007 til 2010 afsat 24 mio. kr. (svarende til

27,5 mio. kr. i 2016 PL-niveau) til de personaleudgifter mv.,

der var forbundet med at videreudvikle politiets aflytningsud-

styr, så politiet og PET fortsat kunne anvende indgreb i medde-

lelseshemmeligheden som et centralt efterforskningsredskab

inden for de rammer, som lovgivningen opstiller.

Reserve til særlige indsatser i politiet, jf. finanslovsaftalen for

2008: Der blev i 2008 afsat en reserve på 25 mio. kr. (svarende

til 27,7 mio. kr. i 2016 PL-niveau) til dækning af uforudse-

te/ekstraordinære udgifter i politiet i 2008. Reserven skulle bi-

drage til at sikre, at perioder med vedvarende og omfattende

uroligheder ikke indebærer, at politiet, herunder PET, mangler

ressourcer til at udføre andre kerneopgaver.

Initiativer til forebyggelse af radikalisering og ekstremisme, jf.

Akt 133 af 13. maj 2015: Der blev i perioden 2015-2018 over-

ført en samlet bevilling til PET på 8,5 mio. kr., heraf 2,3 mio.

kr. i 2015 og 2,2 mio. kr. i 2016 til en styrkelse af PET’s exit-

indsat og outreach-indsats som led i udmøntningen af satspul-

jen for 2015.

Nedbringelse af politiets overarbejdspukkel, jf. Akt 146 af 10.

juli 2015: Siden terrorangrebene i København den 14. og 15.

februar 2015 har der været en ekstraordinær belastning af lan-

dets politikredse, da der har været indkaldt operativt personale

fra landets øvrige kredse til at bistå Københavns Politi. Denne

belastning indebærer, at der er opsparet et betydeligt antal af-

spadserings- og normtimer for polititjenestemænd i landets po-

litikredse. Politiet er derfor blevet tilført 155 mio. kr. i 2015 i

lønmidler, der skal målrettes til at nedbringe politiets overar-

bejdspukkel. I forbindelse med bevillingsafregningen for 2015

bortfaldt 27,9 mio. kr. af denne bevillingstilførsel, således at

bevillingstilførslen udgjorde 127,1 mio. kr. (svarende til 128,0

mio. kr. i 2016 PL-niveau), der var det faktiske beløb, der blev

anvendt til udbetaling af polititjenestemænds afspadserings- og

normtimer.”

Transport- og Bygningsministeriets område

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Transport- og Bygningsministeriet, der har oplyst følgende:

”Inden for området terrorbekæmpelse har Trafik- og Byggesty-

relsen væsentlige udgifter til forvaltning af security for luftfart

samt til havnesikring. Endvidere fører styrelsen tilsyn med sik-

ring på jernbaneområdet, som dog indebærer et meget begræn-

set ressourcetræk.

Omkostningerne til security er over tid opgjort efter forskellige

principper, bl.a. som følge af at styrelsen har gennemgået fusi-

oner og omorganiseringer. Tallene er således forbundet med

væsentlig usikkerhed.

Tabel 1 viser ressourcetrækket for security i perioden 2002 til

2016.

Trafik- og Byggestyrelsen overtog i 2014 området havnesik-

ring fra Kystdirektoratet. Styrelsens udgifter hertil fremgår li-

geledes af tabel 1.

Trafik- og Byggestyrelsen har oplyst, at de ikke har regnskabs-

data ældre end 2002.

Tabel 1: Totale omkostninger for security-området på luftfart

samt havnesikring i mio. kr.

2002

Luftfart-

security

Havne-

sikring

1,9

2003

2,0

2004

2,0

2005

2,0

2006

2,7

2007

2,4

2008

4,4

2009

3,8

2010

4,1

2011

0,2

2012

6,0

2013

4,0

2014

4,2

5,1

2015

5,8

5,2

2016

6,2

4,4

Note:

Tallene for 2016 er prognosticeret. I 2011, kort efter fu-

sion, kan lønomkostningerne ikke opgøres på opgaveområder.

I 2015 er der tilført væsentlige ressourcer til securityområdet

for at leve op til de fælleseuropæiske krav. Udsvinget i res-

sourcetrækket fra år til år kan have tekniske årsager. Dog vil

ressourcetrækket kunne sammenlignes fra år til år inden for

perioderne 2002-2004, 2005-2010 og 2015-2016, 2011, 2013

samt 2013-14.

Det fremgår af tabel 1, at omkostningsniveauet har været sta-

bilt i årene 2002-2004. I perioden 2005-2010 fremgår det, at

der er en tendens til et stigende omkostningsniveau. Sammen-

lignes det med forbruget i 2015 og det forventede forbrug i

2016, hvor opgørelsesmetoden er den samme som i perioden

2005-2010, synes denne tendens at være fortsat frem til i dag.

Da omkostningerne til luftfart-security er opgjort efter forskel-

lige principper over tid, er det vanskeligt at sammenligne talle-

ne.

Udover en ændring i tilsynsprincipperne i 2015, hænger stig-

ningen i udgifterne i dette og det efterfølgende år sammen med

øget europæiske krav til myndighedsudøvelsen. Herunder krav

til omfanget af tilsynet.”

Banedanmark har oplyst følgende om udgifter til terrorbe-

kæmpelse:

”Banedanmark kan oplyse, at vi løbende evaluerer vores ind-

sats, uden at dette endnu har givet anledning til at ændre på det

eksisterende set-up. Banedanmarks svar til REU 833 afspejler

derfor tidligere besvarelse af REU 41 tilbage fra 2015.

For så vidt angår Banedanmarks svar på REU 832 afspejles det

ligeledes i tidligere svar på REU 41. Det kan desuden tilføjes,

at Banedanmark i årene 2000 og 2001 ikke har haft egentlige

udgifter til terrorbekæmpelse.”

DSB har oplyst følgende:

”Der skal tages forbehold for, at der grundet den korte tidsfrist

ikke har været mulighed for at foretage en substantiel behand-

ling af spørgsmålet. Endvidere er tallene forbundet med en vis

usikkerhed.

Det har på grund af den korte tid ikke været muligt at frem-

skaffe tal fra før 2007.

Fra 2007 - 2015 var der afsat ca. 85.000 kr. pr. år til DSB´s be-

redskabsplan og forebyggende aktiviteter. Dette kan også be-

kræftes for året 2016. Det skal bemærkes, at udgifter til ar-

bejdsløn ikke er inkluderet i det afsatte beløb.

DSB kan derudover oplyse, at der var afsat et ekstrabeløb til

særlig uddannelse og inspiration i 2007 og 2011 på ca. 100.000

kr. pr. gang – i alt 200.000 kr. (terrorberedskabsgruppen hos

London Underground og London Police med PET). Det har på

grund af den kort tidsfrist ikke været muligt at opdatere disse

tal.

I perioden 2002-2015 har været gennemført nogle særlige op-

mærksomhedskampagner for medarbejdere (især frontpersona-

le) i samarbejde med PET. Et estimat på denne seance – ar-

bejdsløn mv. (personale ude af drift osv.) estimerer sig til i alt

ca. 500.000 kr. Det har på grund af den kort tidsfrist ikke været

muligt at opdatere disse tal med tal for 2016.

Samlet set har der til ovenstående været afsat ca. 1.465.000 kr.

Det kan endvidere oplyses, at DSB efter aftale med politiet har

opsat noget særligt glas i de to bygninger som DSB ejer på

Nørreport station. De samlede anlægsomkostninger var ca.

1.267.720 kr.”

Sund & Bælt Holding A/S og Øresundsbro Konsortiet I/S har

oplyst følgende:

Sund & Bælt Holding A/S og Øresundsbro Konsortiet I/S har

meddelt, at de ikke har yderligere at tilføje i forhold til besva-

relsen af REU 41.

Udenrigsministeriets

område:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhen-

tet en udtalelse fra Udenrigsministeriet, der har oplyst følgende:

”Udenrigsministeriet har i perioden 2000-2016 afsat

107.279.278 kr. til terrorbekæmpelse. De fordeler sig på årsba-

sis som følger:

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

1.255.000 kr

10.000.000 kr.

25.989.132 kr

0 kr.

40.068.023 kr

10.467.123 kr.

12.500.000 kr

7.000.000 kr

Disse udbetalte midler udenfor udviklingsbistandsrammen har

blandt andet været anvendt til imødegåelse af propaganda fra

ISIL, bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering i Etiopien

og MENA-regionen, forebyggelse af radikalisering og voldelig

ekstremisme i Kenya samt forsoning og antiradikalisering i

Somalia. Indsatserne er typisk flerårige.

Der er ingen økonomiske midler afsat til direkte indsatser til

bekæmpelse af terror i perioden 2000-2008, idet der i den peri-

ode ikke var bevillingsmæssigt grundlag herfor. I 2009 fik mi-

nisteriet imidlertid tilført midler til terrorbekæmpelse, der ikke

kan rapporteres som udviklingsbistand til OECD/DAC.

Samtidig har udenrigsministeriet i hele perioden 2000-2016

gennemført aktiviteter indenfor udviklingsrammen, der indi-

rekte modvirker radikalisering og ekstremisme. Det gælder

f.eks. indsatser for at fremme god regeringsførelse, styrke

menneskerettigheder og jobskabelse for unge.”